Gå til indhold
Vendsyssel Teater præsenterer Maria Hellebergs Stormene

Pressemeddelelse -

Vendsyssel Teater præsenterer Maria Hellebergs Stormene

Torsdag den 20. februar 2020 har Vendsyssel Teater premiere på Stormene, der er baseret på roman af den anerkendte forfatter Maria Helleberg. Stormene skildrer et kærlighedsdrama mellem den magtfulde biskop Stygge Krumpen og den unge, nyskilte Elisabeth Gyldenstjerne. Det er et drama i årene op til Grevens Fejde og Reformationen – et kærlighedsdrama fyldt med forbudt lidenskab, heftig passion og opsigtsvækkende trofasthed.

Stormene er et tidløst og evigaktuelt kærlighedsdrama, men det er samtidig et Vendsyssel-drama med genklang fra både Børglum Kloster, Voergaard og Sæby. Forestillingen handler om den unge, fraskilte adelskvinde Elisabeth, der forelsker sig lidenskabeligt i biskop Stygge Krumpen. Han forsøger at holde sit katolske cølibat, men lidenskaben blusser mellem dem. Efter Reformationen i 1536 fængsles Stygge, og Elisabeth lever derefter i uvished uden ham i årevis. Men deres kærlighed vil ikke dø.

Holdet bag og på scenen
Maria Helleberg er aktuel med sin nye roman Søstrene fra Thy, der straks er fløjet ind på 1. pladsen på bestsellerlisten. Men Stormene er hendes ultimative bog om Vendsyssel. Hun har selv ønsket, at bogen netop skulle forvandles til en teaterforestilling i det nybyggede Vendsyssel Teaters store, runde sal, der kan skabe en helt særlig intimitet mellem skuespillere og publikum.

Maria Helleberg kaldes ofte ’den historiske romans dronning’. Hendes mange historiske romaner er alle præget af akademikerens nidkærhed, men digterens frihed. Siden hun i 1986 debuterede som forfatter, har hun udgivet en overvældende stor samling romaner. Teatret har dog altid haft hendes særlige interesse. Det viser sig ikke mindst i hendes roman Scenesat fra 2012, der handler om 1800-tals skuespillerinden Johanne Luise Heiberg. Derudover har hun skrevet flere stykker dramatik – heriblandt Celle til Teatret Svalegangen, Frost til Café Teatret og Svanekød til Grønnegårdsteatret.

Maria Hellebergs univers på scenen er blevet til i samarbejde med dramatiker Maj Rørbæk Damgaard, instruktør Anders Lundorph, scenograf Steffen Aarfing, lysdesigner Anders Kjems og lyddesigner Andreas Carlsen.

Rollen som Elisabeth spilles af Laura Kold, der tidligere har spillet med i blandt andet Troen & Ingen på Teatret Svalegangen, Kirsebærhaven på Odense Teater og Et Juleeventyr på Aalborg Teater, mens rollen som Stygge bliver indtaget af Anders Gjellerup Koch, der blandt andet har spillet hovedroller i Odense Teaters opsætninger af Jeppe på Bjerget, Spillemand på en tagryg og Leonora Christina. Derudover optræder de nyuddannede skuespillere Clara Ellegaard og Lue Støvelbæk sammen med Louise Davidsen, Merete Mærkedahl, Sune Kofoed, Jørgen Bing og Hans Holtegaard.

Læs mere om forestillingen her

Med venlig hilsen

HAVE A/S

For yderligere information, kontakt venligst:

Stine Albrechtsen// stine@have.dk // 30241400

Sofie Lomholt // sofie@have.dk // 60646213

MEDVIRKENDE
Elisabeth: Laura Kold
Stygge: Anders Gjellerup Koch
Dorthe: Clara Ellegaard
Andreas: Lue Støvelbæk
Margrethe: Louise Davidsen
Erik Banner: Jørgen Bing
Lene: Merete Mærkedahl
Erik Mortensen og biskop: Sune Kofoed
Bonde Due og Christian III: Hans Holtegaard

HOLDET BAG 
​Baseret på roman af Maria Helleberg
Oplæg: Maria Helleberg
Dramatisering: Maj Rørbæk Damgaard
Instruktion: Anders Lundorph
Scenografi: Steffen Aarfing
Lyddesigner: Andreas CarlsenLys: Anders Kjems

Stormene spiller på Vendsyssel Teater fra den 20. februar til den 28. marts 2020.

På alle hverdage kl. 19.30 og lørdage kl. 15.00.

Dog tirsdag d. 25. februar og tirsdag d. 3 marts kl. 14:00.

Kan også opleves som klosterpakke – klik for mere info.

Emner

Kategorier

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark