Skip to main content

Gorenjes SensoCARE-vaskemaskine vinder designprisen Red Dot Award

Pressemeddelelse   •   Jul 05, 2012 07:22 CEST

Gorenjes hårde hvidevarer er endnu en gang at finde blandt vinderne af den internationale Red Dot designpris. Juryen bestående af 30 medlemmer, herunder eminente designere og designeksperter, bedømte 4.515 produkter fra 1.800 virksomheder fra 58 lande og besluttede at tildele prisen til Gorenjes SensoCARE-vaskemaskine for perfektion og innovativt design. Produktet er designet af Gorenje Design Studio.

Den nyeste generation af vaskemaskiner fra Gorenje er forsynet med det innovative UltraWhite program, og i kombination med det rigtige valg af vaskemetode, SensoCARE, er det et bevis på en enestående forståelse for forbrugernes moderne behov. Vaskemaskinens effektivitet er baseret på SensorIQ-teknologien, som automatisk optimerer vaskeprocessen og giver en sikker drift. Vasketøjet bliver perfekt på kortest mulig tid og med minimalt energiforbrug.

SensoCARE-vaskemaskinen – et af produkterne med det bedste design

SensoCARE-vaskemaskinen er et resultat af Gorenjes eget udviklings- og designarbejde. Lidija Pritržnik, kreativ direktør hos Gorenje Design Studio: »Konceptet for den nye generation af vaskemaskiner og tørretumblere er baseret på markedets reaktion på den forrige generation, forskning og test af slutbrugere, forskning på vigtige markeder samt Gorenjes position på markedet for hårde hvidevarer. Vores designteam fokuserede meget på overlegen brugeroplevelse og brugervenlighed, samtidig med at de stræbte efter at opnå en æstetisk perfektion som udtryk for den teknologiske kompetence og produktkvaliteten på den ene side og at kommunikere i et unikt, karakteristisk visuelt kunstnerisk sprog gennem brugerkomforten på den anden side. På grund af den visuelle udformning af vaskemaskinens frontpanel er programvalget gjort enklere for brugeren, uden at det har begrænset muligheden for at foretage brugertilpassede justeringer og indstillinger på maskinen

Gorenjes nye vaskemaskiner gør det muligt at vælge den vaskemetode, som passer bedst til dine behov.

NormalCARE, EcoCARE, TimeCARE og AllergyCARE er optimeret til at give fremragende vaskeresultater og perfekt pleje af tøjet. Den smarte SensorIQ-teknologi, som automatisk optimerer vaske- og tørreprocesserne, vil blive et af de mest perfekte og effektive apparater på markedet. Topmodellerne kan således prale af en rating på A+++ –20 %, hvilket betyder, at de bruger 20 % mindre strøm end et apparat i energiklasse A+++.

Det smukke funktionelle design har højeste prioritet hos Gorenje.

Designfilosofien går ud på at skabe produkter med en æstetisk dimension kombineret med teknologisk funktionalitet, for hvidevarerne skal både være visuelt attraktive men samtidig også indeholde nyskabende teknologi med de bedste løsninger for miljøet.