Gå til indhold
Goodyear-hvidbog afslører: Lovgiverne bør spille en langt mere aktiv rolle med henblik på at skabe fremtidens transportindustri

Pressemeddelelse -

Goodyear-hvidbog afslører: Lovgiverne bør spille en langt mere aktiv rolle med henblik på at skabe fremtidens transportindustri

Stockholm, 14. oktober 2014 – Goodyear lancerede i dag sin hvidbog “Mobility of the Future: Smart Fleets and the Future of the Transport Industry” ("Fremtidens mobilitet: Smarte flåder og transportindustriens fremtid") ved virksomhedens symposion om transportindustrien i Bruxelles. 
Rapportens væsentligste resultat er, at lovgiverne i langt højere grad kan medvirke til at forme transportindustriens fremtid.  Goodyear-hvidbogen indeholder nye forskningsresultater og giver handlingsfokuserede anbefalinger til europæiske og nationale politikudviklere, såsom tydeligere incitamenter til at etablere brændstofeffektive flåder og yderligere promovering af EU-dækmærket med henblik på at maksimere potentialet.

Goodyear-forskning viser, at flådemanagers tror, at lovgiverne spiller en vigtig rolle med henblik på at forme transportindustriens fremtid. 53% af flådemanagers går ind for incitamenter til at skabe
miljøvenlige flåder, og 60% støtter incitamenter til køb af brændstofeffektive dæk.  Én ud af ti (11%) flådemanagers nævner lovgivning som én af top 2-udfordringerne, som transportindustrien som
helhed står overfor.  Næsten tre ud af fire (74%) flådemanagers mener, at en reduktion af afgifterne på brændstof ville have en positiv virkning på transportindustrien, og 72% støtter investeringer i vejnettet.

Andre væsentlige resultater, der behandles i hvidbogen “Mobility of the Future: Smart Fleets and the Future of the Transport Industry”, omfatter:

  • Fire af ti (40%) flådemanagers nævner fortsat brændstofomkostningerne som deres største bekymring;
  • Næsten alle (92%) flådemanagers siger, at de måler deres flåders brændstofforbrug med henblik på at tackle de stigende brændstofomkostninger;
  • To tredjedele (66%) af de flådemanagers, der benytter telematik, formidler også relevante oplysninger til deres chauffører for at hjælpe dem med at forbedre deres køreeffektivitet;
  • Ansættelse og fastholdelse af professionelle chauffører er også en topprioritet for flådemanagers. En fjerdedel (25%) nævner dette som deres højeste eller næsthøjeste prioritet.

“Vores forskning viser, at transportindustrien er villig til at blive endnu mere bæredygtig. Forskningen peger helt tydeligt på, at flåderne allerede er i gang med at undersøge teknologier, der reducerer brændstofforbruget, og at de har behov for mere hjælp fra europæiske og nationale lovgivere.  Vores hvidbog indeholder handlingsorienterede anbefalinger til, hvordan regeringsinstitutioner kan hjælpe transportindustrien med at skabe en bæredygtig fremtid,” sagde Michel Rzonzef, Vice President of the Commercial Business Unit for Goodyear Europe, Middle East and Africa.

Goodyear lancerede sin hvidbog under sit andet symposion for transportindustrien i Bruxelles med fokus på transportindustriens fremtid.  Under symposiet diskuterede man løsninger til at opnå en bæredygtig transportindustri med udgangspunkt i både lovgivning og køretøjsteknologi.

Anbefalinger til europæiske lovgivere:

  • Incitamenter til brændstofeffektive flåder;
  • Promovering af EU-dækmærket;
  • Obligatoriske dæktrykovervågningssystemer (TPMS) til nye erhvervskøretøjer med henblik på at
    forbedre brændstofeffektiviteten;
  • Klarhed vedrørende reformer af reglerne med hensyn til vægt og dimensioner af erhvervskøretøjer;
  • Yderligere retningsliner vedrørende operationer på tværs af grænser for større køretøjer;
  • Mere support med henblik på at få det bedst mulige ud af den nye telematikteknologi, såsom harmoniserede standarder for telematik;
  • Ekstra support fra lovgiverne vedrørende transportsektoren med henblik på at tiltrække og fastholde professionelle chauffører.

“Vi har set på industriens fremtid gennem flådernes øjne med fokus på at skabe effektivitet, innovation og dialog. Vi er stolte over at kunne tilbyde en klar analyse af både udfordringer og løsninger.  Jeg er sikker på, at vi sammen kan opnå de effektivitetsforbedringer, som industrien har brug for. Goodyear er forpligtet på at spille sin rolle med henblik på at skabe en bæredygtig fremtid for transportindustrien,” sagde Darren Wells, President Goodyear Europe Middle East and Africa, i sin tale.

Symposiet blev et mødested for toprepræsentanter fra EU-institutioner, industrien og den akademiske verden, herunder João Aguiar Machado, Director General for Mobility and Transport i EU-kommissionen, og man diskuterede resultaterne fra Goodyears hvidbog og fremtiden for
transportindustrien.

Goodyears Mobility of the Future-symposion, der var det andet af sin art, fremhævede virksomhedens fortsatte støtte til flåderne, industrien og lovgiverne samt Goodyears fortsatte forpligtelse på sin rolle som nøglespiller inden for transportindustrien.

Om undersøgelsesmetoden

Undersøgelsen blev gennemført af ReputationInc på vegne af Goodyear for bedre at forstå de
udfordringer, som flådemanagers i Europa står overfor. Undersøgelsen omfattede 24 spørgsmål og blev udsendt til flådemanagers i ni forskellige lande: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Polen, Tyrkiet og Storbritannien. I alt 576 flådemanagers gennemførte onlineundersøgelsen.
Feltarbejdet blev udført fra april til juni 2014.

Emner

Kategorier


Om Goodyear 

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 69.000
personer og har 50 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien.

Goodyear Dunlop Europe's dæksortiment til erhvervskøretøjer, busser og rutebiler omfatter mere end 400 forskellige dæk i 55 dimensioner.  Mange af verdens førende bilproducenter monterer Goodyear-dæk som standardudstyr, heriblandt DAF, Iveco, MAN, Mercedes-Benz, Renault Trucks, Scania og Volvo.  Goodyear leverer også dæk til alle større trailerproducenter. Med Fleet First, som omfatter TruckForce-servicenetværket, vejhjælpen ServiceLine 24h, FleetOnlineSolutions Internet-managementsystem og Goodyear Retread Technologies, leverer Goodyear det bredeste sortiment af specialdesignede tjenester i industrien.

Hvis du vil vide mere om Goodyear og virksomhedens produkter, kan du besøge www.goodyear.com.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.