Skip to main content

GODE RÅD TIL ET RENERE BADEVÆRELSE

Pressemeddelelse   •   Feb 11, 2016 08:30 CET

Badeværelset er et af de rum i boligen, der er vanskeligst at gøre rent. Men innovation og nyskabelser på hygiejneområdet gør det i dag væsentlig lettere at få et funklende rent badeværelse.

Når boligejere planlægger renovering eller nyindretning af badeværelset, lægger de i dag i stigende grad vægt på hygiejne og rengøringsvenlige overflader.

”Vi vil gerne have, at hjemmet og ikke mindst badeværelset føles rent hele tiden. Samtidig har de fleste af os mindre og mindre tid til at gøre rent. Derfor er vi nødt til at overveje, hvordan vi kan indrette os, så vi forenkler tilværelsen for os selv”, siger Pernille Holst Myers, PR & Marketing Manager hos en af landets førende leverandører af løsninger til badeværelset, Villeroy& Boch Danmark A/S.

SÅDAN HOLDER DU BADEVÆRELSET RENT

Badeværelset anvendes hver dag til hele familiens personlige hygiejne. Derfor kan der let samles kalk, snavs og bakterier i sprækker og hjørner. For mange er wc'et det kedeligste og vanskeligste område i badeværelset at gøre rent – det er svært at komme til bagved, og der er masser af steder, hvor snavs kan sætte sig fast. Men i de seneste år har badeværelset ændret sig, og en række nyskabelser har gjort rengøringen nemmere.

Pernille Myers peger bl.a. på det væghængte wc som et godt eksempel på en løsning med færre besværlige hjørner og kanter, som gør det nemt at tørre wc’et af. Også de nye teknologier med en åben skyllerand og smudsafvisende overflader er effektive løsninger, der gør det sværere for snavs at sætte sig fast, fastslår Pernille Myers.

FIRE HYGIEJNISKE NYSKABELSER TIL BADEVÆRELSET

Væghængt

Den mest populære trend inden for rengøringsvenlige badeværelser er væghængte wc'er og møbler. De gør det nemmere at holde rent under skabe og wc’er, hvor det ellers kan være svært at komme til, og hvor støv og kalkrester ofte ophobes.

Åben skyllekant – Hygienic Flush

Traditionelle wc'er har en skyllekant, som gør det svært at komme til dér, hvor snavs og bakterier samles. Gustavsbergs Hygienic Flush har en revolutionerende skylleteknik med åben skyllekant, som skyller rent helt op til den tynde liste og gør det nemmere at gøre rent i hele kummen. Kun den kant, som sædet hviler på, er bevaret.

Smudsafvisende overflade – Ceramicplus

Ceramicplus er en overfladebehandling til sanitetsporcelæn, som er udviklet af Villeroy& Boch. Overfladebehandlingen giver porcelænet en smudsafvisende overflade, som forhindrer, at kalk, vand og snavs sætter sig fast. Takket være Ceramicplus' smudsafvisende egenskaber kan du bruge mindre og mildere rengøringsmiddel.

Aftageligt toiletsæde – Quick Release

Et aftageligt toiletsæde er nemt at tage af og skylle under bruseren. Desuden bliver det nemt at tørre hele kummen af.

FIRE TIPS TIL ET RENERE BADEVÆRELSE

Fire enkle råd kan samtidig medvirke til at få badeværelset til at skinne og holde antallet af bakterier i skak.

Lad tandbørsten gøre mere af arbejdet

Med en tandbørste kan du nemt gøre rent på svært tilgængelige steder, fx rundt om toiletbrættets beslag og armaturet på håndvasken.

Mindre rengøringsmiddel med mikrofiberklude

Mikrofiberklude gør mere effektivt rent end "almindelige" klude og kræver derfor mindre rengøringsmiddel for at gøre dit badeværelse skinnende rent.

Tør af højt og lavt

Tør vægge, fliser og hylder af med en tør og en våd klud. Husk kontakter og håndtag, som nogle gange kan være mere beskidte end både håndvask og wc.

Tag dig kærligt af bruseforhænget

Vask dit bruseforhæng regelmæssigt for at undgå kalk- og sæberester.

Villeroy & Boch Danmark A/S er et lokalt salgskontor for Villeroy & Boch AG gruppen med hovedkontor i Mettlach, Tyskland. Vi sælger og markedsfører de to brands Villeroy & Boch / Gustavsberg på det danske marked. Med varemærket Gustavsberg tilbyder vi produkter til det komplette badeværelse i et funktionelt Nordisk design med stolte traditioner tilbage fra 1825. Med varemærket Villeroy & Boch, der startede helt tilbage i 1748 tilbyder vi eksklusivt design indenfor Bad & Wellness. Alle vores produkter produceres i Europa.

Kontakt os på kundeservice@gustavsberg.com

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar