Hjertepatienter skal reagere hurtigere på symptomer

Patienter med en nyopstået blodprop i hjertet er fortsat længe om at reagere på deres symptomer, påpeger Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Jo længere tid der går, inden man får ballonbehandlet blodproppen, jo større dele af hjertemusklen dør. Eller som hjertelægerne siger: ”Time is muscle”, fordi risikoen for hjertesvigt og efterfølgende død mindskes ved hurtig behandling af blodproppen.

Derfor blev der i 2006 indført et system i hele Danmark, hvor diagnosen stilles i ambulancen, og patienter med en blodprop i hjertet køres direkte til et hospital, hvor der hele døgnet kan udføres akut ballonbehandling. Men det er helt afgørende at patienterne omgående ringer 1-1-2.

– Hvert minut betyder forskellen på liv og død. Også derfor er det så vigtigt, at vi som almindelige borgere får ringet til 1-1-2 hurtigst muligt, siger administrerende direktør i Hjerteforeningen, Kim Høgh.

Lang vej til målet

Varigheden, fra symptomerne starter til opkald til 1-1-2, er for nylig undersøgt i en undersøgelse, hvor der indgik 5.786 patienter, som i perioden 2003 til 2009 var blevet indlagt med en stor blodprop i hjertet på et af de tre universitetshospitaler i Aarhus, Odense og Aalborg.

I 2009 gik der i gennemsnit 1 time og 25 minutter, inden der blev ringet 1-1-2. Og selv om det er 15 minutter hurtigere sammenlignet med 2003, er der fortsat lang vej til målet om, at alle patienter reagerer så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder indenfor 2 timer fra deres første symptomer.

Hvem er specielt langsomme?

I studiet fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet undersøgte forskerne også hvilke grupper af patienter, der er specielt langsomme til at ringe 1-1-2. Dette viste sig at være kvinder, ældre, diabetikere og de mennesker, der får deres symptomer om natten.

– Man bør overveje, om målrettet information til disse grupper kan få patienterne til at kontakte sundhedsvæsenet hurtigere, siger cand.scient.san. Christel Gry Aagren Nielsen, som er sygeplejerske på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

– Vi ved at generelle kampagner har svært ved at nå alle, og en mere direkte indsats overfor udvalgte grupper kan måske gøre en vigtig forskel for disse mennesker og mindske antallet af genindlæggelser med komplikationer til en blodprop i hjertet.

Læs den videnskabelige artikel:

Nielsen CG, Laut KG, Jensen LO, Ravkilde J, Terkelsen CJ, Kristensen SD. Patient delay in patients with ST-elevation myocardial infarction: Time patterns and predictors for a prolonged delay. Eur Heart J AcuteCardiovasc Care. 2016 Nov. 30.