En røgfri fremtid kræver intenst samarbejde

I BT den 13. juni 2017 lød det fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, at det ikke er Region Hovedstadens rolle ”at gøre regionens hospitaler røgfrie for patienter og pårørende”. Det var godt nok skuffende, en udmelding som ikke støtter den krævende kamp for at knække cigaretterne en gang for alle.

At 13.600 danskere hvert år dør pga. rygning har heldigvis allieret Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, skoler, kommuner, faglige organisationer, fonde, patientforeninger og mange flere. Hjerteforeningen er en af de mere end 30 aktører, der er gået ind i partnerskabet Røgfri Fremtid som TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse så flot har grundlagt. Og nu er det tid til handling. Derfor håber vi, at du, Sophie Hæstorp Andersen, læser med her?

Forebyggelse er vejen til røgfrit mål

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, har fuldstændig ret, når hun understreger, at vi må løfte i samlet flok, hvis regeringens mål om en røgfri generation i 2030, skal nås. Et mål, Hjerteforeningen hilser meget velkomment, da ét ud af fire tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan relateres til rygning. 60 procent begynder at ryge, inden de fylder 18 år, så der er meget sundhed at hente ved at sætte ind tidligt. I samme tråd har Danske Regioner for nyligt understreget vigtigheden af strukturel forebyggelse i deres forebyggelsesudspil ’Sundhed for livet – forebyggelse er en nødvendig investering’. Netop forebyggelse er særlig vigtigt, når vi taler om børn og unge. Vi må nemlig sikre, at cigaretterne ikke får en plads i bukselommen ved siden af tyggegummi og andet godt. For kommer de først derned, er de svære at slippe af med igen. Det er tiltag som, at tobaksvarerne skal væk fra hylderne, og at afgifterne på tobaksvarer sættes op, der kan holde røgen væk fra de unge lunger. En prisstigning på 50 procent vil ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed forhindre omkring 11.000 unge under 25 år i at begynde at ryge (Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen, SIF, 2013) og mindre synlighed vil reducere incitamentet til at ryge.

Børn og unge uden gamle vaner

Andelen af rygere i Danmark er ikke faldet de seneste fem år, så det er tydeligt, at cigaretterne ikke trækker sig tilbage af sig selv. Derfor kan vi ikke bare fortsætte, som vi gør nu, men må være progressive. Undersøgelsen ’Danskernes rygevaner’ viser, at hele 60 procent af rygerne ønsker at gøre sig fri af tobakken, og det skal de bakkes op i. Derfor er det flot og fremsynet, at Københavns Kommune med sundhedsborgmesteren i spidsen, helhjertet går ind for røgfrihed i hovedstaden. At børn og unge hverken skal udsættes for røg eller begynde at ryge, er det helt rigtige perspektiv for at gøre Danmarks fremtid røgfri.

De unge skal ikke lide under ældre generationers mindre heldige vaner. Et greb til at undgå dette er, at arbejdspladserne bliver røgfri. 15 kommuner har allerede succes med Røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at medarbejderne ikke ryger i arbejdstiden, uanset om de er på farten, på kontoret eller arbejder hjemme. Hjerteforeningen arbejder benhårdt på at hjælpe flere kommuner med at gøre arbejdstiden røgfri.

Hvis vi vil nå målet om en røgfri generation 2030, må vi stå sammen om progressive indsatser. En indsats over for børn og unge er nøglen til at bryde med, at næsten hver femte dansker ryger: Hjerteforeningen er så klar til at samarbejde om en røgfri generation.