Skip to main content

Fra det eksotiske køleskab til fremtidens toilet

Pressemeddelelse   •   Jan 02, 2018 13:06 CET

1950’erne – Køleskabet

Det er nærliggende at tro, at det elektriske køleskab blev et hit, så snart det kom frem i 1930’erne. Men dengang var det faktisk strygejernet, der var den store sællert. Elkomfur og køleskab var kun at finde i 2 procent af de danske hjem.

”Det var først efter Anden Verdenskrig, at køleskabet for alvor blev udbredt, og vi skal helt op i 1950’erne, før det var hvermandseje,” fortæller Jytte Thorndahl, museumsinspektør på Energimuseet og medforfatter til bogen ”Da danske hjem blev elektriske”.

Hun forklarer, at køleskabet passer godt til den danske madkultur, hvor vi gerne gemmer madrester og spiser dem på smørrebrød eller i madpakken. Men dengang måtte det endelig ikke være stort eller virke som frås eller luksus.

”Ofte var det manden, der ville indføre det nye og moderne, mens husmoren var mere skeptisk,” siger Jytte Thorndahl.

1970’erne – Vaskemaskinen

Den første fuldautomatiske vaskemaskine kunne købes i Danmark i 1955, men først op i 1970’erne blev det almindeligt at have sin egen vaskemaskine. I 1975 stod der en i 45 procent af de danske hjem – i dag har 83 procent af danskerne egen vaskemaskine.

”Den hvide storvask, der hang til tørre i vinden, var husmorens store stolthed, og hun tvivlede i høj grad på, at en maskine kunne klare den opgave. Desuden var en vaskemaskine dyr, så der gik lang tid, før det var opnåeligt for almindelige danske familier,” forklarer Jytte Thorndahl.

1980’erne – Fryseren

Under Anden Verdenskrig opstod også en ny frostkultur, som danskerne var hurtige til at tage til sig. Det startede med fælles fryserier, for med knaphed på fødevarer var det smart at kunne fryse kød, frugt og grønt ned i en lejet fryseboks. I 1964 var det kun 9 procent af danskerne, der havde fryser derhjemme, men det tal steg hastigt, og allerede i 1975 rådede halvdelen af de danske hjem over deres egen fryser.

”I Danmark udviklede vi hurtigt en frostkultur, og op gennem 1980’erne var vi faktisk den befolkning i verden, der spiste næstmest mad fra frost – kun overgået af amerikanerne,” fortæller Jytte Thorndahl.

Selv om fryseren sluger meget energi, er den blevet uundværlig for de fleste danskere.

”Det ligger til mange af os, at vi gerne vil købe på tilbud og samle forråd, så selv om vi er blevet mere bevidste om at spare på vores elforbrug, kan vi ikke forestille os at undvære en fryser,” lyder det fra Energimuseets museumsinspektør.

Køleskabet, vaskemaskinen og opvaskemaskinen blev alle modtaget med skepsis, da de kom frem. Det samme gør douchetoilettet, som alligevel kan opnå samme uundværlige status i hjemmet i fremtiden. Foto: MOSTPHOTOS


1990’erne - Opvaskemaskinen

Man skal ikke mange år tilbage, før opvasken blev klaret med sulfo, knofedt og store diskussioner om, hvis tur det var. Opvaskemaskinen blev først indført i større køkkener, men i hjemmene var der skepsis: Kunne en maskine virkelig sikre, at tallerkener og bestik blev ordentligt rent? I 1970’erne havde 4 procent af danskerne opvaskemaskine, i 1990 var det tal steget til 17 procent, og i dag benytter 76 procent af danskerne sig af muligheden for maskinel afvaskning af tallerkener, glas og gryder.

”Opvaskemaskinen sneg sig lige så stille ind i køkkenet i løbet af 90’erne og blev hurtigt allemandseje,” siger Jytte Thorndahl, som forudser, at fremtidens opvaskemaskine også kan bruges som skab, så man slipper for at skulle tømme den.

2010’erne – Robotstøvsugeren

Den lille, automatiske støvsuger, som selv kan finde rundt i alle kroge af hjemmet, er blevet solgt i Danmark siden 2001, og omkring 10 år senere begyndte kommunerne for alvor at indføre robotstøvsugere hos ældre.

Foto: MOSTPHOTOS

- Det her er jo ikke slutningen på, at der kommer mennesker i hjemmet. En robotstøvsuger hopper ikke op og støvsuger sofaen eller tørrer støvet af lampen. Det her er bare en måde at få teknologi ind i hjemmet, lige som da opvaskemaskinen og kaffemaskinen kom det, udtalte daværende indenrigsminister Margrethe Vestager til DR i den forbindelse.

Ved udgangen af 2015 rådede over 70 procent af de danske kommuner over robotstøvsugere, og ifølge Ankestyrelsen er robotstøvsugere så udbredt, at de indgår i ”sædvanligt indbo”. Det betyder, at staten ikke yder støtte til robotstøvsugere som hjælpemiddel. Det er dog, ifølge tal fra Danmarks Statistik, kun 8 procent af danskerne, der har en robotstøvsuger i 2017.

2017 og fremtiden – Douchetoilettet og det intelligente køleskab

Ud over opvaskemaskinen, der ikke skal tømmes, er det intelligente køleskab, som selv holder styr på sit indhold og giver besked, når der skal købes mælk, en af de teknologiske vidundere, der rykker ind i hjemmet i den nærmeste fremtid. Det mener Jytte Thorndahl.

”Vi vil sikkert også se endnu flere robotter i hjemmet, for eksempel på badeværelset, hvor både bad og toiletbesøg bliver langt mere fuldautomatiske end i dag,” vurderer hun.

Hos Geberit, der udvikler og producerer douchetoilettet Geberit AquaClean, oplever man i disse år en markant voksende efterspørgsel på toilettet, der sørger for vask og tørring efter toiletbesøg.

”Stadig flere skifter til et douchetoilet, som gør toiletpapir unødvendigt, og i stedet rengør med lunt vand. Det handler om at få en lettere hverdag og slippe for nærkontakt med bakterier. Som flere af hjemmets andre elektriske apparater har vist, er vand til enhver tid mere effektivt end tørt papir,” fortæller Lise-Lotte Kristiansen, Project Manager hos Geberit.

Som med mange af de andre elektroniske apparater i hjemmet, bliver douchetoilettet ofte mødt med skepsis i første omgang.

”Men mange fortæller, at når de først har prøvet den rene fornemmelse, det giver, så er det næsten umuligt at nøjes med et almindeligt toilet igen,” siger Lise-Lotte Kristiansen.

Det er især i forbindelse med renovering af badeværelset eller byggeri af nyt hus, at det traditionelle wc bliver udskiftet med et douchetoilet.

Den globalt opererende Geberit Group, er europæisk leder inden for sanitetsprodukter. Geberit opererer som en integreret koncern med en stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver enestående merværdi hvad angår sanitets teknologi og badeværelses keramik. Produktionen omfatter mere end 30 produktionsanlæg, hvoraf seks er beliggende i udlandet. Koncernen har hovedkontor i Rapperswil-Jona, Schweiz. Med mere end 12.000 ansatte i over 40 lande, genererede Geberit et nettoomsætning på 2,8 mia. CHF i 2016. Geberit-aktierne er noteret på SIX Swiss Exchange; Siden 2012 har Geberit-aktien været med i S MI (Swiss Market Index)

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy