Skip to main content

Hansgrohe præsenterer store nyheder til badeværelset på VVS-messe

Pressemeddelelse   •   Apr 11, 2019 11:43 CEST

VVS’19: Nye produkter fra AXOR og hansgrohe kommer til at imponere i Odense.

På årets VVS-messe i Odense den 8. - 10. maj er Hansgrohe som altid at finde i hal C på stand 3101. Også i år deltager virksomheden med sine to brands: designmærket AXOR og premiummærket hansgrohe, der begge præsenterer banebrydende nyheder til badeværelset. Alle de nye produkter lanceres i løbet af 2019.

hansgrohe: Nye bruserserier og vandhaner i smukke farver

Hele to nye bruserserier kan opleves på hansgrohe-delen af stand 3101. De nye Croma E-brusere byder på hansgrohes velkendte, fremragende stråleteknologi pakket ind i nyt SoftCube-design med afrundede hjørner. hansgrohe Croma E fås i en hovedbruser og et Showerpipe brusesystem. Ved sidstnævnte kombineres bruseren med optimale sikkerhedsfunktioner i termostatarmaturet Ecostat E, der ligeledes er en nyhed.

hansgrohe Croma E Showerpipe med RainAir-stråle

Køleteknologien CoolContact forhindrer, at Ecostat E-termostatens krop bliver varmet op, og den er dermed hele tiden kølig. CoolContact fungerer ved, at det indstrømmende kolde vand føres under for- og oversiden af termostatkroppen, mens det varme vand ikke kommer i berøring med armaturets overflade indefra. Derudover sikrer SafetyStop-funktionen i Ecostat E-termostaten, at vandet ikke ved et uheld bliver brandvarmt.

hansgrohe Croma E-bruserserien er leveringsklar inden for få uger, mens Ecostat E-termostatarmaturet til brus og kar/brus lanceres efter sommerferien.

Brusebad i en ny dimension

Den anden brusernyhed hedder hansgrohe Rainfinity, og her sørger hansgrohe for en helt speciel bruseroplevelse takket være kombinationen af innovativ teknologi, moderne design og et krav om højeste kvalitet. Produkterne har netop vundet iF Design Gold Award 2019.

hansgrohe Rainfinity hovedbruser med omfavnende PowderRain-stråle

Strålefladen er let afrundet og har forskudt placerede stråleåbninger, så hele kroppen omfavnes af bløde PowderRain-dråber. Derudover har hovedbruseren en koncentreret Intense PowderRain-stråle samt en række perlende, kraftige enkeltstråler i stråletypen RainStream. Designmæssigt vækker den nye bruserserie opsigt med moderne mathvide overflader og grafitgrå stråleskiver. Den lanceres også i farvekombinationen krom/grafitgrå.

Ud over hovedbruseren er der i Rainfinity-sortimentet også en håndbruser med tre stråletyper, en minimalistisk stavhåndbruser og en Showerpipe til indbygning, der kombineres med en valgfri indbygget bruserstyring. En hylde, en skulderbruser og en slangetilslutning fuldender programmet.

hansgrohe Rainfinity lanceres i juli 2019 og kan opleves på www.hansgrohe.dk.

hansgrohe-vandhaner i fem nye overfladefarver

hansgrohe præsenterer også to af deres mest populære vandhanelinjer i nye overflader under navnet hansgrohe FinishPlus. De nye kvalitetsoverflader på serierne Metropol og Talis E giver et væld af designmuligheder med fem forskellige farver: børstet sort krom, børstet bronze, poleret guld-optik, mat hvid og mat sort.

hansgrohe FinishPlus gør en række armaturer tilgængelige i fem nye farver, her børstet bronze.

Også en række tilføjelsesprodukter fra andre produktlinjer fås i de fem overflader: Fra bruserstyring over Showerpipe og hovedbrusere til stopventiler kan produkter i nye farver skabe målrettede kontraster på badeværelset eller give hele rummet et sammenhængende look. Skal stilen føres helt ind i køkkenet, produceres nogle af hansgrohes populære køkkenarmaturer også i nye overflader. hansgrohe-produkterne i de nye overflader er leveringsklar fra juli. Du kan se mere her: www.hansgrohe.dk.

AXOR: Skab dit eget, personlige designarmatur

Temaet for designmærket AXOR på VVS’19 er individualisering. Armaturkollektionen AXOR MyEdition står for netop dette med muligheden for at kreere sin egen vandhane, hvad angår farver og materialer.

AXOR MyEdition: Skab dit eget ønskearmatur og vælg selv farver og materialer.

De ni produkter i kollektionen består alle af en krop, der som standard leveres i krom, med en designplade på toppen, der lagerføres i spejlglas eller sort glas. Det særlige er, at kroppen kan fremstilles i 15 forskellige polerede og børstede specialoverflader, bl.a. rødguld, messing og sort krom, mens designpladen kan vælges i materialerne læder, sort valnød, sort eller hvid marmor, eller metal i samme eller en helt anden overflade end armaturets krop.

Herudover er AXOR MyEdition det første håndvaskarmatur med stråletypen PowderRain, der hidtil kun har fandtes i AXOR Showers bruserne. Næsten lydløst smyger tusinder af mikrosmå vanddråber sig om huden uden at prelle af, hvilket giver en unik og fløjlsblød fornemmelse. AXOR MyEdition er allerede leveringsklar – se meget mere om kollektionen på www.axor-design.com.

Mærket hansgrohe

hansgrohe er premium-mærket for brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer i den internationale Hansgrohe Group. Med prisbelønnede produkter former hansgrohe vandet i køkkenet og på badeværelset. For her bruger mennesker tid, der er særligt vigtig for dem - og oplever betydningsfulde øjeblikke med vand. hansgrohe udvikler fremtidens løsninger til disse øjeblikke og forener fremragende design, kvalitet med lang levetid og intelligente funktioner for den bedste komfort. hansgrohe gør vand til en storslået oplevelse: 

hansgrohe. Meet the beauty of water.


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer vandhaner, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener - til perfektion. Unikke, avantgarde produkter og kollektioner skabes på højeste æstetiske og tekniske niveau. Nogle af dem ses i dag som klassikere inden for badeværelsesdesign. Fælles for dem alle er, at de følger tanken "Form follows Perfection": Produktudviklingen er først færdig, når der ikke er mere at tilføje eller fjerne. Gennem mere end 25 år er toneangivende designobjekter blevet udviklet efter denne opskrift i samarbejde med nogle af verdens største designere, bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola. AXOR er et mærke i Hansgrohe Group.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument