Gå til indhold
GP Racer D212
GP Racer D212

Pressemeddelelse -

Dunlop ser en betydelig segmentering af hypersportsmarkedet

  • Dunlop-sortimentet får komplet opdatering i 2017
  • ‘Et dæk til enhver kører’ – erklærer Dunlop
  • SportSmart2 Max erstatter SportSmart2

Dunlop har implementeret en ny tilgang til hypersportsmarkedet ved at omdefinere deres produktsortiment med henblik på målsætningen om ‘et dæk til enhver kører’.

Dunlop er blevet opmærksom på en øget specialisering i den mere sportsprægede ende af markedet, hvor kørerne er begyndt at vælge dæk med henblik på en specifik type kørsel.

Den overordnede tendens på det europæiske marked har bestået i fortsat salg af alsidige Sport Touring-cykler, hvor Dunlop sidste år lancerede den innovative RoadSmart III. Men hypersportssegmentet er fortsat i stærk vækst, og for nylig har vi set lanceringen af en række højt specialiserede superbikes og sportscykler – og Dunlop har nu udviklet sit sortiment omkring kørernes specifikke kørselsbehov.

For at gøre dette har Dunlops tilgang bestået i først at sætte sig ind i kørernes behov, inden de udviklede afløserne for de populære SportSmart2-, GP Racer D211- og GP Pro D212-dæk.

“Denne ‘køreren først’-tilgang var designet til at give kunderne mere klarhed og sikre, at dette helt nye sortiment var udviklet med henblik på at matche de aktuelle og fremtidige markedstendenser fremfor blot at være endnu en opgradering af eksisterende produkter”, udtaler Andy Marfleet, Marketing Manager, Dunlop Motorcycle Europe.

Professional Rider (Professionel kører), Seasoned Track Rider (Erfaren banekører) og Street Rider (Gadekører)

“Dunlops segmentering resulterede i tre helt forskellige kategorier for hypersportskørere. Selvom cyklerne i mange tilfælde kan være de samme modeller, så adskiller kørernes krav sig i høj grad fra hinanden”, tilføjer Marfleet.

Professional Rider (Professionel kører)

Til denne type kører, som har teknisk support fra et racerteam, og som vil have et fuldt racer-setup på sin sportsmotorcykel, er Dunlop nu i slutfasen med udviklingen af afløseren for det legendariske Isle of Man TT-vindende GP Pro D212-dæk. Erstatningen, der vil omfatte en lang række nye teknologier, vil blive lanceret i efteråret 2017.

Seasoned Track Rider (Erfaren banekører)

Dunlop GP Racer-serien har længe været det foretrukne valg for kørere, der tager deres banekørsel seriøst i en sådan grad, at de benytter dækvarmere og implementerer et banefokuseret setup på deres cykler. Sidste måned

kom det nye GP Racer D212 i handlen over hele Europa som opfølgning på den succesrige lancering under racerløb sidste år.

Det første produktionsspecificerede GP Racer D212 blev brugt i den afsluttende runde af det franske Superbike-mesterskab, hvor det hjalp Lucas Mahias (GMT94 Yamaha) til sejren i begge Supersport-løb. Allerede nu er prototypedæk blevet godkendt i FIM Endurance World Championship.

GP Racer D212 introducerer Dunlops nyeste Heat Control Technology (findes i Endurance-bagdækkene 190/55ZR17 og 200/55ZR17), der øger dækkets modstand mod snitskader på grund af et særdeles stærkt udvendigt dækmateriale. Samtidig har dækkene et vejgreb på samme niveau som racerdæk, hvor der genereres varme ved hjælp af det blødere undermateriale.

Occasional Track Rider (Lejlighedsvis banekører)

Det er til dette segment, at Dunlop har lanceret det nye Dunlop SportSmart2 Max. Dette er en direkte erstatning for SportSmart2, og de forskellige teknologier er taget fra Dunlops VM-vindende endurance racing-program med innovationer fra det revolutionerende RoadSmart III. Fordækket er konstrueret på en radikal ny måde, mens bagdækket har et revolutionerende nyt materiale, der er i stand til at udvide kontaktfladen, hvilket optimerer vejgrebet i koldt og vådt føre.

Det nye SportSmart2 Max er udviklet med henblik på at opfylde de krav, som stilles af krævende motorcyklister, der bruger deres cykler under meget forskelligartede forhold. Sammenlignet med GP Pro- og GP Racer-produkterne har dette dæk en bred vifte af anvendelsesmuligheder, og det kræver ikke specialist-support at optimere dækkets ydeevne. De nye teknologier tilbyder også driftssikre præstationer i koldt og vådt føre. Selvom dækket har et klart fokus på almindelig gadekørsel, går det ikke af vejen for lejlighedsvis banekørsel.

Nyt sortiment

‘Selvom navnene ligner forgængernes navne, så besidder alle tre produkter banebrydende nye teknologier, der er udsprunget af vores ‘køreren først’-segmenteringstilgang. Vores evne til at lancere hele tre nye hypersportsdæk på ét år er i høj grad muliggjort via den omfattende test og udvikling af de nye teknologier, der er foretaget under vores FIM Endurance World Championship-kampagner. Nu har vi et dæk til enhver kører’, konkluderer Marfleet.

Du finder yderligere oplysninger om Dunlop Europe på www.dunlopmotorcycle.eu. Du kan også følge os på Twitter @DunlopMoto

Related links

Emner

Kategorier


Om Dunlop Europe

Dunlop Europe er en af verdens førende producenter af high performance- og ultra high performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsporten. Dunlop Europe er teknisk partner for Suzuki Endurance Race Team, Honda Racing og GMT94 Yamaha i Endurance Racing, Kawasaki og Team HRC i MXGP samt officiel leverandør dækleverandør til FIM Moto2 og Moto3 World Championship.

Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug.

Der sad Dunlop Europe-dæk på den cykel, der vandt det første 500cc-mesterskab for motorcykler i 1949, og vores dæk har domineret serien i de følgende årtier. I 1991 vandt en cykel med Dunlop Europe-dæk den første af tre på hinanden følgende World Superbike-titler, og i 2008 vandt Marco Simoncelli Dunlop Europe’s 200. 250cc GP-sejr i træk, en serie, hvor Dunlop Europe har opnået 17 verdensmesterskaber. I 2010 blev Dunlop Europe eneleverandør af dæk til Moto2, og Moto3 fulgte efter i 2012, og partnerskabet med Dorna om fortsat at levere dæk til de to vigtigste MotoGP-løbskategorier blev fornyet fra 2015 og fremad.

Endurance-løb har været domineret af Dunlop Europe-teams og -kørere, og Dunlop Europe har vundet 10 ud af 12 Endurance World Championship-titler siden 2002, mens alle John McGuinness’ Isle of Man TT-sejre er blevet vundet på Dunlop Europe-dæk. Dunlop Europe har sejret i alle de store motorcykel-mesterskaber – lige fra GP World Championships til Isle of Man TT, fra World Superbike og Supersport til World Endurance, og Dunlop Europe har opnået tilsvarende succes inden for motocross og andre off-road-mesterskaber.

De nyeste Dunlop Europe-vejdæk er som standard monteret på motorcykler fra førende producenter, såsom Honda, Kawasaki, KTM, Ducati, Yamaha, Harley-Davidson og Suzuki.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.