Pressemeddelelse -

Overvejer du at købe en brugt bil næste gang? Så læs med her!

De fleste af os køber på et eller andet tidspunkt i livet en brugt bil. Det kan ske hos en professionel forhandler, men det kan også sagtens ske som en privat bilhandel mellem køber og sælger. Det er ofte billigere med en privat handel, da I slipper for mange ekstra udgifter. Dog er det vigtigt at understrege, at der også er forbehold ved en privat handel, da I går glip af en professionels ekspertise og rolle som tredje part. For at undgå snyd og generel usikkerhed ved en privat bilhandel er der derfor nogle ting, både sælger og køber bør vide, inden I går i gang med brugtbilsmarkedet.

Det vigtigste element af en brugbilshandel

Noget af det vigtigste ved en bilhandel handler om et simpelt stykke papir. Det er nemlig en slutseddel. En slutseddel er den kontrakt køber og sælger skriftligt underskriver, og som indikerer at bilhandlen er sket. Samtidig er det også den kontrakt du tager videre med dig, når du har overtaget bilen som køber. Det er den der fortæller dig helt præcis, hvad du har købt og til hvilken aftale. På den måde fungerer slutsedlen som en slags købsaftale, som vi kender fra mange andre sammenhænge. Det er det dokument både sælger og køber skriver under på. Det, som I skriver under på, er at I er enige om betingelserne for handlen, og alt hvad den inkluderer. Helt konkret indeholder en slutseddel en del forskellige emner. Alt sammen for at sikre enighed mellem køber og sælger, så alt er som det skal være. Først og fremmest betyder det, at I som køber og sælger står på sedlen med navn, CPR-nummer og adresse. Samtidig skal I selvfølgelig også fortælle om bilens stelnummer og indregistreringsnummer, så I er sikre på, hvilken bil salget handler om. Her gælder det også om at vise den aftale pris på bilen, og om der er eventuel restgæld med i købet. Ydermere skal der næves alt om bilens stand. Det omhandler dato for sidste syn, antal kilometer kørt, alder, mærke, model, motorstørrelse, alt om motoren, ændringer på bilen, defekter på bilen, rustbehandlinger, skader og ulykker. Samtidig bør der så eksplicit hvordan købet bliver finansieret og hvornår. En type garanti fra køber. Når det kommer til garanti, kan sælger også underskrive og garantere alt ved købet. Sidst men ikke mindst skriver I en dato på både for kontraktunderskrivelse, overdragelse af nøgler og for selve betalingen, og til sidst slutter I af med jeres underskrift.

Det skal du vide som køber

Som køber er det rigtigt vigtigt at have styr på slutsedlen, så du ikke bliver snydt i din bilhandel. Det kan nemlig have store konsekvenser for dig, hvis du bliver snydt. Du kan nemlig blive stillet til ansvar for alt, hvad den tidligere ejer ikke har fortalt dig om. For eksempel et forkert kilometertal, en anden motor eller restgæld i bilen. Det er altså økonomiske konsekvenser for dig. Skriver du under på en slutseddel, kan du ikke fortryde. Den er nemlig bindende. Derfor er det vigtigt, at du laver noget forberedende arbejde, inden du går i gang med kontrakt. Når du har fundet den bil, du kunne tænke dig, bør du starte med at gøre én ting: tjekke nummerpladen. I dag findes der online sider, hvor du kan oplyse nummerplade, og få al information, du har brug for, om bilen. Det gælder bilens ejer, om bilen er stjålet, om bilen har restgæld eller om der er fusket med syn eller kilometertæller. For eksempel noget som restgæld er vigtigt at vide. Du overtager nemlig sælgers restgæld, også hvis du ikke aner noget om dens eksistens. Er bilen OK, kan du gå videre med købet. Her er et godt tip lige at prøvekøbe bilen, før du skriver under på noget.

Det skal du vide som sælger

Som sælger er det vigtigt at vide, at du skal holde øje med, om bilen bliver afmeldt. Når slutsedlen er underskrevet har køber nemlig maksimum tre uger til at få bilen omregistreret. Dette kan du tjekke inde på SKATs hjemmeside, hvor du vil kunne finde information om dine køretøjer. Det er vigtigt at have styr på omregistrering på grund af afgifter og noget så vigtigt som forsikring af bilen. Dette dækker du nemlig op til omregistrering. 

Related links