Pressemeddelelse -
Fokus på design var vejen ind på markedet: Hansgrohe A/S fejrer 30 års jubilæum
Hansgrohe A/S kunne den 1. marts 2017 fejre 30 års jubilæum som dansk datterselskab af den sydtyske bruser- og armaturspecialist. Det har været 30 interessante år på et marked med en intens konkurrence, fortæller adm. direktør Thomas Leth: ”I slut-80’erne var der lige som i dag mange dygtige producenter på markedet. Men vi fik en fod indenfor med selvafkalkende brusere og senere også vandhaner, hvor både design og smarte funktioner var prioriteret højt. Danskernes store interesse for boligdesign var ikke længere begrænset til stuen men begyndte også at vise sig i indretningen af badeværelset, og der kunne Hansgrohe bidrage lige fra starten.”
I branchen er der nogle gange en tendens til at fokusere meget på lave priser, men det er ifølge Thomas Leth ikke nødvendigvis produktet med den laveste pris, der også i længden er den billigste og rigtigste løsning: ”Hvis kunderne altid ville gå efter det billigste produkt, ville vi ikke sælge ret meget i Danmark. Men mange vil gerne vil betale for kvalitet, godt design, miljøvenlig produktion og teknologier, der gør hverdagen lettere og oplevelsen af vandet bedre og mere bæredygtig. Det er det, vi har leveret i de sidste 30 år, og som også er fremtiden for os.”
30 år på det danske VVS-marked
Det var Thomas Leths far Jens Erik Leth, der i 1987 blev direktør for det nyetablerede firma, som dengang også talte én kontormedarbejder og én kørende sælger, der i øvrigt stadig er hos Hansgrohe i dag. Døråbneren for Hansgrohe blev håndbruseren Selecta Nova. Som den første i Danmark havde den en antikalk-funktion – QuickClean – der blev svaret på mange danskeres frustrationer over tilkalkede brusere. Et par år senere kom bruserserien Croma, som blev Hansgrohes vej ind på massemarkedet for brusere.
Hansgrohe er i dag også kendt for sine vandhaner til bad og køkken, men det var faktisk først i midten af 90’erne, at armaturer blev en vigtig del af Hansgrohes danske sortiment. Da det nyetablerede mærke AXOR i 1994 lancerede det ikoniske AXOR Starck håndvaskarmatur designet af Philippe Starck, gjorde Hansgrohe en slagkraftig entre på designarmaturmarkedet. AXOR Starck er siden blevet relanceret i nye designvarianter og er stadig en af virksomhedens bedst sælgende serier. I 1997 kom serierne hansgrohe Talis Elegance og Talis Sportive, der satte gang i salget af vandhaner til den brede befolkning. Den nyeste generation af Talis-armaturer kom på markedet i 2016 i nyt design og med Select-varianter, hvor armaturet betjenes med et tryk på en knap.
Datterselskabet i Danmark har 30 års jubilæum, men Hansgrohes historie går helt tilbage til 1901, hvor Hans Grohe grundlagde sit metalværksted med tre medarbejdere i sydtyske Schiltach. Lige fra begyndelsen har innovation og kvalitet været i højsædet, bl.a. med opfindelsen af bruserstangen (1953), den første bruser med indstillelige stråletyper (1968), det første køkkenarmatur med udtrækstud (1984) og muligheden for at styre vandet med et tryk på en knap (2011).
Travlt jubilæumsår
Efter at have stået i spidsen for Hansgrohe Danmark i over 20 år gik direktør Jens Erik Leth i 2008 på pension. Posten blev herefter besat af Thomas Leth, som startede hos Hansgrohe næsten ti år forinden. Hansgrohe Danmark har i dag 27 medarbejdere fordelt på salg, marketing, finans, IT/lager og teknisk afdeling. I de seneste fem år er antallet af medarbejdere vokset særligt hurtigt, bl.a. fordi det danske kontor nu fungerer som nordisk hub – et kompetencecenter for Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Jubilæumsåret 2017 bliver travlt. På forårets vigtige messer – herunder ISH i Frankfurt og VVS’17 i Odense – præsenterer Hansgrohe en række nye produkter til både badeværelset og køkkenet, som efterfølgende lanceres løbende hen over året. Samtidig ligger fokus på cykelsporten og det nye sponsorat af WorldTour-holdet BORA–hansgrohe, der deltager i bl.a. Tour de France og Giro d’Italia.
I forbindelse med VVS’17-messen inviterer Hansgrohe til jubilæums-tapas og vin på sin stand – C-3101 – torsdag d. 27. april kl. 11 – 14.
Emner
Kategorier
Mærket hansgrohe
hansgrohe er premium-mærket for brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske i den internationale Hansgrohe Group. Med prisbelønnede produkter former hansgrohe vandet i køkkenet og på badeværelset. For her bruger mennesker tid, der er særligt vigtig for dem - og oplever betydningsfulde øjeblikke med vand. hansgrohe udvikler fremtidens løsninger til disse øjeblikke og forener fremragende design, kvalitet med lang levetid og intelligente funktioner for den bedste komfort. hansgrohe gør vand til en storslået oplevelse:
hansgrohe. Meet the beauty of water.
Mærket AXOR
AXOR udvikler, konstruerer og producerer vandhaner, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener - til perfektion. Særlige, avantgarde produkter og kollektioner skabes på højeste æstetiske og tekniske niveau. Nogle af dem ses i dag som klassikere inden for badeværelsesdesign. Fælles for dem alle er, at de følger tanken "Form follows Perfection": Produktudviklingen er først færdig, når der ikke er mere at tilføje eller fjerne. Gennem mere end 20 år er toneangivende designobjekter blevet udviklet efter denne opskrift i samarbejde med nogle af verdens største designere, bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola. AXOR er et mærke i Hansgrohe Group.