Nyhed -
Det skulle være så godt, men…
Hjerteforeningens psykolog, Anne Hvarregaard Mose, taler ofte med hjerte-kar-patienter, som efter en akut indlæggelse under livstruende omstændigheder nu er kommet hjem igen i velbehandlet tilstand – og som undrer sig over, hvorfor det ikke er glæde og taknemmelighed over livet, der fylder mest, men nogle gange ligefrem det modsatte.
Taknemmelighed, lettelse og en ubeskrivelig glæde over at være i live. Alt, hvad man tidligere så som store problemer og små fortrædeligheder i hverdagen, er nu totalt ligegyldige, sammenlignet med det ene afgørende: Jeg lever!
Man sanser alle de små og livsbekræftende ting, som man tidligere havde for travlt til at lægge mærke til: Synet af den blå himmel, den første vintergæk, lyden af børn der leger og duften af nybagt brød. Og man føler dyb taknemmelighed over de store ting i livet: Partneren, som trofast har fulgt en i tykt og tyndt igennem årene, børnene og børnebørnene, som er raske og klarer sig godt.
Sådan er forventningen til og nogle gange oplevelsen hos hjertepatienter i tiden efter, at de har været igennem et meget alvorligt sygdomstilfælde. Men ikke altid, erfarer Hjerteforeningens psykolog Anne Hvarregaard Mose.
– Jeg hører ofte folk fortælle, hvordan de i den situation havde forventet, at deres liv ville være præget af glæde, lettelse og taknemmelighed. Men for mange er det faktisk primært det modsatte, der gør sig gældende: De mærker måske nok de positive følelser ind i mellem, men det er tristhed, angst og modløshed, der fylder mest, og de skal arbejde hårdt for at genfinde glæden ved livet. Og hvis de så oven i dette har den opfattelse, at de faktisk burde være lykkelige, ja så kan det nemt føre til dårlig samvittighed og skyldfølelser oven i alt det andet, forklarer Anne Hvarregaard Mose.
Hvorfor er glæden så kort?
Det er et faktum for de fleste, at tankerne om hverdagen med dens krav om brød på bordet, mødeaftaler, støvsugning og skift af vinterdækkene lynhurtigt har det med at melde sig på banen igen selv efter de største storme i tilværelsen.
For sådan er vi nu engang skruet sammen, siger Anne Hvarregaard Mose.
– For at klare os godt i den virkelige verden er vi nødt til at have tilpas fokus på at løse problemer, håndtere udfordringer, undgå unødige farer og sørge for dagen og vejen hver eneste dag. Hvis man for alvor har været i fare for at miste sit liv, er det for så vidt logisk nok at forvente, at man ånder lettet op, bliver glad og lykkelig og glemmer alle de mindre problemer. Og set ud fra det rationale er det jo klart, at vi kan komme til at undre os og måske endda får dårlig samvittighed over, at vi ikke mærker så meget til glæden og taknemmeligheden over livet i tiden efter, at sygdommen har ramt.
Men sindet og menneskene er ifølge Anne Hvarregaard Mose, der dagligt taler med hjertepatienter i Hjerteforeningens rådgivning, nogle komplicerede størrelser.
– For omvendt kan de negative følelser faktisk være ganske formålstjenlige. Selvom de er stærkt ubehagelige, så kan de nemlig også gøre noget godt for os: Angsten sørger for, at vi i en periode er mere end almindeligt agtpågivende over for symptomer på nye farer og ulykker, sorgen kan drive os til at søge tiltrængt omsorg fra andre, og irritationen kan give os et tydeligt signal om, at vi har brug for hvile og for at blive skånet for krav – og dermed giver også de negative følelser ofte rigtig god mening.
Søg hjælp, hvis tristheden varer ved
At være ked af det, bekymret, angst og irritabel er, hvad Anne Hvarregaard Mose plejer at kalde helt almindelige reaktioner på hjerte-kar-sygdom, fordi rigtig mange mennesker oplever dem. Og de fleste kommer jo heldigvis godt igennem sådan en periode med hjælp og støtte fra familie, pårørende og sundhedsprofessionelle.
– Men hvis angsten varer ved i lang tid, eller hvis bliver der flere og flere ting, man bliver bekymret for, så skal man søge hjælp. Risikoen for at få en depression er øget hos mennesker med hjerte-kar-sygdom – og får man en depression er det afgørende, at man søger professionel behandling, da depression ødelægger livskvaliteten og gør det svært at passe ordentligt på helbredet, siger Anne Hvarregaard Mose.
Lykken er…?
I livet er der jo både glæder og sorger, og de kan sagtens være tilstede på én og samme tid.
– Kunsten er nok at opøve en evne til at finde glæderne selv i sorgens tid – men også at nå til en accept af, at sorgen, angsten og de triste følelser hører med til tilværelsen. Og hvis vi lærer os at håndtere angsten for at miste det, vi holder af, og øver os i at leve livet med bevidstheden om, at livet holder op på et tidspunkt, så har vi lært os selv noget værdifuldt, som kan gøres os klogere på os selv, på andre og på livet.
Lykken er – fortsætter Anne Hvarregaard Mose – forbigående og mærkes nok mest i livets store øjeblikke.
– Den mere bestandige livsglæde derimod kan snarere findes i den helt almindelige hverdag med dens små og store udfordringer. Men livsglæden kommer sjældent helt af sig selv. Vi skal faktisk ud og lede efter den hver eneste dag – og det navnlig i de perioder, hvor vi selv eller vores nærmeste er ramt af sygdom og modgang.
Livsglæde – eller bare tilfredshed med livet – er her ment som noget andet og måske mere beskedent men til gengæld ofte mindre lunefuldt end den euforiske lykke, som er beskrevet i første afsnit herover.
– Man kan måske sige det sådan, at forskellen er som faserne i et parforhold: Den første forelskelse er en foræring, der kommer dumpende som lyn fra en klar himmel, mens de fleste af os nok trods alt skal arbejde en smule mere for at holde kærligheden skinnende blank på den lange bane, siger psykolog Anne Hvarregaard Mose fra Hjerteforeningen.
Kategorier
- psykologi
