Gå til indhold
Vælg det lys, der passer til aktiviteten, f.eks. lektielæsning.
Vælg det lys, der passer til aktiviteten, f.eks. lektielæsning.

Pressemeddelelse -

IKEA gør smart belysning nemt for alle

Med en ny serie af belysningsprodukter udfordrer IKEA alt det, der er dyrt og kompliceret ved belysning. Møbelproducenten lancerer 1. april appen TRÅDFRI, som giver mulighed for at designe præcis den belysning, man ønsker i sit hjem direkte fra sin smartphone. Appen er en del af IKEAs nye kollektion, der også består af en lysdæmper, en bevægelsessensor, en omskifter fra varmt til koldt lys samt en fjernbetjening. Skift pæren og du er i gang.

Bedre belysning står højt på danskernes ønskeliste over forbedringer til hjemmet. Det viser flere undersøgelser, som YouGov har foretaget for IKEA. Men mange oplever også, at god belysning er svær at skabe og kræver en fagperson og teknisk snilde.

I starten af april lancerer IKEA en ny serie af belysningsprodukter, der gør smart belysning tilgængelig for de mange mennesker. Serien består af 12 produkter, der giver muligheder for at tilpasse og personalisere belysningen – til IKEA priser, hvor alle kan være med. Et lysdæmpersæt med pære og lysdæmper fås eksempelvis for 149 kr.

- Vores undersøgelser fortæller os, at mange mennesker gerne vil ændre på deres belysning og lysstemning afhængig af, hvad de laver i hjemmet. Der er stor forskel på, om det er frokosten, aftensmaden, brætspillet eller lektierne, man samles om ved spisebordet. Undersøgelserne fortæller os også, at den eksisterende belysningsteknologi bliver opfattet som dyr og svær at forstå, siger Oliver Fricke, der er salgsleder for Belysning hos IKEA Danmark.

Kræver blot et pæreskift

Etablering af smart belysning med mulighed for at justere lysets temperatur og styrke kræver ofte nye ledninger og installationer, men med IKEAs belysningsserie er der hverken brug for nye kabler eller en elektriker. Det er blot at udskifte en eksisterende pære med en smart LED-pære fra IKEAs TRÅDFRI kollektion.

Teknologien, der muliggør lysdæmpning og skift i lysets toner, er nemlig bygget ind i selve pæren, hvilket betyder, at én af de nye LED-pærer kan bruges i en standardfatning– selv i gamle lamper. Man kan også tage skridtet videre og personalisere al lyssætning og i appen indstille, hvornår hjemmets lamper tænder og slukker.

- Med appen kan du eksempelvis vælge det rette lys til en tidlig morgen, et andet lys til den sene aften og et tredje til madlavning eller til at arbejde hjemmefra i. En ledestjerne for udviklingen af appen og vores belysningsprodukter har været at gøre det så simpelt og nemt at bruge som muligt, forklarer Oliver Fricke.

Ikke gadgets

Smart belysning er IKEAs andet tiltag inden for IKEA Home Smart, som blev sat i gang med lanceringen af trådløs mobilopladning i 2015. IKEA ser et kæmpe potentiale i udviklingen af produkter til det digitalt forbundne hjem, og i de kommende år vil IKEA lancere nye produkter, der bygger videre på virksomhedens løsninger til det smarte hjem.

- IKEA Home Smart handler ikke om at udvikle gadgets. Det handler om at tilføre funktionalitet til vores sortiment ved at indbygge teknologi i vores indretningsløsninger, siger Jeanette Skjelmose, der er Business Area Manager for Lighting og IKEA Home Smart.

Fakta om IKEA Smart Lighting

  • En serie af belysning, der består af LED pærer, lyspaneler og -døre
  • Alle de smarte belysningsprodukter kan forbindes med TRÅDFRI fjernbetjeningen, en trådløs lysdæmper, en bevægelsessensor eller en TRÅDFRI gateway og app
  • Ved at bruge TRÅDFRI appen kan man forudindstille lysstemninger og designe sit eget lys samt indstille lyset til at slukke eller tænde på et bestemt tidspunkt

Emner

Kategorier


 

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978

Relateret materiale

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.