Pressemeddelelse -

Prisvindende design: Linea vinder Red Dot Award – Product Design 2016

Det nye fritstående armatur Linea fra Glamox Luxo Lighting har fået tildelt Red Dot prisen, den internationale anerkendelse for høj designkvalitet. Deltagere fra 57 lande havde indleveret ca. 5.200 produkter og innovationer til Red Dot Award: Produktdesign 2016. Kun produkter, som i væsentlig grad skiller sig ud på grund af deres flotte design, får det eftertragtede kvalitetsstempel fra det internationale Red Dot dommerpanel.

Linea er et elegant fritstående armatur til kontormiljøer. Det har en slank men stærk rund stander og et stilfuldt aluminiumlampehoved med en højde på kun 25 mm. Moderne LED teknologi har gjort det muligt at designe det slanke lampehoved, som kræver meget lidt plads og samtidig giver lys af usædvanlig høj kvalitet.

Linea er udstyret med effektive reflektorer og et dobbelt lag prismeoptik, som giver et fremragende asymmetrisk lys og minimal blænding. Det stærke uplight bidrager til den almindelige belysning i lokalet, mens downlight belyser skrivebordet i henhold til den europæiske standard for indendørs arbejdspladser, EN 12464-1

Om Red Dot Award

Med 41 eksperter fra hele verden, som vælges ud fra strenge kriterier, er der garanti for, at dommerpanelet ved Red Dot Award: Product Design er kompetent til at give bedømmelser. Kun freelance designere, designprofessorer og journalister inden for området udnævnes til dommerpanelet – og ikke designere ansat hos virksomheder.

Det uafhængige ekspertpanel vurderer hvert produkt strengt men retfærdigt, live og på stedet i henhold til kriterier som graden af innovation, formel kvalitet, funktionalitet og miljøvenlighed. Professor Dr. Peter Zec, grundlægger og President for Red Dot Award, udtaler: “Med deres præstationer viser vinderne af Red Dot ikke blot en ekstraordinær designkvalitet, men også at design er en integreret del af innovative produktløsninger.”

4. juli 2016 er kulminationen af Red Dot Award: Product Design 2016. Under den glamourøse prisoverrækkelsesceremoni modtager vinderne af Red Dot: Best of the Best deres trofæer foran 1.200 gæster. Under festen efter overrækkelsen kaldet “Designers’ Night” modtager vinderne deres certifikater og fester indtil den lyse morgen i Red Dot Design Museum Essen, hvor de prisvindende produkter er udstillet. Alle de prisvindende produkter vil blive præsenteret på en særlig udstilling ”Design on Stage” i fire uger, før de bliver en del af den permanente udstilling.

Design: Oskar Daniel og Emil Marklund

De svenske designere Oskar Daniel og Emil Marklund er prominente medlemmer at designscenen i Göteborg. De har arbejdet sammen på flere belysningsprojekter for Glamox Luxo.

Oskar Daniel og Emil Marklund har begge en uddannelse inden for industrielt design fra førende svenske universiteter. De har arbejdet på mange forskellige projekter i deres karriere lige fra græsslåmaskiner og sportsudstyr til skibskonstruktion og brændeovne. Det forskelligartede arbejde har givet dem en grundlæggende tro på funktionalitet og æstetik.

Related links

Emner

  • Arkitektur

Kategorier

  • belysning
  • led
  • design

Glamox Luxo Lighting 

Glamox Luxo Lighting er et salgsselskab i den norske Glamox-gruppe. Glamox er en industrikoncern der udvikler, producerer og distribuerer professionelle belysningsløsninger for det globale marked. Glamox Luxo Lighting er en ledende leverandør af belysning til det professionelle marked i Danmark, og tilbyder komplette løsninger for skoler, helse-/plejesektoren, kommercielle og industrielle bygninger og detailhandel.

Glamox-koncernen er en global organisation, med 1300 ansatte med salg og produktion i mange europæiske lande, samt i Asien og Nord-Amerika. Den årlige omsætning er på 268 mio. eur. (2014). Koncernen ejer en række varemærker indenfor kvalitetsbelysning, inklusiv Glamox, Aqua Signal, Luxo, Høvik Lys og Norselight. Glamox møder kundernes behov og forventninger ved at levere kvalitetsprodukter og -løsninger, service og support.

www.glamoxluxo.dk

Kontakt

Kim Lorenzen

Pressekontakt Marketing +4551315303