Gå til indhold
THE SOUND OF MUSIC afholder audition

Pressemeddelelse -

THE SOUND OF MUSIC afholder audition

Miolto Arts & Music søger efter voksne skuespillere, korsangere, dansere og statister til folkekoret og ensemblet til den storslåede udendørsopsætning af THE SOUND OF MUSIC til sommer i Hedeland Amfiteater.

Miolto Arts & Music ApS har i dag offentliggjort, at der til marts afholdes auditions til ensemblet til sommerens store 60-års jubilæumsopsætning af musicalklassikeren THE SOUND OF MUSIC i Hedeland Amfiteater. Der søges efter voksne skuespillere (med få replikker), korsangere, dansere (der kan synge) og statister, som skal være en del af musicalens folkekor og ensemble.

Auditions finder sted på Medborgerhuset i Taastrup lørdag d. 9. marts og søndag d. 10. marts 2019 kl. 10.00-18.00. Man kan læse mere og tilmelde sig på www.the-sound-of-music.dk. Ansøgningsfristen er fredag d. 1. marts 2019.

THE SOUND OF MUSIC er én af teaterhistoriens største musical­­-klas­sikere og opføres fra d. 20. til 29. juni 2019 i en storslået udendørs opsætning med bl.a. Isabel Schwartzbach (The Phantom of the Opera, West Side Story), Morten Hemmingsen (Badehotellet på TV 2), Tommy Kenter (Lykke-Per) og Elsebeth Dreisig (La Traviata) i de bærende roller stærkt bakket op af Danmarks UnderholdningsOrkester under ledelse af dirigent Andreas Vetö og et stort festligt folkekor.

Forestillingen iscenesættes af Frank Rubæk, der gennem mange år har instrueret en lang række store musicalproduktioner, mens scenografien skabes af meget erfarne Nina Schiøttz.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Michael Feder, mobilnr: 22434942, mail: michael@have.dk

Fakta

Holdet bag:
Musik Richard Rodgers
Sangtekster Oscar Hammerstein II
Manuskript Howard Lindsay / Russel Crouse
Iscenesættelse Frank Rubæk
Scenografi Nina Schiøttz
Dirigent Andreas Vetö
Orkester Danmarks UnderholdningsOrkester
Producent Miolto Arts & Music ApS

Rollelisten:
Maria Rainer - Isabel Schwartzbach
Kaptajn Georg von Trapp - Morten Hemmingsen
Max Detweiler - Tommy Kenter
Abbedissen - Elsebeth Dreisig

Øvrige fakta:
Spillested Hedeland Amfiteater
Premiere 20. juni 2019
Spilleperiode 20.-29. juni 2019
Spilledage: 20., 21., 22., 28. og 29. juni – kl. 20.30.
23. juni – kl. 15.00.

Priser: Kr. 300-525,-
Billetbestilling: www.ticketmaster.dk eller www.the-sound-of-music.dk
Website www.the-sound-of-music.dk

Om klassikeren THE SOUND OF MUSIC
THE SOUND OF MUSIC er en af de mest elskede og spillede musicals i teaterhistorien, og den har været opført på utallige scener over hele verden. Manuskriptet er skrevet af Howard Lindsay og Russel Crouse, baseret på Baronesse Maria von Trapps selvbiografi ”The von Trapp Family Singers”. THE SOUND OF MUSIC havde verdenspremiere på Broadway i 1959 – for præcis 60 år siden i 2019 - og modtog otte Tony Awards, herunder Bedste Musical, Bedste Manuskript og Bedste Musik. Filmen af samme navn fra 1965 modtog fem Oscars og er den mest populære filmmusical nogensinde.


Handlingen i THE SOUND OF MUSIC
THE SOUND OF MUSIC er den virkelige historie om, hvordan den unge novice Maria Rainer forlader klosteret for at blive guvernante for Kaptajn von Trapps syv børn, der er opdraget med militærisk disciplin. Snart vinder hun børnenes tillid og gradvist faderens hjerte. THE SOUND OF MUSIC er indbegrebet af livsglæde og stærke familie­følelser og er også den spændende og dramatiske historie om den kompromisløse von Trapp, der nægter at tilpasse sig nazismen og i stedet vælger at flygte fra landet sammen med sin familie, da tyskerne marcherer ind i Østrig.

Rodgers og Hammerstein har skrevet forestillingens sange, der i dag alle er evergreens, bl.a. Edelweiss, The Sound of Music, My Favorite Things, Do-Re-Mi, Maria, Climb Ev’ry Mountain og The Hills Are Alive.

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark