Skip to main content

"Nujeen - i kørestol og på flugt fra krigen i Syrien" af Christina Lamb & Nujeen Mustafa

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2016 15:28 CET

"Nujeen - i kørestol og på flugt fra krigen i Syrien" af Christina Lamb & Nujeen Mustafa

Den prisbelønnede journalist og medforfatter til bogen Jeg er Malala fortæller nu den inspirerende historie om Nujeen Mustafa. En teenager født med cerebral parese, som flygtede fra sit krigshærgerede hjemland Syrien i en kørestol. Bogen er en sand fortælling om det mageløse mod hos en person, der er fast besluttet på aldrig at opgive håbet, og en stærk skildring af en af vor tids største flygtningekriser.

Født med cerebral parese blev Nujeen Mustafa nægtet skolegang i Syrien på grund af hendes sygdom. I stedet formede hun sin egen uddannelse ved at se tv - og lærte engelsk, historie, drama, videnskab og drømte om at blive astronaut.

Da hun er 16 år, bliver hun og hendes familie nødt til at flygte fra deres hjemby, som er centrum for voldsomme kampe mellem ISIS og USA-støttede kurdiske tropper i 2014. På trods af fysiske begrænsninger, der binder hende til en kørestol, forhindrer det ikke den unge Nujeen i at begive sig ud på en lang og farefuld rejse sammen med sin søster.

Over 16 måneder bevæger søstrene sig til fods, med båd og bus i håbet om at komme frem til en mere sikker fremtid i Europa. De bevæger sig tværs gennem Tyrkiet, over Middelhavet og videre til Grækenland, Makedonien, Serbien og Ungarn, for til sidst at søge asyl i Tyskland.

Med hjælp fra journalist Christina Lamb beskriver Nujeen Mustafa virkeligheden som flygtning, og hvordan det er at vokse op midt i en krig og forlade et elsket hjemland. Hendes fortælling er en bemærkelsesværdig historie om at overvinde al modgang, nægte at give efter for fortvivlelse og kæmpe for et bedre liv.

OM FORFATTERNE:

Nujeen Mustafa er født med cerebral parese og har hele livet siddet i en kørestol. Hun har ingen formel uddannelse, men har bl.a. lært sig selv at tale engelsk ved at se tv. I 2014 måtte hun flygte fra sin krigshærgede hjemby, Kobane, i Syrien. Sammen med sin søster tilbagelagde hun over 6000 kilometer på en strabadserende rejse gennem Europa. I dag bor hun i Tyskland, hvor hun har fået asyl. Nujeen Mustafa har bl.a. været en af The Guardians ”Oberserver’s Faces 2015” og er blevet interviewet til BBC’s ”News on Ten”. Læger uden Grænser har anerkendt Nujeens betydning ved at designe en emoji til hendes ære.

Christina Lamb er britisk journalist og arbejder som udenrigskorrespondent for The Sunday Times. I 2002 blev hun udnævnt til årets udenrigskorrespondent af British Media Awards for sin dækning af krigen mod terror. Hun har vundet flere priser, herunder for sin dækning af den sovjetiske besættelse af Afghanistan. Hun har skrevet adskillige bøger, blandt andet Waiting for Allah – Pakistan’s Struggle for Democracy og My Afghan years. Hun har studeret statskundskab, filosofi og økonomi på Oxford universitet. Privat er hun gift, har en søn og bor skiftevis i London og Portugal.

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. november 2016
Vejl. pris: 249,95 kr.
Original titel: Nujeen’s Incredible Journey
Sider: 320
Oversætter: Sidsel Jacobsen

HarperCollins Nordic er et datterselskab af HarperCollins Publishers. Med 34 medarbejdere på hovedkontoret i Stockholm og de nordiske lande udgiver HarperCollins Nordic over 1.100 titler om året på svensk, norsk, dansk og finsk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar