Pressemeddelelse -

Vinterbader skruer op for Ikano Boligs kommunikation

Ikano Bolig har ansat Charlotte Lejre som kommunikations- og marketingansvarlig. Hun skal være med til at løfte Ikano Boligs kommunikation på flere fronter:

”Jeg får fokus på at styrke vores eksterne kommunikation, så flere lærer Ikano Bolig at kende. Det handler især om at fortælle, at vi hos Ikano Bolig bygger mere end boliger. Vi bygger fællesskaber, hvor vi også engagerer os i lokalområdet, efter at køberne har fået overdraget nøglerne. Det handler fx om at skabe nærvær på tværs af forskellige mennesker og generationer. Den historie skal vi blandt andet have fortalt til potentielle købere og naboer til vores kommende boliger i Greve og Hillerød. Og det vil ske med en kombination af markedsføring, kundekommunikation, PR og sociale medier,” fortæller Charlotte Lejre.

Charlotte Lejre er uddannet cand.merc.comm. fra CBS og kommer senest fra en stilling som kommunikationskoordinator hos Bonava. I fritiden er hun vinterbader, så hun er vant til at bevare det kølige overblik.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk

Kontakt

Magdalena Misiak

Pressekontakt Kommunikations- og marketingchef +45 23675542