Pressemeddelelse -
Axor One: Et nyt, intuitivt betjeningselement til bruseren, designet af Barber & Osgerby
Kan forskellige betjeningselementer kombineres til én enhed for at gøre bruseoplevelsen mere enkel? Axor har sammen med den London-baserede designerduo Barber & Osgerby ledt efter et svar på dette spørgsmål. Axor One – designermærkets første alt-i-ét betjeningselement til bruseren – er et intuitivt mesterværk og en selvsikker men samtidig diskret tilføjelse til bruseområdet. Generøse proportioner og en fascinerende enkelthed skaber et omdrejningspunkt for sanserne – et roligt tilflugtssted i morgendagens bruseområde. Axor One havde verdenspremiere ved London Design Festival i september.
”Sammen med Edward Barber og Jay Osgerby har vi forvandlet idéen om en central bruserbetjening til et tiltalende, rent mekanisk element, der forfiner bruseoplevelsen og gør den mere præcis og responsiv,” forklarer Philippe Grohe, direktør for Axor.
All-in-One: Enkelthed når nye højder takket være struktureret funktionalitet
”Axor One lader os forstå på ny, hvordan vandet styres. Ved at samle mange forskellige kontrolmuligheder i ét enkelt element strømliner vi både badeværelsets udseende og funktionalitet,” siger Edward Barber og Jay Osgerby. Muligheden for at tænde for flere brusere med håndryg eller albue gør Axor One til en komfortabel måde at styre brusebadet på.
Temperaturen indstilles ved at dreje det runde greb i midten. Med det mindre greb derunder kan vandmængden reduceres med op til 50 %. Vandstrømmen startes og stoppes med et tryk på en af knapperne, hvor tydelige symboler viser, hvilken knap der styrer hvilken bruser, f.eks. hoved- eller håndbruser. At alle funktionerne er blevet samlet i én betjeningsenhed giver et elegant look.
Instinktivt og reduceret design
Med sin arkaiske og samtidig bløde form skaber Axor One en ny rumfornemmelse under bruseren – en behagelig følelse af klarhed og ro. Plane overflader, afrundede hjørner og mekanisk funktion skaber en indbygningstermostat med en klar struktur og giver en skøn bruseoplevelse uden at distrahere. De raffinerede proportioner, skulpturelle former og præcise detaljer lader produkterne passe tidløst ind i ethvert badeværelse. Og med et væld af specialoverflader, fra diskret krom til modig rødguld, kan Axor One tilpasses alle ønsker.
Related links
Emner
Kategorier
Mærket AXOR
AXOR står for „Designer Visions for Your Bathroom“. Udvalgte arkitekter, indretningsarkitekter og designere udvikler sammen med AXOR deres vision for dit badeværelse. AXOR-kollektionerne byder på mange forskellige, bæredygtige løsninger, der realiserer det individuelle bad på højeste æstetiske og tekniske niveau. Barber & Osgerby, Ronan og Erwan Bouroullec, Antonio Citterio, Front, Jean-Marie Massaud, Nendo, Phoenix Design, Philippe Starck og Patricia Urquiola er i dag AXORs designpartnere. Alle disse forskønner livet i og med badeværelset.