Gå til indhold
Der findes et væld af Showerpipe brusesystemer – men hvad er forskellene egentlig?
Der findes et væld af Showerpipe brusesystemer – men hvad er forskellene egentlig?

Pressemeddelelse -

Showerpipes er vejen til stor bruserfornøjelse

Mange ønsker sig en bruserløsning, der byder på flere muligheder end det gængse brusersæt med en håndbruser, som sidder på en bruserstang. Det kan være en løsning at supplere med en hovedbruser, men det kræver en omfattende installation, hvor rør bygges ind i væggen. En enklere og mere overskuelig løsning er at vælge et Showerpipe brusesystem fra hansgrohe.

Mange fordele ved et samlet brusesystem

hansgrohe Showerpipes findes i mange forskellige design og prisklasser med forskellige funktioner, men brusesystemerne har flere fordele tilfælles:

  • En kombination af hoved- og håndbruser giver stor bruserglæde: Hovedbruseren skyller hele kroppen med en stor stråle, og håndbruseren målretter vandet, f.eks. når shampooen skal skylles ud, eller skuldrene trænger til massage. På nogle Showerpipes kan du endda bruge de to brusere samtidig.
  • Showerpipe brusesystemer er lette at montere på de eksisterende tilslutninger. Vælger du en Showerpipe med firkantet stigerør, dækker røret ofte også hullerne efter en evt. tidligere bruserstang.
  • hansgrohes brusesystemer byder på forskellige betjeningsteknologier, men de gør det alle let at vælge den ønskede brusers vandmængde og temperatur. En sikkerhedsspærre ved 40 °C forhindrer, at du eller børnene ved et uheld vælger en for høj temperatur og risikerer skoldning. Som en ekstra sikkerhed kan man indstille en maksimal temperatur for vandet.

Gode Showerpipes med de grundlæggende funktioner

Allerede ved hansgrohes mindste og mest enkle brusesystemer får du stor funktionalitet og bruserglæde. Bestselleren hansgrohe Croma 160 1jet har f.eks. en rund hovedbruser, der kan vippes, og en håndbruser med fire stråletyper. Samtidig fylder den ikke meget og passer derfor også ind i små brusenicher og badeværelser. Med en Crometta E 240 1jet Showerpipe får du en større, firkantet hovedbruser og en håndbruser i krom/hvidt design med to stråletyper.

Bedre Showerpipes med intuitiv betjening og moderne design

Går du et trin op til de bedre brusesystemer, får du produkter med hansgrohes innovative Select-teknologi, som gør det muligt at vælge bruserens stråletype ved at trykke på en knap. hansgrohe Croma Select Showerpipes fås med runde eller firkantede brusere i krom/hvidt design og i alt op til fem forskellige stråletyper – tre i håndbruseren og to i hovedbruseren, der tilmed både kan svinges og vippes.

Samme funktionalitet i et mere stilrent og eksklusivt design får du med Raindance S Showerpipes. Her er hovedbruseren rund og op til 300 mm i diameter, og valget mellem de forskellige stråletyper foregår ligeledes med et tryk på Select-knapperne.

De bedste Showerpipes giver fuld nydelse

hansgrohes bedste brusesystemer gør brusebadet til en oplevelse. Store og brede hovedbrusere indhyller hele kroppen i bruseregn, hyldeplads på termostatarmaturet er særligt praktisk, og op til seks stråletyper i samme Showerpipe gør det muligt for alle at skabe det perfekte bad. Raindance E 360 1jet Showerpipen er meget populær for sin 360 mm hovedbruser med luftig regnstråle, en håndbruser med tre stråletyper, bl.a. massage, og termostatarmaturet med krom eller hvid glashylde og en isoleret krop, så armaturet aldrig bliver brandvarmt eller iskoldt.

Det er også blandt de bedste brusesystemer, du finder den nye Raindance Select S 240 1jet Showerpipe med PowderRain, der er en innovativ stråletype opfundet af hansgrohe. En særlig teknologi giver tusindvis af mikrodråber, der lægger sig blødt på huden i stedet for at prelle af. Samtidig er PowderRain særdeles effektiv til at skylle shampoo ud af håret, alt imens den er lydsvag og vandbesparende.

Skal betjeningen være endnu mere intuitiv, er det også muligt at åbne og lukke for vandet med Select-knapper i bruseren. hansgrohe Raindance Select Showerpipes med termostaten ShowerTablet Select lader dig åbne for hånd- og hovedbruseren hver for sig eller samtidig – med op til tre stråletyper i hver bruser. Til den helt store bruseniche, hvor design og oplevelse skal være overdådige, er hansgrohe Rainmaker Select løsningen. Her får du en op til 460 x 300 mm stråleskive med hvid glasoverflade og en 700 mm bred termostat med hylde, Select-betjening og hvid glasoverflade.

Få mere information og inspiration

Du får overblik over alle hansgrohe Showerpipe brusesystemer på www.hansgrohe.dk. Her finder du også vores forhandlersøgning, der leder dig til nærmeste VVS-installatør, som står klar med råd og vejledning, der passer til dig og dit badeværelse.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe er premium-mærket for brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer i den internationale Hansgrohe Group. Med prisbelønnede produkter former hansgrohe vandet i køkkenet og på badeværelset. For her bruger mennesker tid, der er særligt vigtig for dem - og oplever betydningsfulde øjeblikke med vand. hansgrohe udvikler fremtidens løsninger til disse øjeblikke og forener fremragende design, kvalitet med lang levetid og intelligente funktioner for den bedste komfort. hansgrohe gør vand til en storslået oplevelse: 

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.