Nyhed -

Din brug af alternativ medicin er vigtig viden for hjertelægen

Studie viser nu, at mere end hver 3. hjertepatient i Amerika supplerer eller erstatter lægens behandling med kosttilskud, alternativ medicin eller alternative metoder. Og en tredjedel af hjertepatienterne taler ikke med deres læge om det. Situationen kan være ens i Danmark. Tal sammen om det, siger forskningshef

I Amerika bruger borgerne en del alternativ medicin, dog uden at fortælle hjertelægen om det, selvom det kan være meget relevant viden, hvis man bliver patient med hjerte-kar-sygdom. Og herhjemme kan fortielsen om indtaget og brugen af alternativ medicin være ligeså omfattende. Det siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason. Historien er også omtalt i Medicinsk Tidsskrift.

– Det amerikanske studie er opsigtsvækkende, selvom vi ikke ved, om situationen er den samme i Danmark. Jeg vurderer dog, at der er mindst ligeså få hjertepatienter i Danmark, der taler om brugen af alternativ medicin med deres hjertelæge, siger Gunnar Gislason, der er mangeårig kardiolog med dertilhørende patientkontakt.

– Læger og patienter skal tale sammen om brugen af alternativ medicin og behandling. Det er meget vigtigt. Patienten skal se på den alternative medicin som enhver anden form for medicin og huske på, at alternative midler både kan forstærke og mindske effekten af den almindelige medicin, siger Gunnar Gislason.

Eksempelvis kan blodfortyndende medicin kombineret med bestemte naturlægemidler medføre, at patienten øger sin blødningsrisiko eller risikerer ikke at være beskyttet mod blodpropper.

– Selvom hjertepatienter måske selv oplever en effekt af alternativ medicin og behandling synes jeg, at det er vigtigt lige at pointere, at der faktisk heller ikke er nogen forskningsmæssig viden om, at disse behandlingsformer har en effekt.

Reelle undersøgelser mangler

Kim Dalhoff, overlæge og professor ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, understreger overfor Medicinsk Tidsskrift, at læger generelt har for lidt fokus på problemet. Han fortæller, at Københavns Universitet derfor har bedt læerne på lægestudiet om at udvide undervisningen i naturlægemidler i faget Klinisk Farmakologi.
– Det største problem er, når svært syge patienter bruger enorme mængder af penge på indkøb af, i bedste fald, uvirksomme præparater. Og det næststørste problem er, at producenterne af naturlægemidler ofte ikke er interesserede i at indgå i reelle videnskabelige og kontrollerede undersøgelser af deres produkter, siger Kim Dalhoff.

Omfattende brug af alternativ medicin

De nye tal stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 12.364 amerikanere, diagnosticeret med hjerte-kar-sygdom. Af dem havde 35% brugt mindst 1 af 20 forskellige typer alternativ behandling. Ofte flere på en gang. 56% af patienterne tog multivitaminer, 20% tog fiskeolie eller naturmedicin, 9% anvendte kiropraktik eller osteopati og 8% massage.
I Danmark findes der ingen undersøgelser af hjertepatienters brug af alternativ medicin. Til gengæld finder der ifølge Medicinsk Tidsskrift på nordisk plan en grundig kortlægning fra 2014 ift. Sclerosepatienter. Den peger på, at det er cirka halvdelen af patienterne, der benytter sig af alternativ behandling. Danmark er det 51,8%.
Samme undersøgelse viser, at cirka halvdelen af patienterne ikke taler med deres læge om det.

Emner

  • Sygdomme

Kategorier

  • gunnar gislason
  • medicin
  • forskning

Kontakt

PRESSETELEFON

Pressekontakt 33 66 99 20

Louise Sjöström

Pressekontakt Presse 21 33 30 81

Jens Harder Højbjerg

Pressekontakt Presse 33 66 99 41

Mads Louis Orry

Pressekontakt Presse 33 66 99 14