Blogindlæg -

Start samtalen med Google Oversæt til Android

Tidligere i år lancerede vi en opdatering af Google Oversæt til Android, der havde et friskt nyt udseende og en ny eksperimenterende funktion, Conversation Mode (samtalefunktion). Den opdatering, vi lancerer i dag, gør Google Oversæt mere fleksibel, har flere muligheder for at se oversættelserne og indeholder udvidet samtalefunktion med mere end 12 sprog.

Samtalefunktionen, der er vores eksperimenterende brugerflade til skabe en mere naturlig oplevelse af oversættelser, understøtter nu tale-til-tale oversættelser på 14 sprog. Du skal bare tale ind i mikrofonen, og så vil app’en automatisk oversætte, hvad du siger, og derefter læse oversættelsen højt. Personen, du taler med, kan svare i sit eget sprog, og app’en vil oversætte, hvad de siger, og derefter læse det højt for dig.

Hvad så hvis man vil oversætte “Where is the train?” men i stedet får oversat “Where is the rain?”? I den nye opdatering kan du rette enkelte ord, inden du oversætter dem, og tilføje nye ord til din ordbog.

Teknologien er stadig i alfa-fasen, så faktorer som baggrundsstøj og og dialekt kan gøre det sværere at forstå, hvad du siger. Men vi er stadig begejstrede for at kunne tilbyde en mere naturlig oplevelse af oversættelser på flere sprog for at hjælpe dig med at starte en samtale lige meget hvor du er i verden. Samtale-funktionen kan nu oversætte mellem engelsk, fransk, tysk, italiensk, hollandsk, spansk, kinesisk (mandarin), japansk, koreansk, russisk, tjekkisk, polsk, tyrkisk og brasiliansk portugisisk.

Når du ser oversættelsesresultaterne, kan du nu trykke på forstørrelsesglasset ved oversættelsesresultatet for at se det i fuld skærm, så du nemmere kan vise det til nogen. Eller du kan bare zoome tæt på for bedre at kunne se teksten.

Vil du hellere have Google Oversæt til din tablet? Vi har også optimeret brugerfladen til større skærme, som på tablets.

Udover at samtalefunktionen nu er udvidet til at understøtte 14 sprog, er tekst-til-tekst-oversættelser nu til rådighed på 64, tekst-til-tale kan bruges på 24 sprog og tale-til-tekst på 17 sprog. På dansk findes tekst-til-tale-funktionen, dvs. at Google Oversæt kan tale dansk, men endnu ikke forstå dansk. Fx vil en turist i København kunne skrive på sit eget sprog og få sin telefon til at tale dansk for sig.

Du kan downloade Google Oversæt app’en i Android Market, hvor den er tilgængelig for tablets og smartphones med Android 2.2 og senere versioner.

Skrevet af Jeff Chin, produktchef

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • android market
  • android telefoner
  • conversation mode
  • google android
  • google market
  • language barrier
  • oversæt
  • sprogbarriere
  • translate
  • android

Kontakt

Kirsten Dinesen

Pressekontakt +4522170339

Relateret materiale