Pressemeddelelse -

Icelandair øger til Washington D.C.

Icelandair gør endnu en nordamerikansk rute til helårsdestination: Washington D.C. med fire – fem ugentlige afgange fra næste vinter. 

Icelandair begyndte flyvninger til Washington D.C. i 2011 med undtagelse af nogle få uger i i vintermånederne. Den amerikanske hovedstad er den syvende nordamerikanske helårsdestination i Icelandairs rutenetværk, de øvrige er New York, Boston, Denver, Seattle i USA og Edmonton og Toronto i Canada.

Udover de nævnte byer flyver Icelandair til Orlando, Anchorage og Minneapolis/St. Paul i USA og Vancouver og Halifax i Canada, som alle har status af sæsonruter. Formålet med at øge helårsruterne er, at udjævne sæsonforskelle og bygge operationen op i vintermånederne. Ruten til Washington D.C. har givet gode resultater og det giver derfor mening, at føje byen og dermed Dulles International til helårsruterne.

Stigning i 1. kvartal

Icelandair er i det hele taget kommet godt i gang med 2014 og 1. kvartal viser en fremgang i passagertal på 11% i forhold til samme periode i 2013. Knap 400.000 valgte at rejse med Icelandair fra januar til marts 2014 mod 358.000 i perioden året før. Forventet passagertal i 2014 er 2.6 mio. mod 2.3  mio. i 2013

Icelandair er vokset betragteligt gennem en årrække og til sammenligning er fartplanen i 2014 dobbelt så stor som i 2009 og 18% større end i 2013.  Icelandairs flyflåde består af 21 fly af typen Boeing 757.


Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • flyselskab
  • icelandair
  • traffiktal
  • rejser til usa
  • washington d.c.
  • fly til i
  • ferie i usa
  • rejser til island

Icelandair er det førende flyselskab som tilbyder flytransport til og fra Island og det øvrige Europa og som derudover er et attrakttivt alternativ til og fra Nordamerika. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser og udsøgt service til storbyerne på begge sider af Atlanten.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Kontakt

Lea Gestsdóttir Gayet

Pressekontakt Communication Manager +45 33 70 22 00/ +354 5050 300

Relateret materiale