Pressemeddelelse -

Motorcyklens historie

Dette er sponsoreret indhold

I starten af 1880’erne udviklede den tyske maskiningeniør Gottlieb Daimler sammen med den tyske tekniker Wilhelm Maybach en firetakts benzinforbrændingsmotor, som i 1885 blev testet i et tohjulet køretøj, som er verdens første benzindrevne motorcykel. Den første praktisk anvendelige motorcykel blev dog bygget af de franske bilproducenter Alber de Dion og Georges Bouton i 1897. Tre år før i 1894 blev tyske Hildebrand & Wolfmüller de første til at serieproducere motorcykler, samt de første til at bruge ordet “motorcykel”. De fik dog kun et par få hundrede motorcykler produceret. Motorcyklen blev meget populær i det første årti af 1900-tallet. I motorcyklens tidlige historie var der mange producenter, hvoraf de fleste også var cykelproducenter, som tilpassede deres design til motorerne. Med tiden blev motorerne dog kraftigere og designet bevægede sig væk fra cyklens, hvilket resulterede i at antallet af producenter faldt. I 1914 havde teknologien ændret sig så meget, at motorcyklen ikke længere var cykler med motorer. Motorcyklen havde nu sin egen teknologi og design, selvom de stadig bibeholdte nogle af cyklens elementer, såsom sadlen. Under 1. Verdenskrig blev motorcyklen hyppigt anvendt, og mange fabrikker mangedoblede deres produktion. Motorcyklen blev populær under krigen på grund af dens effektivitet. Det blev nemmere at kommunikere med soldaterne i fronten, da det blev hurtigere at sende beskeder afsted med militære bude på motorcykel fremfor på heste. Der blev i disse år bygget flere store motorcykelfabrikker i Europa og USA. Danmark udviklede i disse år også Nimbus-motorcyklen, samt opbyggede bil- og motorcykelfabrikken DKW i Tyskland. DKW blev i 1928 den største motorcykelproducent, efter det tidligere var Indian og derefter Harley-Davidson, der havde førerpositionen. I årene mellem 1. og 2. Verdenskrig deltog de fleste motorcykelproducenter i motorsport, for at bevise deres motorcyklers holdbarhed og effektivitet. I mellemkrigsårene kom der også en markant udvikling på det tekniske område især i forhold til driftssikkerheden og betjeningen.

Fra 2. Verdenskrig til i dag

Efter 2. Verdenskrig opstod der i 1950’erne en stor konkurrence mellem motorcykler og biler. Konkurrencen mellem biler og motorcykler skyldtes blandt andet den velstands- og prisudvikling, der gjorde biler mere økonomisk tilgængelig for de fleste. Efter 2. Verdenskrig dannede nogle af de amerikanske veteraner motorcykelklubber, for at erstatte kammeratskabet, faren og spænding fra under krigen. I dag findes der stadig mange motorcykelklubber, samt fora for motorcykelentusiaster blandt andet gennem motorcykel apps. I Europa var man dog mere interesseret i at designe praktiske og økonomiske motorcykler. I 1946 designede den italienske designer Piaggio den ikoniske Vespa, som fik stor popularitet med det samme. I løbet af 1960’erne forsvandt de fleste europæiske producenter, men i Japan voksede motorcykelindustrien, som overtog det resterende marked i verden med en serie af moderne konstruktioner. Fra 1960’erne og frem til 1990’erne blev to-takts motorcykler populære verden over, som blandt andet skyldtes østtyske Daniel Zimmermann og Walter Kaadens modernisering af totaktsmotoreren i 1950’erne. I dag dominerer Japan fortsat markedet med producenter som Honda, Suzuki, Yamaha og Kawasaki. I USA har Harley-Davidson stadig en stor popularitet. Desuden er populariteten hos BMW, Ducati og Triumph steget i de seneste år. I 2006 lancerede det hollandske firma E.V.A. Products BV Holland den første kommercielt tilgængelige dieseldrevne motorcykel. Dog er der blevet produceret dieseldrevne motorcykler siden 1960’erne. I 2009 blev den første flex-drevne ætanol motorcykel lanceret af Honda. I dag har motorcyklen i den vestlige verden udviklet sig til at være et overvejende fritids- og fornøjelseskøretøj, og gået væk fra at være et billigt transportmiddel. I lande med stor udvikling, som for eksempel i Asien, er der dog et større og større behov for små og billige motorcykler, hvor mange produktionsfirmaer imødekommer kravene, samt konkurrerer med de store velkendte firmaer. 

Related links