Gå til indhold
Hvem er Danmark?  20 forfattere drager ud for at finde svaret og give os læselysten tilbage

Pressemeddelelse -

Hvem er Danmark? 20 forfattere drager ud for at finde svaret og give os læselysten tilbage

Forfattere går i dialog med hele Danmark
Dansk Forfatterforening indleder sin nationale læse- og skrive kampagne "Hvem er Danmark?" i de kommende uger hvor 20 udvalgte danske forfattere drager ud på opdagelsesrejse i Danmark for at søge inspiration til nye fortællinger. De vil gå i nysgerrig dialog med lokalsamfundet og hver især skrive en historie. Tilsammen danner de 20 nye fortællinger et litterært Danmarkskort.

Forfatterne opholder sig i byerne i en uge, hvor de går ture med lokale borgere og møder byen i øjenhøjde. Med udgangspunkt i deres samtaler og oplevelser skriver de en tekst, som bliver offentliggjort i den lokale avis. Teksten danner baggrund for en skrive-workshop, forfatteren afholder for en eller flere lokale skoleklasser, og for et debatarrangement på det lokale bibliotek, hvor alle byens borgere er velkomne til at møde op og diskutere det spejl litteraturen holder op for deres by. Der er altså tale om en række læse- og skrivetiltag, der engagerer lokale aktører og målgrupper.

Det litterære danmarkskort bliver tilgængeligt online, og i samarbejde med DR bliver der produceret en række podcasts over teksterne. Hele indsatsen kulminerer på Bogforum 2019 med et sceneevent.

Over 500 skoleelever får forfatter-workshop
Nordea-Fonden har støttet Hvem er Danmark? med 2.3 millioner – et historisk stort støttebeløb for Dansk Forfatterforening. Det betyder blandt andet, at over 500 skoleelever fordelt over hele landet nu får mulighed for at deltage i en skriveworkshop, hvor etablerede og anerkendte forfattere underviser. Eleverne får også en chance for selv at skrive en tekst og deltage i en national skrivekonkurrence.

”Den litterære lystlæsning er et kulturelt og menneskeligt gode, som vi i forfatterforeningen gerne vil være med til at udbrede til hele befolkningen. Hvem er Danmark? er på én gang så stort anlagt og så konkret, at jeg sikker på, at det for alvor vil kunne batte noget i forhold til at løfte læseglæden i hele landet. Og det er vigtigt. Uden aktiv føling med den stille fordybelse og det åbne erfaringsrum, som litteraturen kan tilbyde, bliver vi en fattig kultur.”, siger Morten Visby, Formand for Dansk Forfatterforening.

Dansk Forfatterforening håber med en geografisk bred indsats at give et læseløft til hele landet. Læsningen er mere end nogensinde under pres, og det er nu, der skal sættes kræfter ind, for at sikre morgendagens læsere og forfattere.

Flere skal opleve glæden ved at skrive og læse – og nyde godt af de nære, sociale fællesskaber, som litteratur kan skabe. Selvom vi er en lille, kompakt nation, kan Danmark stadigvæk byde på mange lokale og regionale forskelle. Denne mangfoldighed er en styrke, som Forfatterforeningen også bidrager til at synliggøre, dyrke og værdsætte”, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Turen går til… Ærø!
En af de udvalgte forfattere er Lone Theils. Hun skal til Ærø, hvor hun skal skabe en helt ny fortælling med udgangspunkt i byen.

”Jeg blev simpelthen så glad, da jeg fandt ud af at jeg skulle til Ærø, som er et sted jeg har længtes efter, men aldrig besøgt. Øer har altid fascineret mig dybt, og jeg glæder mig til at lære en af Danmarks mest interessante steder at kende meget dybere end man kommer til ved et turistbesøg. Jeg er spændt på at møde menneskerne på øen, suge stemningen til mig og høre deres historier om den skønne plet. Jeg er overbevist om at det vil være særdeles inspirerende.” siger, Lone Theils, forfatter.


Se teaserfilm for Hvem er Danmark?-kampagnen her

De udvalgte forfattere og byer er…

Byer Forfattere
Aalborg Line-maria Lång
Ikast Tove Krebs Lange
Korsør Gunvor Ganer Krejberg
Albertslund Morten Ramsland
Nykøbing Sjælland Thøger Jensen
Aabenraa Christina Englund
Kolding Rebecca Bach-Lauritsen
Faaborg Nassrin El Halawani
Rudkøbing Jesper Stein
Ærø Lone Theils
Aarhus Ida-Marie Rendtorff
Nyborg Kaspar Colling Nielsen
Hjørring Hanne Kvist
Nykøbing falster Jonas T. Bengtsson
Hillerød Malene Abildgaard
Herlev Sara Linderoth Bouchet
Ringkøbing Thorstein Thomsen
Gellerup (i Aarhus) Charlotte Weitze
Herning Sissel Bergfjord
Ishøj Erik Trigger


Mere info, pressefotos og kontakt

For mere info: hvemerdanmark.dk

Forfatternes pressefotos: https://www.rockshot.dk/hvemerdanmark2019

Dansk Forfatterforenings formand Morten Visby, tlf. 50 12 87 24

Nordea-fondens kontaktperson Tine Wickers, tlf. 28 40 84 80

Pressekontakt: Have Kommunikation, projektleder Anja Linnet: anja@have.dk / tlf. 22 65 53 48

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark