Pressemeddelelse -

Google: Danskerne er vilde med at vise Danmark frem

Læs resten af pressemeddelelsen nedenfor.


OBS vedr. fotos:

Vi har billeder af de 10 mest populære steder. De ligger til download.

De kan f. eks. ligge som en foto historie med følgende manchet

Google: Danskerne har bestemt hvor Google Street View skal filme til sommer

Se 10 steder, som danskerne synes, hele verden skal kunne se på Google Street View, når cyklen i løbet af sommeren filmer landet. Danskerne har givet forslag til, hvilke steder Google Street View bør filme, når den til sommer sender sin 150 kg tunge kameracykel rundt i landet. 


***********************: 

Google: Danskerne har bestemt hvor Google Street View skal filme til sommer

Danskerne er vilde med at vise Danmark frem på Google Street View. Snart bliver en række af Danmarks smukkeste steder dokumenteret på Googles verdensomspændende korttjeneste, Google Street View. Danskerne har givet forslag til, hvilke steder Google Street View bør filme, når den til sommer sender sin 150 kg tunge kameracykel rundt i landet. Se de 10 mest populære forslag her. 

Det er ikke længere kun Danmarks veje og gader, der kan ses på Google Street View. Både forlystelsesparker, spændende steder og smukke cykelruter bliver også dokumenteret på Googles verdensomspændende korttjeneste. Og danskerne synes, at Google skal hele Danmark rundt. Blandt de ti vindere er både Hammershus på Bornholm, Bindeballestien i Vejle Ådal og Grenen i Skagen.

Denne gang har danskerne selv valgt hvilke steder, der er de smukkest - og noget af det danskerne er vilde med er cykelruter. I januar opfordrede VisitDenmark, Aktiv Danmark og Google danskerne til at komme med forslag til hvilke smukke steder, der skulle filmes. Det blev til over 500 forslag, der næsten alle viste sig at være naturskønne cykelstier fra hele Danmark.

- De mange forslag har været en fornøjelse at læse - for danskerne er vilde med at vise de smukkeste steder frem. Vi er meget begejstrede for de mange forslag, hvor der klart er et overtal af passionerede cyklister, der vil vise deres yndlingscykelrute til hele verden, fortæller Marianne Teglengaard, der er projektleder i Aktiv Danmark.

Stor betydning for turisme

Ud af de mange forslag har vi valgt de ti mest populære steder, der giver et bredt billede af de mange steder man kan opleve i Danmark. - I udlandet er der en stor bevidsthed om Danmark som et grønt land - hvor vi cykler meget. At mærke danskernes entusiasme for det er jo fantastisk, slutter Marianne Teglengaard.

- Ideen med Google Street View er netop, at man kan planlægge sin tur i detaljen. For turister har det f.eks. stor betydning, at de kan klikke sig videre og se informationer om restauranter eller seværdigheder. Detaljeplanlægningen er også vigtig i dagligdagen, både når man skal finde den bedste cykelrute til arbejdet, eller når man vil på udflugt i weekenden, tilføjer Christine Sørensen, kommunikationschef i Google Danmark.

Se mere information om de 10 udvalgte steder og Google Street View

De 10 steder, som danskerne synes skal på Google Street View

- Hammershus (Bornholm)

- Pøle Å- en del af regionalrute 32 (Sjælland)

- Den grønne cykelrute gennem København

- Hærvejen (Jylland)

- Grenen, Skagen (Nordjylland)

- Diget på Sydlolland

- Bindeballestien i Vejle Ådal, regionalrute 36

- Gendarmstien fra Sønderborg til Høruphav, (Sønderjylland)

- Odense Å

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kontakt

Kirsten Dinesen

Pressekontakt +4522170339