Gå til indhold
Ny afløbsrende er installeret på historisk hotel

Pressemeddelelse -

Ny afløbsrende er installeret på historisk hotel

Ny afløbsrende er installeret på historisk hotel

Hotel Randers’ 78 nye badeværelser har alle fået installeret Geberits nye designafløb CleanLine. Afløbsrendens unikke fastmonterede vådmembran og muligheden for selv at tilpasse skinnens størrelse vagte stor begejstring hos Randers Varmeteknik, der har stået for VVS-entreprisen på det historiske hotel.

Efter en større brand på Hotel Randers i sommeren 2015 er håndværkerne netop blevet færdige med renoveringen af det firestjernede hotel fra 1856. Der er blandt andet installeret 78 nye badeværelser, og her har Randers Varmeteknik valgt at bruge Geberits afløbsrende CleanLine, der er et af markedets nyeste bud på et installatørvenligt designafløb.

Mens hotelgæsterne nu kan stå under bruseren og kigge ned på en afløbsskinne i et tidløst design placeret helt inde ved væggen, har Randers Varmeteknik i lige så høj grad vægtet de funktioner, som Geberit tilbyder under stålskinnen.

Fastmonteret vådmembran letter arbejdet

”Vi valgte CleanLine, fordi den er nem at installere, og fordi deres gulvafløb stort set ikke bruger plads. I forhold til andre afløb har CleanLine fastmonteret vådmembranen i afløbsskålen. Det betyder, at det er nemmere at foretage justeringer, samtidig med at man slipper for at stå og lime membranen på, som vi gør med andre afløb,” siger ejer af Randers Varmeteknik, Kim Bilde.

For Kim Bilde er det vigtigt, at afløbsskålen under stålskinnen er i ren plastic. Han har tidligere haft problemer med afløbsskåle i jern og plastic, hvor de to materialer modarbejder hinanden.

”Det er også en fordel, at afløbsrenden kan afkortes med en nedstryger under monteringen, så den passer hundrede procent. For det kan godt være dyrt at få speciallavet en afløbsrende, som så måske alligevel ikke passer helt, og det undgår man her,” fortæller han.

Første hotel med CleanLine

CleanLine-afløbsrenden blev sat i produktion for omkring to år siden. Ideen var at lave en afløbsrende, der er let at installere, nem at holde ren og i et eksklusivt design. Den rustfri stålskinne sørger for, at snavs og sæbe løber direkte ned i afløbet, og i afløbsrørets top er der placeret en lille hårsi, som nemt kan løftes op og skylles ren efter behov.

Hos Geberit Danmark med hovedkontor ved Aarhus oplevede man i 2016 en stigning i salget af CleanLine på knap 20 procent i forhold til 2015.

”CleanLine er oplagt til hotelbranchen, hvor design og hygiejne skal gå op i en højere enhed. Indtil nu har salget primært været til private boliger, og Hotel Randers er det første hotel, som vi har leveret afløbsrender til. Men vi mærker en stærkt stigende interesse, og vi forventer, at andre hoteller og større etagebyggerier vælger vores afløbsrender i 2017,” siger produktchef for Geberit, Nils Kviesgaard Overgaard.

Geberit CleanLine har som et af de første VVS-produkter fået den nye TGA-godkendelse, der er udarbejdet af organisationen ETA Danmark. Den viser, at CleanLine opfylder alle funktionskrav i Bygningsreglementet.

FototeksterFoto 1: I forbindelse med renoveringen af Hotel Randers er der installeret 78 Geberit CleanLine-afløbsrender på de nye badeværelser.

Foto 2: I forhold til andre afløb har CleanLine fastmonteret vådmembranen i afløbsskålen, og det gør installeringen nemmere.

Foto 3: Geberit CleanLine er et af markedets nyeste bud på et installatørvenligt designafløb, og Hotel Randers er det første hotel i Danmark, hvor afløbsrenden er installeret.

Yderligere oplysninger:

Vedr. produkter: Karin Busk Thygesen, Geberit, tlf. 86 74 10 86, mail karin.buskthygesen@geberit.dk

Related links

Emner


Den globalt opererende Geberit Group, er europæisk leder inden for sanitetsprodukter. Geberit opererer som en integreret koncern med en stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver enestående merværdi hvad angår sanitets teknologi og badeværelses keramik. Produktionen omfatter mere end 30 produktionsanlæg, hvoraf seks er beliggende i udlandet. Koncernen har hovedkontor i Rapperswil-Jona, Schweiz. Med mere end 12.000 ansatte i over 40 lande, genererede Geberit et nettoomsætning på 2,8 mia. CHF i 2016. Geberit-aktierne er noteret på SIX Swiss Exchange; Siden 2012 har Geberit-aktien været med i S MI (Swiss Market Index)

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum