– Strukturer i samfundet gør, at der stadigvæk er mennesker, der ryger

Vi har alle et ansvar for ikke at begynde at ryge, men ifølge Hjerteforeningens tobaksprofessor – den første af sin slags i Danmark – er den egentlige nøgle til at få færre rygere og gøre en afgørende forskel for folkesundheden at ændre samfundsstrukturerne. Læs stort interview med professor Charlotta Pisinger om hendes forskning her

Hvad er omdrejningspunktet i din forskning?

– Rygning er en af de allerstørste trusler mod sundheden, og noget af det farligste man kan udsætte sin krop for. På trods af det fortsætter mere end hver femte dansker med at ryge. Fokus for min forskning er rygning og mere præcist tobaksforebyggelse Jeg har i min karriere bevæget mig fra at fokusere meget på den enkelte person, til at kigge mere på de strukturer i samfundet, som gør, at der stadigvæk er mennesker, der ryger, og bliver rigtig syge af at ryge.

Hvad vil du fokusere på de næste 3 år i Hjerteforeningen?

– I Hjerteforeningen vil jeg have fokus på projektet Røgfri arbejdstid – på de barrierer, der er, ift. at indføre rygeforbud i hele arbejdstiden, og på hvad der har fungeret i de kommuner, hvor man har indført Røgfri arbejdstid. Ideen er, at tiltaget skal rulles ud i alle kommuner landet over. Desuden starter vi også et projekt med Røgfri skoletid på erhvervsskoler. Jeg skal stå for den videnskabelige del med bl.a. evalueringen af begge projekter og tilknytningen af PhD-studerende.

Hvorfor er Røgfri arbejdstid så vigtigt et projekt?

– Med Røgfri arbejdstid kan vi nå rigtig mange mennesker. Også på arbejdspladser for kortuddannede, hvor der findes mange rygere. Projektet skal rykke grænsen for, hvad der er normalt. Tre ud af fire danskere ønsker at holde op med at ryge, og de allerfleste fortryder, at de begyndte at ryge. Rygere med kort uddannelse har et ligeså stort ønske om at stoppe med at ryge, som rygere med lange uddannelser. Og hvis der i hvert fald på arbejdspladsen er 8 timer, hvor man ikke kan ryge, vil det være nemmere at holde op. Vi skal aflive at rygning er den sociale norm på en arbejdsplads.

Men nytter det noget i det store billede?

– Høj pris på cigaretter er det allervigtigste instrument til at få folk til at kvitte tobakken og forhindre, at børn og unge starter med at ryge og bliver afhængige af tobak. Det peger al forskning på. Dertil kommer bl.a. stramning af loven for markedsføring, håndhævet rygeforbud og håndhævet forbud mod salg af tobak til børn og unge. Her kommer røgfri skoler og arbejdspladser ind. I Norge har de bl.a. hævet prisen på cigaretter til næsten 100 kroner, gemt tobakken væk, indført neutrale tobakspakker og strenge ryge- og marketingsforbud, indført røgfri skoletid, også udenfor matriklen og også for de 18+ årige. Det har medført et markant fald i antallet af unge, der ryger. Til sammenligning er der i dag mere end 5 gange så mange unge, der ryger i Danmark (Tre procent i Norge, og 16 procent herhjemme).

Du nævner de andre nordiske lande som positive eksempler ift. tobaksforebyggelse. Hvordan har de i disse lande opnået politisk flertal for prisstigning? Kan vi ikke bare gøre det samme i Danmark?

– I Sverige har de været i gang med strukturel tobaksforebyggelse siden 1950’erne. I Danmark er vi først gået i gang i 1980’erne. I de lande hvor de har opnået succesfuld forandring, har de knoklet hårdt med flere indsatser på samme tid. Det nytter ikke blot at indføre enkelte tiltag med mange års mellemrum, som man hidtil har gjort det i Danmark. Der skal mere til.

Problemet er, at vi har nogle politikere, der ikke er visionære og modige nok til at gøre dét, som vi ved virker, som at hæve prisen på cigaretter. Men små tiltag kan få tingene til at gro nedefra. Ligesom rygeforbuddet i det offentlige rum i sin tid gjorde. Her var det restauranterne, caféerne og andre offentlige steder, der på egen hånd startede med at indføre rygeforbud. Det var de frivillige forgangsfigurer, der gradvist ændrede normerne for, hvad der var okay at ændre ved lov. Politikerne indså, at et rygeforbud ikke ville skræmme vælgerne væk. Først herefter turde de at indføre forbuddet.

Hvordan regulerer vi tobaksindustriens indflydelse?

– Det bør vi gøre på mange områder. Optimalt burde politikere ikke mødes med tobaksindustrien eller modtage penge fra dem. Og så bør vi stramme lovene omkring markedsføring. Tobaksindustrien finder hele tiden nye kanaler og nye måder at nå især de unge med deres reklamefremstød. Bl.a. via sociale medier og filmindustrien. Det giver de unge et forvrænget billede af rygning som værende normen. Derudover begynder ni procent af alle unge rygere at ryge på festivalerne, hvor tobaksindustrien er meget aktive med skjult marketing. Der er derfor også mange, der genoptager rygningen på festivaler, efter at have været stoppet.

Rygeforbud på restauranter, caféer etc. er et vigtig instrument og var et vigtigt tiltag, men vi kan ikke nøjes med én ting, og så læne os tilbage de næste ti år og tro, at rygeprævalensen så falder. Sådan fungerer det ikke. Vi skal hele tiden stramme skruen. For det gør industrien. De finder hele tiden nye veje. Men der er så mange områder, hvor vi i Danmark kan blive bedre. Vi kan sagtens komme ned på de 10 procent i stedet for de 22 procent, som vi ligger på nu.

Projekter som Røgfri arbejdstid og Røgfri skoletid er godt nok små dråber i vandet. Men det er noget af det, vi kan gøre lige nu og her. I Danmark skal det måske komme nedefra. Vi gør det omvendt ift. vores nabolande. Danmark har jo siden tidernes morgen været hovedsæde for Skandinavisk Tobakskompagni. Tobaksindustriens lobbyisme er uhyre stærk og er infiltreret i dansk politik, og måske derfor er tobaksforebyggelsen så sløv herhjemme sammenlignet med nabolandene.

Hvordan vil det skinne igennem i din forskning?

– Jeg vil selvfølgelig holde skarpt øje med ny viden omkring rygning og hjerte-kar-sygdomme, men jeg vil også forsøge at præge politikken – altså tobaksforebyggelsen.

Det er ikke rygerne, jeg går efter – tværtimod! Det er produktet – altså industrien. At sænke andelen af befolkningen, der ryger, er ikke et overgreb på danskernes frihed, som nogle politikere giver udtryk for. Det er en hjælp! Til individet og til samfundet.

Jeg har en stærk holdning til, hvad der skal til og hvad der skal gøres. Vi har stærk evidens for, hvad der virker, og stærk inspiration fra andre lande, der har gjort det nødvendige.

Charlotta Pisingers professorat er et delt klinisk professorat i tobaksforebyggelse mellem Hjerteforeningen, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) ved Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Forskning i indsatser mod rygning er én af Hjerteforeningens største prioriteringer inden for forebyggelse. Derfor medfinansierer Hjerteforeningen nu Danmarks første professorat i tobaksforebyggelse.