Skip to main content

Nyhed på vej fra HarperCollins: HAPPY FAT af Sofie Hagen

Pressemeddelelse   •   Okt 02, 2019 11:00 CEST

HAPPY FAT af Sofie Hagen

Når man fylder en del i et samfund, som allerhelst så dig fylde mindre!

”Jeg er en tyk person, og jeg elsker min krop. Jeg ved godt, at du synes, at jeg er heldig, at jeg kan sige sådan om mig selv, men det har krævet masser af tid og arbejde at komme hertil. I denne bog vil jeg gerne fortælle dig, hvad jeg har lært om at acceptere mig selv, og hvordan det lykkedes mig at komme dérhen.”-SOFIE HAGEN

I Happy Fat fortæller den danske standup-komiker Sofie Hagen om, hvordan det lykkedes hende at styre udenom tykfobiens lænker og nå til en accept af sig selv i en verden fyldt med fordømmelse og diskrimination overfor tykke mennesker.

I bogen deler Sofie ærligt ud af sine erfaringer med både sex, skam og hvordan man jonglerer små flysæder, trange offentlige toiletter og den store kærlighed, og hun bibringer viden fra andre tykaktivistiske forkæmpere ude i den store verden.

Happy Fat er dels en biografi, dels et indspark i samfundsdebatten, og bogen er et humoristisk, indigneret og passioneret bud på, hvordan det er muligt at insistere på masser af plads i en verden, som ellers har så travlt med at reducere os alle sammen, og leve sit bedste liv udenfor tykfobiens mørke skygger.

OM BOGEN:

Vejl. pris 249,95
Kategori: Biografi
Imprint: HarperCollins
Udgivelsesdato: 3. januar 2020
Sider: 272
Oversætter Lene Skovfoged Haagh
ISBN: 9788771916782

OM FORFATTEREN:

Sofie Hagen (født 10. november 1988) er en London-baseret dansk standup-komiker. Hagen har blandt andet optrådt på BBC Radio 1 og Zulu Comedy Galla. Hun har vundet Laughing Horse New Act for 2013-prisen og var finalist i Leicester Square New Comedian of the year 2012, Funny Women Awards 2012 og Piccadilly Comedy Club New Act 2012.

Happy Fat er hendes første bog.

For mere information kontakt:
Melina Larsen, Presse DK
melina.larsen@harpercollins.dk
+ 45 29254230

HarperCollins i Danmark er en del af HarperCollins Nordic, datterselskab af HarperCollins Publishers. Med 4 medarbejdere i Danmark og over 30 medarbejdere på hovedkontoret i Stockholm. HarperCollins Nordic udgiver over 1.100 titler om året på svensk, norsk, dansk og finsk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.