Skip to main content

Sæsonstart i haven: Det er jeres tur til at hjælpe naturen

Pressemeddelelse   •   Mar 25, 2020 13:50 CET

Foto: Haveselskabet - Har man vand i haven tiltrækker det naturligt et rigtig liv af fugle og insekter og det skaber levesteder for bl.a. frøer og vandsalamander.

Plante hæk, gøde græsplæne, fikse flisegang og fylde krukker med eksotiske planter. For nogle lyder det som klassiske forårssysler i haven. For andre lyder det som tab af endnu mere biodiversitet i den danske natur. Selv om mange haveejere føler sig tæt på naturen, når de luger ukrudt, slår græs og klipper hæk, er mange af vores vante gøremål i haven til stor skade for plante- og dyrelivet – for det fjerner naturlige levesteder for mange dyr og planter.

– Biodiversiteten i den danske natur er truet. Det er et faktum, vi alle må se i øjnene, og en udvikling vi alle må tage ansvar for at hjælpe med at vende. Danmarks 1,7 millioner haveejere kan gøre en enorm forskel – meget større end de fleste sikkert selv tror. Derfor appellerer vi i Haveselskabet til, at alle haveejere kommer på banen og gør, hvad de kan, for at sikre og bevare vores dyrebare, danske natur, siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet

Og betyder ikke, at man som haveejere skal vende fuldstændig op og ned på livet udenfor terrassedøren, tilføjer hun og henviser til klimaaktivist og havebogsforfatter Signe Wenneberg, som i årevis har arbejdet efter mottoet: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

En Foto: Haveselskabet - En gammeltræstub kan være levested for hundredvis af biler og larver.

Foto: Haveselskabet - En gammeltræstub kan være levested for hundredvis af biler og larver.

Alle kan gøre lidt

Hvis man som haveejer tror, at det ikke gør nogen forskel for naturen, hvordan man indretter sig på sin parcel, tager man fejl. Tværtimod er det vigtigt, at alle giver en hånd, understreger biolog og havebogsforfatter Katrine Turner, der holder foredrag og underviser i natur og biodiversitet.

– De private haver udgør til sammen en meget stor del af det areal, hvor vi faktisk kan arbejde med biodiversiteten. For her skal vi ikke leve af at dyrke jorden på samme måde som i fx landbruget – her er æstetikken i højsædet, og den kan kombineres med biodiversitet, siger hun.

For et insekt kan der være uoverkommelig langt fra den ene ende af villavejen til den anden, når store dele af haverne er flisebelagte eller har tætklippede græsplæner uden næringsrige blomster. Der er brug for grønne korridorer til dyrelivet, og her kan haveejerne gøre en verden til forskel.

– Vi skal gøre op med, hvad der er smukt. Det er svært, for i mange år har vi brugt haven til at give udtryk for, at vi har styr på vores liv med designede uderum og sirlige blomsterbede. Men jo mere vi rydder op og kontrollerer haven, jo mindre liv er der plads til. Vi oplever en kæmpe tilbagegang i dyreliv og biodiversitet, det er ikke særligt smukt at bidrage til, når vi nu faktisk selv kan gøre noget ved det, siger hun.

Foto: Ann Malmgren - En lav væg skabt af gamle træstykker fungerer både som rumdeler i haven og som insekthotel. Insekterne søger ly i de mange mellemrum. Foran er plantet blomstrende insektvenlige planter som fx røllike, kæmpemargerit, almindelig slangehoved og almindelig fingerbøl.

Foto: Thomas Evaldsen - En brunlig perlemorsommerfugl tager et lille hvil i solen men den suger nektar. 

Det er nemt at komme i gang

Og man behøver netop ikke give slip på hele sin have eller sløjfe alle bede for at give plads til naturen. Bare et hjørne af haven, hvor de visne blade får lov at ligge og ukrudtet kan stå, er et stort skridt i den rigtige retning, fortæller faglig rådgiver i Haveselskabet Rie Birk Lauridsen.

– Og man kan også sagtens have roser og pæne stauder i en insektvenlig have. Men man skal undlade at sprøjte mod skadelige insekter. I stedet kan man hænge flere fuglekasser op og lade fuglene tage de bladlus, der måtte komme i roserne og møl der angriber vores frugttræer. I det hele taget gælder det om at lade naturen gøre alt det, den selv kan, siger hun.

At dyrke sin have med omtanke for naturen er en af Haveselskabets grundværdier. De seneste år har foreningen derfor sat stadig mere fokus på at tænke biodiversitet ind i den enkelte have og blandt andet udviklet et insektmærke, der gør det nemmere for haveejere at se, hvilke planter der er rige på pollen og nektar. Og insektvenlige planter er en af de ting, haveejere fra hele landet henvender sig til Haveselskabets rådgivning med spørgsmål om, fortæller Rie Birk Lauridsen.

Her skal man sørge for at have blomster året rundt, som kan give insekterne mad. Det bedste er at gå efter blomster, der er så tætte på de vilde arter som muligt, når man selv planter. Vil man have naturens eget udvalg af blomster i sin have, er det oplagt at lade græsset gro vildt og kun slå det en enkelt eller få gange i løbet af året. Det har Rie Birk Lauridsen gjort i sin have.

– Det er myldret op med bredbladede urter og blomster som liden klokke, gul snerre, almindelig gyldenris og masser af storkenæb – og jeg ser flere sjældne sommerfugle. Hvis ikke man vil lade hele plænen stå vild, kan man nøjes med et hjørne og slå græsset rundt om, så det ligner et bed, foreslår hun.

