Pressemeddelelse -

HARMAN lancerer Harman Kardon Go + Play, som giver dig uovertruffen lydkvalitet og trådløs frihed i et ikonisk design

Den næste generation af Harman Kardon Go + Play trådløse Bluetooth højttalere, som forener overlegen lyd og stil.

HARMAN International Industries, Incorporated (NYSE:HAR), som designer og udvikler forbundne lyd-produkter og løsninger til bilfabrikanter, forbrugere og virksomheder verden over, lancerer i dag Harman Kardon Go + Play. En elegant trådløs højttaler, som er skræddersyet til den kvalitetsbevidste forbruger, som efterspørger design og lyd af højeste kvalitet.

Den næste generation af Harman Kardon Go + Play forener musikelskeres efterspørgsel af suveræn lyd med quad drivers og trådløs Bluetooth streaming. Denne elegante højttaler kan forbindes med op til tre enheder på en gang, hvilket gør det muligt for flere brugere at skiftes til at afspille deres yndlingsmusik.

Harman Kardon Go + Play er fremstillet med et håndtag i rustfrit stål, som gør den nem at tage med på farten, og har derudover et indbygget genopladeligt batteri, som leverer op til otte timers spilletid. Brugeren kan gennem højttalerens USB-port oplade sin højttaler eller smartphone helt uden at forstyrre afspilningen af den foretrukne spilleliste eller radiokanal.

For at levere den bedste akustiske oplevelse kan Harman Kardon Go + Play forbindes trådløst til andre Harman Kardon Wireless Dual Sound kompatible højttalere. Højttaleren er ligeledes ideel til kontoret, når der skal foretages konferencekald; Go + Play har nemlig en indbygget mikrofon med støjreducerende teknologi, der leverer krystalklar lyd selv i støjende omgivelser.

”I mere end 60 år er Harman Kardon blevet anerkendt for at bringe elegant, æstetisk og kompromisløs lyd, der omdanner musikanlægget til et kunstværk,” siger Andy Tsui, HARMANS Head of Portables. ”Harmon Kardon Go + Play fuldbyrder vores løfte om at levere kraftfuld lyd i trådløs og stilfuld form. Det er en oplagt og stilfuld tilføjelse til ethvert værelse i hjemmet, på kontoret eller på farten. Med en omfavnende lyd og en kraftfuld bas, kan Bluetooth højttaleren fylde ethvert rum med en fantastisk lydoplevelse”.

Pris og tilgængelighed

Harman Kardon Go + Play er tilgængelig i sort og hvid. Højttaleren har en vejledende salgspris på 2 499 DKK og kan fås i danske butikker fra maj 2016.

Harman Kardon Go + Play

  • Trådløs Bluetooth streaming: Afspil musik trådløst via Bluetooth og nyd en lyd, der fylder ethvert rum. Forbind op til tre enheder samtidig og skiftes til at afspille musik
  • Genopladeligt batteri: Indbygget genopladeligt Li-ion batteri som leverer op til 8 timers spilletid og oplader din smartphone og tablet via USB
  • Kombiner højtalere: Forbind flere højttalere fra Harman Kardon gennem Harman Kardon Wireless Dual Sound og tag din musikoplevelse til et nyt niveau
  • Dobbeltmikrofon konferencesystem: HARMANs ekko- og støjreducerende teknologi leverer krystalklar lyd ved telefonmøder
  • Premium materialer: Tekstilbetræk med et håndtag i rustfrit stål, som fremhæver dit hjems interiør og tilføjer stil, når du er på farten

Emner

  • Musik

Kategorier

  • harman kardon wireless dual sound
  • harman kardon go+ play
  • harman
  • harman kardon

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer connected car systemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt softwareservices. Med kvalitetsbrands såsom AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 25 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og connected car-systemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 27.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien og havde en omsætning 6,2 mia. dollars i de tolv måneder, der sluttede den 30. juni 2015. HARMANs aktier handles på børsen i New York under koden NYSE:HAR.

Kontakt

Text100 Stockholm

Pressekontakt +46 (0)70 747 92 90