Pressemeddelelse -

Nyt, dekorativt pendelarmatur fra Glamox

Glamox C70 er kendt for sine slanke armaturer og er skabt til at tilføre moderne kontorer et homogent og elegant design: Nedhængte og overflademonterede pendelarmaturer med det samme look og den samme følelse – velegnet til korridorer og mødelokaler, åbne kontorlandskaber, receptionsområder, sociale zoner samt cellekontorer.

Den nye pendelversion, C70-P, har et meget slankt armaturhus og en glat finish. Den får sit slanke udseende ved hjælp af moderne LED-teknologi, som kun kræver minimal plads, samtidig med at den afgiver lys af en fremragende kvalitet.

Dette pendelarmatur passer perfekt til alle kontormiljøer, f.eks. cellekontorer og mødelokaler. Det har en lysfordeling på 40/60 (uplight/downlight): Den kraftige uplight-belysning sørger for den generelle belysning i rummet, mens downlight belyser skrivebordet i overensstemmelse med den europæiske standard for belysning ved arbejdspladser, EN 12464-1.

Armaturer med moderne design og fremragende lyskvalitet

C70-armaturerne er alle støbt i et stykke termoplastisk polymermateriale af høj kvalitet. Resultatet er et sømløst hvidt armaturhus med skarpe vinkler og en glat, silkeagtig overflade.

I dette armaturhus er der fastgjort et stykke optikmateriale, som er designet til at fordele lyset jævnt i alle retninger. Det er netop på grund af denne kombination af elegant design og den behagelige og effektive lyskvalitet, at Glamox C70 skiller sig ud fra mange andre kontorarmaturer.

Helt forseglet

De lysende overflader på C70-armaturet er helt forseglet, så støv og insekter ikke kan trænge ind. Den flotte optik bliver derfor bevaret og undgår at blive ødelagt af pletter fra døde fluer og støv.

Armaturhuset er UV-resistent og risikerer ikke at blive misfarvet. Armaturerne vil altså forblive hvide og smukke igennem hele deres levetid.

Til rækkemontering

C70-P kan leveres til rækkemontering. Armaturerne fastgøres til hinanden ved hjælp af et specialbeslag, som bestilles særskilt.

Emner

  • Arkitektur

Kategorier

  • stilrent
  • design
  • armatur
  • skole
  • kontor
  • led
  • belysning
  • lys
  • energi

Glamox

Glamox er et salgsselskab i den norske Glamox-gruppe. Glamox er en industrikoncern der udvikler, producerer og distribuerer professionelle belysningsløsninger for det globale marked. Glamox er en ledende leverandør af belysning til det professionelle marked i Danmark, og tilbyder komplette løsninger for skoler, helse-/plejesektoren, kommercielle og industrielle bygninger og detailhandel.

Glamox-koncernen er en global organisation, med 1300 ansatte med salg og produktion i mange europæiske lande, samt i Asien og Nord-Amerika. Den årlige omsætning er på MNOK 2.500 (2016). Koncernen ejer en række varemærker indenfor kvalitetsbelysning, inklusiv Glamox, Aqua Signal, Luxo, Høvik Lys, Norselight og LINKSrechts. Glamox møder kundernes behov og forventninger ved at levere kvalitetsprodukter og -løsninger, service og support. www.glamox.dk

www.glamox.dk

Kontakt

Kim Lorenzen

Pressekontakt Marketing +4551315303