Verdensberømte kruseduller

Pressemeddelelse  •  2011-07-21 09:50 CEST

Google: Unge fra hele verden skal ‘doodle’ til Dana Cup

Til fodboldturneringen Dana Cup i Hjørring kan unge fodboldspillere fra hele verden tegne kreative Google-logoer på en digital grafitti-væg. Alle tegningerne deltager i konkurrencen om at blive det officielle Google-logo for en dag og en præmie på 10.000 kr. til vinderens fodboldklub.

Når ungdomsspillere fra 45 nationer tørner sammen på græsbanerne i Hjørring sidste weekend af juli, er der ikke kun boldtalentet, der får mulighed for at blive udfoldet. Google vil under Dana Cup stille en specielt designet digital grafittivæg op, hvor de unge fodboldstjerner og andre kan tegne deres bud på søgemaskinens logo ud fra temaet “Jeg elsker...” Der bliver også stillet papir og blyant samt computere til rådighed til de kreative udfoldelser. Det er en del af Google’s initiativ “Doodle 4 Google”, hvor børn fra hele verden kan mødes og lege med Google.

Alle forslagene til Google 4 Doodle (D4G) deltager i en nordisk konkurrence om at blive det officielle Google-logo for en dag på den danske, svenske, norske og finske udgave af søgemaskinen. Udover æren ved at vise sin doodle på Google´s forside og de fine præmier, der følger med, vil Google også donere 10.000 kr. til vinderens fodboldklub, skole eller velgørenhedsorganisation og 10.000 kr. til Unicef’s arbejde for børn og unge. Udover det vil vinderen også få en Samsung Galaxy Tab 10.1 og en Samsung Galaxy S mobiltelefon. Alle de 20 finalister vinder en Samsung Galaxy Tab 10.1.

Du kan stemme på den bedste Doodle blandt de 20 udvalgte finalister mellem den 16.-28. august via hjemmesiden (www.google.dk/d4g).

Der er også mulighed for at deltage i konkurrencen, selvom du ikke er med i Dana Cup. Læs hvordan og download en skabelon her.

Børn søger med fantasien
- Rigtig mange børn bruger i dag Google til at søge efter og udforske de ting, de allerbedst kan lide, fx fodbold. Vores mål er at gøre al slags information tilgængelig på internettet, så man kan søge på alt, hvad fantasien byder. Og hvem er bedre til at bruge deres frie fantasi end børn? Vi glæder os rigtig meget til at høre, hvad de unge fodboldtalenter elsker allermest, og til at se en masse kreative og farverige Google doodles, siger Jesper Christoffersen fra Google Danmark.

Bland de danske dommere er illustratoren og tegneserietegneren Frank Madsen.

Yderligere information:
Google generelt - Kirsten Dinesen: 22170339
Hjørring - Louise Vittrup: 28948166

Fakta:

Google har doodle’t siden år 2000

  • Google Doodle er Google-logoet “udstyret” med et ekstra budskab. En tegning, der klæder logoet på med en særlig stemning.
  • Siden 2000 har Google fejret kendte personer og højtider med Doodles, senest guitarlegenden Les Pauls
  • Temaet for Google 4 Doodle på Dana Cup er: “Jeg elsker...”
  • Læs mere om Google 4 Doodle på Google 4 Doodles hjemmeside


 
Faktaboks: 45 nationer mødes i Dana Cup

  • Dana Cup er blandt verdens største fodboldturneringer for unge
  • 850 hold fra 45 lande tørner sammen på cirka 50 græsbaner
  • I løbet af turneringen spilles mere end 2.000 kampe
  • Over en ½ million ungdomsspillere har gennem 29 år deltaget i Dana Cup
  • Hjørrings indbyggerantal fordobles under Dana Cup, hvor 20.000 gæster byen
  • Læs mere om Dana Cup på www.danacup.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.