Pressemeddelelse -

Harman Kardon præsenterer Citation 500, en smart hjemmehøjttaler i et ikonisk design

København, – X. august, 2018. Harman Kardon er stolt af at kunne præsentere Harman Kardon Citation 500, en intelligent høj-kvalitets højttaler i et elegant og sofistikeret design. Citation 500, er netop blevet tildelt den prestigefyldte europæiske EISA pris for bedste "Smart Loudspeaker 2018-2019". Den leverer uovertruffen lyd samtidig med, at dens æstetik vil pryde hjemmet.

Inspireret af tidsløshed og det nordiske designs fokus på detaljen, har Citation 500 et elegant, men samtidig iøjnefaldende finish. Harman Kardon har samarbejdet med Kvadrat, Europas førende designtekstilproducent, for at designe de innovative uldtekstiler, der giver højttaleren et poleret og minimalistisk udtryk. Som et ægte kunstværk skiller Citation 500 sig ud i hjemmet, uden at dominere ens interiør.

Citation 500 leverer en dynamisk lydoplevelse, der vil tilfredsstille selv den mest kræsne musikelsker. Med funktioner som Wi-Fi, Bluetooth, Chromecast og Google Assistant, er Citation 500 altid trådløst forbundet til omverdenenog repræsenterer den næste generation af livsstils højttalere til hjemmet.

”Vores enestående arv inden for lyd kombineret med Kvadrats eksklusive tekstiler har givet os muligheden for at kunne udvikle denne unikke "Smart Home" højttaler. Nutidens forbrugere efterspørger fortrinlig lyd i et udsøgt design - og med Citation 500, er det lige præcis det, de får”, siger Michael Mauser, President, Lifestyle Audio hos HARMAN. ”Vi er samtidig meget begejstrede for, at Citation 500 er blevet anerkendt af EISA”.

Harman Kardon Citation 500 bliver fremvist på IFA 2018 sammen med et komplet udvalg af smukt designede lydprodukter. Produkterne kan blive forudbestilt på www.harmankardon.dk fra slutningen af september.

Product Features:

Produktnavn 500
Configuration Tabletop
Pris 4.999 DKR
Playback Stereo
Touch Control Color LCD
System Power 200W
HD Audio Streaming 24Bits/96Khz
Wi-Fi / Bluetooth Y / Y
Chromecast built-in YES
Google Assistant YES

Emner

  • Musik

Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.

Kontakt

Text100 Stockholm

Pressekontakt +46 (0)70 747 92 90