Nyhed -

Hjerteforskningen får næsten 41 millioner i støtte

Børnehjertefonden støtter i år forskningen i medfødt hjertesygdom med det største beløb i fondens historie, nemlig 6,4 millioner kroner. Og Hjerteforeningen uddeler 34,5 millioner kroner til forskningen i hjerte-kar-sygdomme

Det er ikke småpenge, der igen i år går til hjerteforskerne og deres livreddende arbejde. Børnehjertefonden og Hjerteforeningen støtter i år således arbejdet for ny viden om hjertet og behandlingsmetoder med næsten 41 millioner kroner.

Bedre forhold for hjertebørn og familierne

Christian Hassager er formand for Børnehjertefonden. Han siger:

– Af Børnehjertefondens massive støtte til forskning i medfødt hjertesygdom går 5 mio. kr. til ét enkelt nyskabende, ambitiøst og landsdækkende forskningsprojekt. Udover at projektet skal forbedre behandlingen af medfødt hjertesygdom, skal projektet også styrke samarbejdet mellem hospitalsenhederne i Danmark og dermed give hjertebørnene og deres familier de bedst mulige forhold. Vi glæder os rigtig meget til resultaterne af denne patientnære forskning af international kvalitet.

Udover støtten til et landsdækkende projekt uddeler Børnehjertefonden 1,4 mio. kr. til yderligere tre projekter om børnehjerter.

43 projekter får støtte fra Hjerteforeningen

Anne Kaltoft er administrerende direktør i Hjerteforeningen. Hun forklarer, at Hjerteforeningens forskningsstøtte går til 43 forskningsprojekter.

– Støttemillionerne vil øge vores viden om forebyggelse, diagnose og behandling af hjerte-kar-sygdomme samt om årsagerne til sygdommene.

Gunnar Gislason er forskningschef i Hjerteforeningen. Han fortæller, at Hjerteforeningen i år støtter forskning inden for biomedicin, forebyggelse og grundforskning med 26,1 millioner kroner, mens tematisk forskning i kvinder og hjerte-kar-sygdom og i rehabilitering efter hjerte-kar-sygdomme bliver støttet med hhv. 2,3 og 1,1 millioner kroner.

– Fem millioner kroner går til et enkeltstående og meget lovende landsdækkende projekt inden for hjertestop samt diagnostik og behandling af akutte hjertepatienter, siger Gunnar Gislason.

Emner

  • Forskning

Kategorier

  • forskning

Kontakt

PRESSETELEFON

Pressekontakt 33 66 99 20

Louise Sjöström

Pressekontakt Presse 21 33 30 81

Jens Harder Højbjerg

Pressekontakt Presse 33 66 99 41

Mads Louis Orry

Pressekontakt Presse 33 66 99 14