Pressemeddelelse -

ILVA åbner på Gammel Kongevej i København

På lørdag den 3. august åbner ILVA et nyt bolighus på Gammel Kongevej i København. Allerede fra kl. 8.00 serveres der kaffe og croissanter til de morgenfriske kunder og kl. 9.00 åbner dørene til bolighuset, som er fyldt med masser af inspiration og gode tilbud.

Ny og spændende indretning

”Vi glæder os til at tage imod kunderne i det nye ILVA bolighus, som er indrettet på en helt ny og inspirerende måde – lige som man selv kunne drømme om at bo og jeg er helt sikker på, at det vil falde i vores kunders smag”, siger butikschef Christine Jolanda Jeppesen.

Det bedste fra ILVA og IDEmøbler

I september måned sidste år tog ledelsen for ILVA og IDEmøbler en beslutning om at slå de to møbelkæder ILVA og IDEmøbler sammen, og tilbyde kunderne Danmarks største sortiment med det bedste fra ILVA og IDEmøbler og med masser af mulighed for at dyrke sin egen personlige smag.

Kunderne vil fortsat opleve at kunne købe ind i det samme store sortiment, men udvalget der præsenteres og måden det præsenteres på vil altså være anderledes i det nye ILVA bolighus.

For yderligere information kontaktes Kædedirektør, Martin Hallund på telefon: 5218 3577.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156