På Haveselskabets hjemmeside findes et stort arkiv med inspiration og vejledninger til alt fra insektvenlige bedplaner og gode sommerfugleplanter til fuglevenlige buske og vildt dyreliv i haven. Gå på opdagelse på Haveselskabet.dk/dyreliv.

Foto: Ann Malmgren - Her er der tag-selv-bord for bier og andre insekter. Her ses kæmpemargerit, almindelig fingerbøl og almindelig slangehoved.

10 TING DU KAN GØRE FOR NATUREN I DIN HAVE

Faglig rådgiver i Haveselskabet, Rie Birk Lauridsen, og biolog og havedesigner Katrine Turner giver her deres bedste bud til at styrke biodiversiteten og den vilde natur i din have.

1. Lad gamle træer stå

Især gamle træer med krogede grene, rynket bark og svamp har en stor værdi for en masse truede biller og andre småkravl. Saves grene af træet, bør de endelig blive liggende i haven

2. Giv plads til kvas

Lad være med at køre dit haveaffald væk. Kvasbunker, visne blade og brændestakke er noget af det bedste for dyrelivet. Det er godt at have flere steder i haven, for det er forskellige dyr, der lever i vådt, tørt og varmt kvas.

3. Vand i haven

Sørg for vand i haven – en havedam, et sumpområde eller et fuglebad. Mange insektlarver klækkes i vand, og guldsmede, padder og salamandere lever der, ligesom både fugle og insekter som bier og svirrefluer kommer for at drikke. Bliver vandhullet et godt habitatet, vil der formentlig komme vandnymfer og salamander indenfor en sæson eller to år – også hvis der er langt til en sø.

4. Blomster

Lad ukrudt stå og få danske planter ind i haven. Mange vilde planter har små blomster, der ikke ser ud af meget, men kan have meget nektar i sig, og mange er vigtige larveplanter for vores insekter. Når du planter nyt, så vælg planter, der er rige på pollen og nektar, og sørg for at have blomster året rundt. Krat er godt til tidlige blomster – fx hvidtjørn og pil – og løgplanter som vintergækker og krokus, og vilde planter som lungeurt eller kodrivere. Sidst på sæsonen er stauder som asters, solhat og hjortetrøst gode, og blomstrende vedbend, der blomstrer hele oktober, er fænomenal.

5. Lad nedfaldsfrugten ligge

Lad nedfaldsfrugt som æbler, blommer og pærer blive liggende. Det kan især sommerfugle lide at spise og drikke inden de trækker sydpå eller går i hi, men fugle og pindsvin nyder også godt af det.

6. Næringsfattige bede

Hav et område i haven med sandet og ’dårlig’ jord, eventuelt med tilsat kalk – det er en af den type natur, der næsten ikke er noget tilbage af, og der vokser mange sjældne og truede plantearter i. Kan eventuelt kombineres med staudesalvie, rosmarin og lavendel. Mange vilde bier er jordlevende og skal bruge tør og varm jord til deres reder. En sandvold, et sydvendt bed eller bare pletter i næringsfattig jord er oplagt med lidt plads mellem planterne til bierne.

7. Sten og varmepladser

Sten eller store træstykker, som rammes af solen fra morgenstunden og fra det tidlige forår er godt for alle insekter, padder og krybdyr, som ikke selv kan generere varme. De har brug for en plet at varme sig på, før de kan komme i gang. En sydvendt stensætning er oplagt.

8. Ly og læ i krat

Fuglene har brug for at kunne gemme sig for rovdyr og lave reder uforstyrret, og det er krat oplagte til. Men store krat skaber også læ i haven, og det vigtigt for insekter og sommerfugle. Og man kan oplagt gemme nogle af sine kvasbunker under krattene.

9. Langt græs

Langt græs giver ly og læ for mange dyr. Den ’perfekt slåede græsplæne’ er det værste for smådyrene, for de kan ikke leve i den. Lad eventuelt kun en del af plænen være lang og slå et område til at spille fodbold eller slå vejrmøller på eller slå en sti rundt om det lange græs, så det ligner et bed. Det lange græs skal højst slås et par gange om året, tidligt om foråret og om efteråret, og det afslåede græs skal fjernes.

10. Ingen gift i haven

Lad være at bruge gift og hold igen med gødningen – det gør det svært for vilde arter at konkurrere med kultiverede planter. Jo flere forskellige dyr du har i haven, des mindre er risikoen for at en art tager over. Pindsvin, mariehøns, tudser og blåmejser tager alle insekter og snegle i haven, så giv dem gode levevilkår i stedet for at sprøjte. 

Foto: Ann Malmgren - Har man vand i haven tiltrækker det naturligt et rigtig liv af fugle og insekter. De store sten varmes op i løbet af dagen og giver en lun opholdsplads for mange dyr. 

Foto: Ann Malmgren - Et bed med tørketålende planter er robust når regnen udebliver og der er masser af føde til insekterne. Her ses bl.a. timian, staudesalvie og blæresmælde.

Fakta om Haveselskabet

Haveselskabet er en non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.

Haveselskabet udgiver medlemsmagasinet "Haven", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.

Haveselskabet har Haveselskabets Have på Frederiksberg, står bag det store haveshow "Cph Garden", driver haveselskabet.dk og Haveselskabets Rådgivning, hvor medlemmer kan få gratis og uvildig ekspertrådgivning.

Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.

Kontaktinformation

Bente Yde Enert, presse- og kommunikationschef
Mail be@haveselskabet.dk eller mobil 4040 2420

Louise Møller, Havefaglig rådgiver
Mail lm@haveselskabet.dk eller mobil 4527 1119

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.