Pressemeddelelse -
Her er de nominerede til Ekko Shortlist Awards 2017
Der er filosofisk sci-fi, et rørende flygtningedrama og velkendte navne som Mikkel Boe Følsgaard, Tommy Kenter og Magnus Millang blandt de nominerede, når årets Ekko Shortlist Awards løber af stablen lørdag den 9. december på Bremen Teater. Anders Lund Madsen er vært ved årets prisfest for landets største filmtalenter.
Hvem, der kan stemmes på til Ekko Shortlist Awards 2017, er netop blevet offentliggjort. Det skete ved en live-streamet begivenhed, hvor årets vært, Anders Lund Madsen, sammen med jurymedlemmerne Christian Tafdrup og Victoria Carmen Sonne løftede sløret for dette års nominerede i de 13 kategorier.
Hermed er afstemningen skudt i gang i 12 af de 13 kategorier på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside, www.ekkofilm.dk/shortlist. Her kan alle stemme på deres favorit frem til mandag den 4. december klokken 12.00.
Dermed kan mange af landets største filmtalenter godt begynde at glæde sig til lørdag den 9. december, hvor Ekko Shortlist Awards afholdes for fjerde gang på Bremen Teater i København.
153 kortfilm har i perioden fra 1. oktober 2016 til 30. oktober 2017 været forbi Ekko Shortlist, der har været den førende onlinehitliste for kortfilm siden 2013 og nærmer sig 700 titler.
Og de nominerede er…
Filmen med flest nomineringer er i år Søren Peter Langkjær Bojsens filosofiske sci-fi-film Delphi, som har lagt sig i spidsen med hele seks nomineringer, deriblandt for bedste fiktion. Det er typisk film i den kategori, der løber med flest nomineringer – og det er også tilfældet i år.
Sylvia Le Fanus rørende fortælling om en kulturkløft mellem en flygtningefar og hans søn, Abu Adnan, har fået fire nomineringer. Det samme har Tone Ottilies coming of age-drama Lulus første gang, Theis Ferralls underfundige Maybe This Christmas og Christian E. Christiansens En perfekt dag om pigen Emma, der får forældrenes skilsmisse i fødselsdagsgave.
Kendte mænd og nye kvinder
Kategorien for bedste mandlige skuespiller byder på en række velkendte navne. Mikkel Boe Følsgaard er nomineret for sin sjove rolle som backupsanger i komiker Magnus Millangs Kein Problem, mens Tommy Kenter er mere tragisk i Jacob Pilgaards Sé, hvilken klovn. De andre nominerede tæller islandske Gunnar Jónsson (Maybe This Christmas), Simon Bennebjerg (Delphi) og det ubeskrevne blad, kunstmaleren Salim Assi, fra Abu Adnan.
Hos kvinderne tæller de nominerede, skuespiller Maria Rich for Et knæk, det unge talent Frida Luna Roswall Mattsson for Walter & Alma, Line Hesdam, som spiller Lulu i Lulus første gang, samt Mariann Hansen og Miranda Glaser, der er nomineret for deres roller i henholdsvis Stina Karina og Alle morgendagens fester.
Stor variation blandt de nominerede i hovedkategorierne
Femten film er nomineret til showets to hovedpriser, Shortlist Prisen og Publikum Prisen. De udvalgte film er dem, der har opnået de bedste placeringer på den ugentlige top 10 i løbet af året.
De tæller så forskellige film som homodramaet Svans, den kunstneriske nøgendansefilm Fordi vi også er alt det, vi har mistet, zombie-thrilleren Zombiehagen og mockumentaryen Koldt på toppen om Vikings-stjernen Alex Høgh Andersen.
Modtageren af Shortlist Prisen vælges af juryen, og med hæderen følger en præmie på 25.000 kroner. Publikum Prisen afgøres udelukkende af publikumsstemmer.
Afstemningen er i gang
Der er fem nominerede i hver af de 11 resterende kategorier. Prismodtagerne i hver kategori bliver fundet i en sammentælling af brugernes stemmer og juryens prioritering. Se listen med alle de nominerede sidst i denne pressemeddelelse. Der kan stemmes frem til den 4. december klokken 12 via www.ekkofilm.dk/shortlist.
Når priserne er uddelt, bliver der festet hele natten på Bremen Teater, hvor electropop-duoen Blondage – tidligere Rangleklods – står for den musikalske underholdning. Der kan købes billet til prisshowet her.
Ekko Shortlist Awards er sponsoreret af C More og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.
Se oversigten over alle nominerede samt årets jury nederst i pressemeddelelsen.
Med venlig hilsen
Have Kommunikation
For yderligere information, kontakt venligst
Kristina Sindberg, kristina@have.dk, 24 86 01 84
Simone Skogen Lassen, simone@have.dk, 81 71 47 37
Ekko Shortlist Awards 2017
Dato: Lørdag den9. december 2017
Tid: kl. 19.00
Sted: Bremen Teater i København
Vært: Anders Lund Madsen
Efterfest: Blondage
Ekko byder på velkomstøl, natmad fra FALA FALA samt sjusser fra Stoli og Fernet Branca til at kickstarte efterfesten.
Billetter til arrangementet koster 110 kr. + gebyr.
Nominerede til Ekko Shortlist Awards 2017
Shortlist Prisen & Publikum Prisen
– nomineret af Shortlist-brugerne
Den perfekte mand
Instr. Kasper Kiertzner
Prod. Jon Bager, Kristian Ussing Andersen / Playground Produktion
En perfekt dag
Instr. Christian E. Christiansen
Prod. Ida Harder, Mads-August Grarup Hertz / Zentropa
Et liv
Instr. Stine Ilona Eilertzen
Prod. Jonathan Langelund, Christian Bank Enevoldsen / Ponette Film
Festen slutter
Instr. Mads Krause
Prod. Mads Krause / Talentskolen
Fordi vi også er alt det, vi har mistet
Instr. Helle Pagter
Prod. Helle Pagter / Blue Tit Production
Hestetraileren
Instr. Tanne Sommer
Prod. Astrid Hoder, Tanne Sommer
Hvad mor ikke ved
Instr. Christopher Bill Wiberg
Prod. Amanda Emanuelsen Magnusson / European Film College
Koldt på toppen
Instr. Christoffer Dibbern og Mikkel Hjort-Pedersen
Prod. Christoffer Dibbern og Mikkel Hjort-Pedersen
Lulus første gang
Instr. Tone Ottilie
Prod. Mille Astrup / Filmværkstedet
Løbetid
Instr. Dominique Auxila Frugaard
Prod. Stine Elleby Riis
Mellem himmel og helvede
Instr. Søren Grau
Prod. Charlotte Sne Hoen / Odense Filmværksted
Min egen skygge
Instr. Andreas Ettrup
Prod. Alex Jørgensen / Aarhus Filmværksted
Slush Ice
Instr. Søren Grinderslev
Prod. Christian Junget Madsen / Filmværkstedet
Svans
Instr. Martin Reinhard
Prod. Rikke Tambo Andersen, Henrik Voigt og Martin Reinhard / Filmværkstedet
Zombiehagen
Instr. Jonas Ussing
Prod. Anee Jayaraj / Filmværkstedet
Bedste fiktion
– nomineret af juryen
Abu Adnan
Instr. Sylvia Le Fanu
Prod. Sune Wahl / 18Frames / Odense Filmværksted
Delphi
Instr. Søren Peter Langkjær Bojsen
Prod. Birgitte Rask / Super16
En perfekt dag
Instr. Christian E. Christiansen
Prod. Ida Harder, Mads-August Grarup Hertz / Zentropa
Lulus første gang
Instr. Tone Ottilie
Prod. Mille Astrup / Filmværkstedet
Maybe This Christmas
Instr. Theis Ferrall
Prod. Marta Mleczek / Filmværkstedet
Dokumentar
– nomineret af juryen
I Am Tahreer
Instr. Tahreer Bushnaq og Assa Rytter
Prod. Diana Ramahi / Kbh Film & Fotoskole
STG
Instr. Aka Hansen
Prod. Aka Hansen / Uilu Stories
Uønsket
Instr. Helle Stigel og Rikke Nørgaard
Prod. Helle Stigel og Rikke Nørgaard
Übermensch
Instr. Jesper Dalgaard
Prod. Daniel Mühlendorph / Den Danske Filmskole
Åbne øjne
Instr. Olivia Chamby-Rus
Prod. Caroline Eybye / Den Danske Filmskole
Animation
– nomineret af juryen
Cream
Instr. Lena Ólafsdóttir
Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop
I familie
Instr. Ida Andreasen
Prod. Nanna Nyboe Tabor / Den Danske Filmskole
Less Than Human
Instr. Steffen Bang Lindholm
Prod. Michelle Nardone / The Animation Workshop
Svartzul
Instr. Jeanette Nørgaard
Prod. Lorène Lescanne / Sønc
Ztriwer
Instr. Amalie Næsby
Prod. Niclas Caroc Warner / Den Danske Filmskole
Mandlig skuespiller
– nomineret af juryen
Salim Assi – Abu Adnan
Simon Bennebjerg – Delphi
Mikkel Boe Følsgaard – Kein Problem
Gunnar Jónsson – Maybe This Christmas
Tommy Kenter – Se, hvilken klovn
Kvindelig skuespiller
– nomineret af juryen
Miranda Glaser – Alle morgendagens fester
Maria Rich – Et knæk
Line Hesdam – Lulus første gang
Mariann Hansen – Stina Karina
Frida Luna Roswall Mattsson – Walter & Alma
Manuskript
– nomineret af juryen
Alice is a Nice Girl – Carla Eleonora Feigenberg
Delphi – Anna Louise Petersen Amargos og Søren Peter Langkjær Bojsen
Et knæk – Malene Rykær
Kein Problem – Magnus Millang og Mads Rosenkrantz Grage
Lulus første gang – Tone Ottilie
Fotografering
– nomineret af juryen
Delphi – Jonatan Mose
Guldalder – Sebastian Bjerregaard
Hibernation – Dream Study – Kamil Dossar Franko
Lulus første gang – Kristoffer Engholm Aabo
Maybe This Christmas – Louise McLaughlin
Klipning
– nomineret af juryen
Abu Adnan – Tue Sten Eskildsen
Delphi – Carla Luffe
Kein Problem – Nicolaj Monberg
Pistol – Freddie Schmidt
Uh babe – Matthew C. Levy
Scenografi
– nomineret af juryen
Abu Adnan – Camilla Silvana Navarro Howalt
Det sjunkne kloster – Zofia Madej
Lille Inger – Katrine Krohn og Josephine Hedegaard
Tæt på, lige ved & næsten fri – Camilla Lüders Weile
Uh babe – Marie Boye Thomsen og Freja-Ulla Krebs
Lyddesign
– nomineret af juryen
Delphi – Frej Volander Himmelstrup og Anders Norddal Jendresen
Det sjunkne kloster – Sune Kaarsberg
Lille Inger – Mia Terry
Maybe This Christmas – Valdemar Blaakilde Fink og Daniel Bøgh Nielsen
Vi lader billedet stå et øjeblik – Thomas Arent
Original musik
– nomineret af juryen
Fordi vi også er alt det, vi har mistet – Jomi Massage og Pelle Skovmand
Lille Inger – Astrid Lund Østrup og Sofie Johanne Birch
Stille – Niklas Ottander
Vi lader billedet stå et øjeblik – Lasse Aagaard
Ztriwer – Andreas Arenholt Bindslev og Emil Gammelmark Andersson
Juryen for Ekko Shortlist Awards 2017:
Claus Christensen, chefredaktør på Filmmagasinet Ekko
Danica Curcic, skuespiller
Christian Tafdrup, instruktør og manuskriptforfatter
Victoria Carmen Sonne, skuespiller
Sturla Brandth Grøvlen, fotograf
Tor Fruergaard, animationsinstruktør
Dorte Bengtson, animationsinstruktør
Mikala Krogh, dokumentarinstruktør
Lea Glob, dokumentarinstruktør
Jacob Schulsinger, klipper
Morten Groth Brandt, tonemester
Thomas Greve, production designer
Freya Bjørnlund, kritiker