Pressemeddelelse -

​7 gode råd, der redder planeten – og din økonomi!

Sponsoreret indhold

I 2019 er bæredygtighed og klimabevidsthed for alvor kommet på dagsordenen og er blevet et trending buzzword. Med miljøaktivist Greta Thunberg som en af de helt store forkæmpere, er vi blevet opmærksomme på, at bæredygtighed er noget vi alle bør kere os om. Faktisk har vi på nuværende tidspunkt brugt 2019’s kvote af Jordens ressourcer, hvilket skete allerede d. 29. juli. Av av. Den lader vi lige stå.

Det kan være, det føles som micromanagement, når du selv skal omlægge dine ressourcer. For hvor mange vatpinde og sugerør er det lige, du bruger, tænker du nok. Men der er faktisk flere ting, du kan gøre, der kan bidrage til at holde forbruget nede. Noget, der både gavner miljøet og din pengepung.

1. Tag kortere bade

Ja, vi ved, hvor skønt det er at stå under den varme hane og nyde vandet og dampen, der stiger op. Men hvis du hver dag bruger 20 minutter under bruseren, så løber det hurtigt løbsk. Ergo: Hvis du dropper de lange badeture, kan du spare mange liter vand og mange kr. på vandregningen. Så øv dig i at tage korte brusebade på maks. 2-3 minutter. Tag evt. tid på det. Vi lover, der går sport i at slå sin egen personlige rekord, når du først er kommet i gang!

2. Drop bilen og tag cyklen i stedet

Du har sikkert hørt det hundrede gange før. Men bilos hører til blandt de helt store klimasyndere. Så hvorfor ikke droppe den til fordel for cyklen? Og hvis du samtidig tager den tohjulede, så kan du benytte lejligheden til at køre lidt intervaltræning undervejs til og fra arbejde, så du udnytter tiden og desuden indkasserer lidt gratis motion. Det er lige før, du kan droppe motionskortet i samme ombæring? Det er vist det, man kalder win/win… og win.

3. Kvalitet frem for kvantitet

De fleste danskere bruger mindre end 20% af det samlede indhold i deres garderobeskabe. Resten er impulskøb, tøj, de er vokset ud af, fejlkøb, arvetøj og alt derimellem. Så sørg for at shoppe gode kvalitetsvarer til din garderobe. Det behøver ikke komme til at koste dig en bondegård, da der findes masser af danske shops som eksempelvis 2trendy.dk, der gør en dyd ud af at sælge gode tekstiler til overkommelige priser.

4. Vær ikke bange for at købe butikkernes ”rester”

Efterhånden er en del danske detailhandlere blevet ganske flinke til at reducere deres madspild ved at sælge varer - der bevæger sig omkring sidste salgsdato - til lavere priser til deres kunder. Varer, som ellers bare var blevet smidt ud. Indholdet i en dåse flåede tomater bliver ikke dårligere af, at den har fået en lille bule, ligesom et hvidkål, der er blevet lidt trist i kanten, stadig sagtens kan spises.

5. Lav en madplan og reducér dit madspild

Foruden at handle billige ”too good to go”-produkter i dit lokale supermarked, så er det en rigtig god idé at lave en ugentlig madplan. Pa den måde undgår du at sjat-købe i løbet af ugen, hvorved du kommer til at bruge en masse unødige penge. Med udgangspunkt i en madplan kan du lave en udførlig indkøbsliste og undgå en masse impulskøb, der alligevel bare ender i skraldespanden.

6. Køb lokalt

Måske har du en lokal grønthandler, en fantastisk vejbod eller en økobiks i dit nærområde, der har varer fra lokale landmænd? Når du køber lokalt, undgår du, at dine råvarer har haft lang og klimabelastende transporttid, og samtidig støtter du op omkring de forretningsdrivende i dit nærområde.

7. Tag selv posen med

Plastikposer er efterhånden blevet faux pas i mange butikker, da de er store CO2-syndere. For hvor tit ryger de ikke direkte i skraldespanden, når de kommer ind i vores hjem? I stedet for at købe dyre og miljøskadelige plastikposer, bør du investere i et par gode indkøbsnet i stof. De kan holde i årevis, og du er med til at skåne miljøet.

Related links