Pressemeddelelse -

ILVA Trend – Cozy corner ♡

Ethvert hjem bør have en hyggekrog. Det er filosofien bag dette ILVA Trend tema, som har fået navnet: Cozy corner.

ILVA lancerer nu en helt unik designet kollektion af toneangivende møbler og boligtilbehør. Navnet er ILVA Trend og kollektionen lanceres fire gange om året. Formålet med ILVA Trend er, at omfavne nye tendenser og stilretninger og give alle mulighed for at sige farvel til forudsigeligheden!

Cozy corner er indbegrebet af flere af tidens stærkeste trends inden for materialer, farver og overflader. Det er et tema, som udover at være stilfuldt også indbyder til at tage en hyggelig pause. Cozy corner er et tema, der skaber tid til refleksion og fordybelse og sætter hverdagen på standby.

For mange er en stresset dagligdag en realitet, og derfor er det blevet vigtigere end nogensinde før at prioritere og opdele sit liv mellem arbejde og fritid. Denne tendens har bl.a. vist sig ved, at flere tager på ferie, der varer længere end en uge eller to. Nogle tager endda helt ud i ødemarken med få hjælpemidler eller trækker stikket og går offline i en lang periode. Tendenser, der alle har til formål at hjælpe med at finde ro og indsigt i livet, og hvor materielle goder ikke er i højsædet.

Denne tendens ses nu også inden for hjemmets fire vægge, hvor man indretter sig med mulighed for at skabe et pusterum i hverdagen. Et godt eksempel er hyggekrogen, hvor man kan nyde et godt glas vin eller fordybe sig i en bog. Et hjørne, hvor stemningen er afslappet og rar at opholde sig i.

Cozy corner skaber plads til afstresning og giver tid til eftertanke. De blå og grønne nuancer understøtter ro og håb og giver en behagelig stemning.

Nyhederne fra ILVA Trend forhandles i alle ILVA’s bolighuse og på www.ilva.dk fra uge 9.

Gro,
lænestol, yeti moss green med ben i sort metal, L 74 x D 79, 4.999,-

Arty, sofabord i egefinér med print i trekanter, Ø 50 x H 45, 1.399,-

Layia, gulvtæppe, naturfarvet meleret jutetæppe, Ø 200, 1.499,-

Galium, pude, offwhite/mørkegrøn, polyester/bomuld, 45x45, 299,-

Selene, vase i lysegrå fajance, 30 x 18, 179,-

Logina, gulvlampe, 1.299,-

Logina, bordlampe, 899,-

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

ILVA har 8 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156