Skip to main content

Udkommer i dag: "Gobi - en sand historie om en lille hunds lange rejse" af Dion Leonard

Pressemeddelelse   •   Apr 03, 2018 13:10 CEST

"Gobi - en sand historie om en lille hunds lange rejse" af Dion Leonard

GOBI er en skøn og hjertevarm fortælling om ultraløberen, Dion Leonard, som under et 250 kilometer langt ekstremløb gennem Kinas Gobiørken krydser vej med en herreløs hund.

Hunden, som senere får navnet Gobi, viser snart, at det, hun mangler i størrelse, har hun i stædighed, udholdenhed og i sit hjerte. Hun følger troligt Leonard halvdelen af det 250 kilometer lange ekstremløb.

Mens Leonard oplever den helt enorme beslutsomhed og ubetingede kærlighed fra dette lille væsen, mærker han, at han selv forandrer sig. Før handlede det om at vinde, om at komme først over målstregen og presse sig selv til det yderste. Nu bliver hans mål, at Gobi skal have det godt. Gobi får lov til at sove i hans telt, han deler sin sparsomme mad og vandration med hende. Han bærer hende over floder og andre forhindringer undervejs, velvidende at det vil betyde, at han kommer bagefter i løbet - eller endnu værre: ikke gennemfører det.

De ender med at løbe over målstregen sammen, og da har Leonard allerede besluttet, at han vil have Gobi hjem til Edinburgh. Han allierer sig med en af de kinesiske løbsarrangører, som skal passe Gobi, mens hans selv rejser hjem til Skotland for at ordne alt papirarbejdet. Men Gobi bliver væk i den kinesiske storby Urumqi, og Leonard må tilbage til Kina for at lede efter den lille hund. Her får han hjælp af dyreelskere, men i en by på tre mio. mennesker er det som at lede efter en nål i en høstak.

GOBI er en international bestseller og filmrettighederne er solgt til FOX.


OM BOGEN:
Udgivelsesdato: 3. april 2018
Vejl. pris: 249,95 kr.
Genre: Biografi og erindringer
Sider: 266
Original titel: Finding Gobi
ISBN: 9788793400757


OM FORFATTEREN:

DION LEONARD (f. 1971) er australsk ekstremløber bosat i Edinburgh, Skotland. Leonard har gennemført flere af verdens hårdeste ultraløb, som har en længde svarende til seks maratons, gennem verdens mest barske landskaber, herunder Sahara, Sydafrikas Kalahari-ørken og Gobi-ørkenen i Kina.

HarperCollins Nordic er et datterselskab af HarperCollins Publishers. Med 34 medarbejdere på hovedkontoret i Stockholm og de nordiske lande udgiver HarperCollins Nordic over 1.100 titler om året på svensk, norsk, dansk og finsk.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy