Skip to main content

Derfor imponerer ny stanghækkeklipper på batteri

Pressemeddelelse   •   Aug 23, 2017 08:00 CEST

Stanghækkeklipper 536LiHE3, kr. 4.495,- (ex batteri og lader)

Husqvarnas nye batteridrevne stanghækkeklipper er så kraftfuld, at den matcher benzindrevne modstykker. I udviklingen har Husqvarna fokuseret på rækkevidde, holdbarhed og ergonomi for at leve op til de professionelles høje krav. Tivoli i København har testet stanghækkeklipperen og oplever flere fordele ved den.

Markedsledende klippehastighed

536LiHE3 er Husqvarnas nye batteridrevne stanghækkeklipper særligt udviklet til professionelle. Stanghækkeklipperen er imponerende kraftfuld og matcher en benzindreven maskine. Faktisk er klippehastigheden med sine 4.000 snit i minuttet markedsledende.

Ideel til støjfølsomme områder

Batteridriften skåner brugeren, fordi han eller hun undgår at blive udsat for motorstøj, emissioner og høje vibrationer. Den støjsvage drift gør samtidig stanghækkeklipperen perfekt til brug i støjfølsomme miljøer som boligområdder, hospitaler og hoteller.

Justerbart skær for maksimal præcision

Med en rækkevidde på 3,5 m klipper du let hække i forskellige højder og bredder. Under arbejdet kan du justere det 55 cm lange skær i 8 forskellige vinkler, så du altid har maksimal præcision.

Passer til alle Husqvarnas batterier

536LiHE3 er kompatibel med alle Husqvarnas batterier. For ekstra produktivitet kan du bruge Husqvarnas rygbatteri eller det ekstra store, kraftfulde batteri BLi-300. Vejl. pris ex batteri og lader, 4.495 kr.

Tivoli: Fleksibiliteten skåner brugeren

Tivoli i København er netop begyndt at bruge den nye 536LiHE3. Allerede nu mærker chefgartner Tom Knudsen potentialet i stanghækkeklipperen:

”Husqvarnas stanghækkeklipper er nem at betjene og føles lettere end benzin-versionen. Og den er så støjsvag, at vi kan bruge den, mens vi har gæster i parken. Den er også yderst fleksibel ift. arbejdssituationen. Især er det smart, at du kan vinkle hovedet, ift. hvad du skal klippe. På den måde kan du bruge den til både dybe og skrå flader uden at ende i uheldige arbejdsstillinger. Fx skåner det vores personale, at de undgår at stå med strakt arm og foroverbøjet med al vægten foran sig,” fortæller Tom Knudsen om de første oplevelser med at bruge Husqvarnas nye batteridrevne stanghækkeklipper, 536LiHE3.

Husqvarna Group er verdens største producent af udendørs haveprodukter som motorsave, plæneklippere, trimmere og havetraktorer. Koncernen er førende i Europa inden for vandingsprodukter til forbrugere og en af verdens førende inden for skæremaskiner og diamantværktøj til professionelle inden for bygge- og stenindustrien. Koncernens produkter sælges via forhandlere og detailhandlere i mere end 100 lande, herunder varemærkerne Husqvarna, Gardena, McCulloch, Poulan Pro, Weed Eater, Flymo, Zenoah og Diamant Boart. Nettoomsætningen i 2015 var 36 mia. svenske kroner, og det gennemsnitlige antal medarbejdere var ca. 13.000 i 40 lande.

Vedhæftede filer

PDF-dokument