Pressemeddelelse -

JBL lancerer en ny serie af bærbare højttalere

  • JBL GO 2: Bærbar og vandtæt Bluetooth-højttaler med den nyeste generation af kvalitetslyd og et nyt, modigt design

  • JBL Clip 3: Klik fast og spil musik direkte fra denne Bluetooth-højttaler

  • JBL Xtreme 2: Næste generation af bærbare højttalere med JBLs signaturlyd og et specialbygget, robust design

CES 2018, LAS VEGAS – 8. januar, 2018 HARMAN International, et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd. som designer og udvikler forbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan, tager i dag bærbar lyd til et nyt niveau med en spritny serie af højttalere. Den bærbare serie er designet til, at festen ikke skal stoppe og musikken kan derfor medbringes hvor som helst, når som helst. Serien byder bl.a. på vandtætte Bluetooth-højttalere med kraftfuld lyd og indbygget højttalerfunktion med ekko- og støjreduktion, så de giver krystalklar lyd.

JBL GO 2 – bærbar og vandtæt Bluetooth-højttaler med den nyeste generation af kvalitetslyd og et nyt modigt design
Denne opdaterede version af den populære JBL GO-højttaler har endnu bedre lyd i samme kompakte design. Med op til fem timers spilletid og JBLs signaturlyd kombineret med forbedret lydkvalitet, er JBL GO 2 den perfekte højttaler til dem, der ønsker en let anvendelig, bærbar højttaler.

Med sit vandtætte IPX7-design kan musikelskere tage JBL GO med på ski eller camping. JBL GO 2 er udstyret med en mikrofon med ekko- og støjreduktion, så man kan foretage opkald med krystalklar lyd ved blot at forbinde sin smartphone via Bluetooth. Forgængeren JBL GO kom på markedet i 2015 og er allerede solgt i mere end 10 millioner enheder.

Pris og tilgængelighed
JBL GO 2 er tilgængelig fra foråret 2018 til 249 DKK og kommer i farverne Misty Gray, Seafoam Mint, Lemonade Yellow, Sunkissed Cinnamon, Pearl Champagne, Midnight Black, Deep Sea Blue, Moss Green, Coral Orange og Ruby Red.

JBL Clip 3 – klik fast og afspil musik med denne innovative Bluetooth-højttaler
Den seneste udvikling af JBL Clip-serien, Clip 3, er mere slidstærk end nogensinde før og kommer i nye farver. Med sine ti timers spilletid kan brugerne nu nyde en endnu bedre lydkvalitet i samme kompakte design og kan endda foretage telefonopkald med den ekko- og støjreducerende opkaldsfunktion.

Med sit nye design er JBL Clip 3 mere holdbar og kommer i nye farver. Den nye form tager dens ikoniske karabinhage til næste niveau. Indersiden af karabinhagen har en JBL-mønstret gummibeklædning, der giver højttaleren mulighed for at stå fast på selv de mest glatte overflader.

Det vandtætte IPX7-design og den robuste gummibeklædning gør Clip 3 til den perfekte kompagnon for ethvert eventyr. Klik højttaleren fast hvor som helst fra en rygsæk til en strandparasol og nyd en dynamisk JBL signatur-lydoplevelse.

Pris og tilgængelighed
JBL Clip 3 vil være tilgængelig fra foråret 2018 til 449 DKK og kommer i farverne Midnight Black, Ocean Blue, Fiesta Red, River Teal, Stone Grey, Dusty Pink, Steel White og Forest Green. Farven på karabinhagen vil matche højttaleren.


JBL Xtreme 2 – næste generations bærbare højttaler med JBLs signaturlyd og et funktionelt, robust design
JBL Xtreme 2 har et nyt, modigt design kombineret med adskillige andre forbedringer, som bygger videre på succesen fra forgængeren JBL Xtreme. Forbedret lydkvalitet, større bas og op til 15 timers spilletid gør Xtreme 2 til en kraftfuld højttaler, som spiller længe. Med tilføjelsen af de nye 3D bass-elementer og de opgraderede drivere kan brugere ikke blot høre kraftfuld lyd, men også se og føle den.

Xtreme 2 er udstyret med JBL Connect+, der gør det muligt trådløst at forbinde op til 100 højttalere med Connect+ for at forstærke lydoplevelsen. Gennem Bluetooth-streaming kan op til to brugere forbindes til samme højttaler, så alle får mulighed for at høre deres yndlingsmusik.

Det IPX7-klassificerede design, der er helt vandtæt, komplimenteres af robust tekstil, integrerede hager, en slidstærk metalbase og en flaskeåbner på remmen, som gør højttaleren sjov og let at tage med sig overalt. Xtreme 2 er en perfekt højttaler for ethvert hjem - uanset om det er i stuen eller ved poolen bidrager JBL Xtreme 2 med stor lyd.

JBL Xtreme 2 har en integreret støj- og ekkoreducerende højttalerfunktion, hvilket giver mulighed for at foretage opkald med krystalklar lyd i hvilket som helst miljø. Den er også udstyret med en USB-port, så man kan oplade enhver smartphone eller tablet, så man kan være sikker på, at festen aldrig dør.

Pris og tilgængelighed
JBL Xtreme 2 vil være tilgængelig fra sommeren 2018 til 2299 DKK og fås i farverne Midnight Black, Forest Green og Ocean Blue.

HARMAN på CES 2018
Besøg HARMAN på CES 2018 og få en demonstration af samtlige af produkterne i Harmans portefølje indenfor lydsystemer til biler og livsstil, der tager det forbundne liv til et nyt niveau. HARMAN kan findes på Hard Rock Hotel.

Emner

  • Musik

Kategorier

  • harman
  • jbl

Om HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.

Kontakt

Text100 Stockholm

Pressekontakt +46 (0)70 747 92 90