Pressemeddelelse -

Hesteudstyr - Det skal du bruge til din nye hest

Sponsoreret indhold

Overvej at købe hesteudstyr brugt

Inden du går ud og køber helt splinternyt udstyr, er det vigtigt at understrege, at man i dag kan få rigtig meget kvalitetsudstyr brugt. Der findes rigtig mange hjemmesider og apps med digitale markedspladser for hesteudstyr. Du kan blandt andet bruge Hestegalleri.dk til at købe, sælge og bytte hesteudstyr. Nogle gange kan du være så heldig at finde udstyr, som er stortset ubrugt eller måske endda helt nyt. Der kan være mange penge at spare, hvis du tjekker markedspladserne for brugt udstyr til din hest, inden du går ud og køber det i butikkerne.

Udstyr til rideturen

Har du købt en hest, har det formentlig været med det formål, at du vil ride på den. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du har adgang til det mest essentielle rideudstyr. Dette indebærer hovedtøj, sadel og et sadelunderlag.

Hovedtøjet, eller trense som det også bliver kaldt i hestebranchen, består typisk af et bid, et næsebånd, et pandebånd og en kæberem. Hovedtøj findes i utallige af designs og farver, men det vigtigste er at vælge den rette størrelse. De findes typisk i størrelserne Pony, Cob, Full og X-full.

I forhold til sadlen afhænger dit valg meget af, hvad du vil ride. Der findes særlige sadler til henholdsvis dressur og spring, samt en særlig kombisadel. Selve sadelunderlaget skal selvfølgelig passe til sadlen, så den ikke skaver mod hestens hud, men ellers er selve udseendet af den helt op til dig.

Pleje af hesten

Det er selvfølgelig vigtigt at passe og pleje hesten godt. Til det bør du anskaffe et par strigler og børster, samt en hovrenser, så du kan fjerne det værste skidt fra pels og hove. Du kan ofte købe en samlet striglekasse med det vigtigste remedier. Det kan desuden være en fordel i sommermånederne at have en insektspray, som kan holde insekterne væk, da mange heste ikke bryder sig om dem og bliver en smule ustyrlige. Det er også nyttigt at have hovfedt, mugsalve, bandage og sårsalve til at pleje hesten og hjælpe helende sår på vej, så den har det bedst muligt

Udstyr til folden eller boksen

Når du ikke bruger hesten til at ride på, vil du typisk sætte den på fold eller i sin boks. Til det formål bør du have et par forskellige dækkener, du kan skifte imellem og som passer til vind og vejr. Om vinteren er det smart at have et ulddækken, imens det på en regnfuld efterårsdag er passende med et regndækken. Er hestens dækken vådt eller beskidt efter en tur på folden, bør du også have et ekstra dækken til at skifte med.

Et par grimer og et træktov er også rigtig godt, til når du skal hente din hest fra folden eller transportere den. Grimen er nem at putte på hestens hoved, så du har et sted at holde fast, når du trækker hesten med dig.

Hav styr på sikkerheden

I forhold til hestens sikkerhed, samt ve og vel, kan det være nødvendigt at investere i gamacher og klokker til hestens ben og hove, som beskytter den mod udefrakommende skader, samt hindrer den i at gøre skade på egne hove. Det er dog ikke alle heste, der har brug for det, så det er op til dig som ejer af hesten at vurdere.

Hvis du sommetider rider ture, som ikke foregår på ridebane, men i stedet i vejkanten eller i skove, skal du og din hest altid have reflekser på. Hermed sikrer du, at I ikke bliver overset og kommer slemt til skade.

Related links