Gå til indhold
150 millioner visninger:  Viral succes for svensk airbag til cyklister

Pressemeddelelse -

150 millioner visninger: Viral succes for svensk airbag til cyklister

En film om svenske Hövding, airbaggen til cyklister, har på blot nogle få dage spredt sig og er blevet vist mere end 150 millioner gange. Det var London-baserede Viral Thread, der på eget initiativ sammenstykkede en film med klip om Hövding. Filmen har efterfølgende spredt sig med lynets hast og startet debatter og tråde med hundredvis af kommentarer rundt omkring i verden.

Det hele startede den 14. september klokken 12, da Viral Thread uploadede en film, der bestod af en række klip fra Hövdings egne film. Filmen blev vist på Viral Threads side samt på Facebook. Derefter begyndte filmen at sprede sig med uanet fart, og der blev derudover publiceret film om Hövding på andre store filmkanaler, blandt andet Unilad og The LAD Bible (16 millioner følgere) med det resultat, at spredningen og interessen for den svenske opfindelse steg yderligere.

- Vores publikum reagerede på Hövding på en måde, vi aldrig tidligere har set. Det er vores mest sete video nogensinde med over 100 millioner visninger. Videoen er derudover blevet vores mest delte med over 1,8 millioner delinger til venner og familie. Vores følgere elsker nyskabelsen, og ud fra de mange kommentarer kan man se, at der er interesse for både teknikken og det at have sin egen airbag, når man cykler, fortæller Jamie Bolding, som er stifter og adm. direktør for Viral Thread.

Hövding er en diskret krave, som cyklisten bærer om halsen. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, der udløses og beskytter hovedet ved en eventuel ulykke. Hövdings airbag til cyklister blev lanceret i 2011 efter flere års forskning og udvikling. Nu sælges den i en række lande, den har indkasseret topresultater i flere test af cykelhjelme, vundet flere innovationspriser og har derudover beskyttet flere hundrede cyklister mod skade på hoved i forbindelse med ulykker. Virksomhedens ambition er at nå endnu bredere ud med nyskabelsen, og her kan den fantastiske virale spredning bidrage.

- Helt fantastisk! Vi var godt klar over, at vi havde et produkt, der var både interessant og fængende. Men det her er utroligt. Filmen kører videre, og for hver time er der yderligere nogle hundrede tusinde eller millioner visninger og kommentarer. Interessen via mail, telefon og på vores sociale medier lader ikke vente på sig. Hele verden vil gerne vide mere om Hövding, siger Fredrik Carling, adm. direktør for Hövding.

Og der er tryk på kontoret her i Sverige, hvor interesserede kunder og distributører fra hele verden kontakter os.

- Alle vi, der arbejder med Hövding, er særdeles engagerede, og vi brænder for produktet. Det vilde er nu at opleve, hvordan millioner af andre også engagerer sig og spreder teknikken og tanken om at kunne cykle sikkert videre, siger Fredrik Carling

Hövding sælges i dag i 140 butikker i Sverige og yderligere ca. 500 rundt omkring i verden. Internationalt sælges Hövding i blandt andet Danmark, Tyskland, England, Frankrig og Japan.

Se filmen, der er blevet en viral succes, her:

https://www.facebook.com/viralthread/videos/556482971208071/

Yderligere information fås ved at kontakte Fredrik Carling på tlf. +46 (0)40 23 68 68

Kategorier


Hövding er en diskret krave, som cyklisten bærer omkring sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, der udløses på 0,1 sekund, hvis cyklisten er involveret i en ulykke, og en stor test af cykelhjelme udført af forsikringsselskabet Folksam har vist, at Hövding absorberer stød tre gange bedre end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister er de seneste tre år blevet lanceret internationalt og kan i dag købes på 15 markeder i Europa samt i Japan. Hövding sælges i over 600 butikker og på hovding.com. Alene i Sverige findes Hövding i ca. 140 butikker. Virksomheden har 25 medarbejdere i Malmø. Hövding blev noteret på Nasdaq First North 16. juni 2015. www.hovding.se

Kontakt

Press contact

Press contact

Pressekontakt

Hövding - Airbag for cyclists

Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af Folksam, blev det påvist, at Hövding har 3 gange bedre stødoptagelsesevne end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan. www.hovding.com

Hövding Sverige AB
Monbijougatan 17C
211 53 Malmö
Besøg vores andre nyhedsrum