Pressemeddelelse -

Ny butikschef hos ILVA Fredericia

ILVA Fredericia har fået ny butikschef i form af den ILVA-kendte Mikkel Lembke-Hornshøj. Mikkel har tidligere været butikschef i ILVA Haderslev samt ILVA Aabenraa, og kommer til efter at have efterladt sig et spor af succes. I 2014 startede han hos ILVA som deltidssælger, og på ét år arbejdede han sig gradvist op til stillingen som butikschef.

For nyligt har han overtaget ansvaret i ILVA Fredericia og fortæller, at han glæder sig til at vise kunderne de ændringer, som finder sted i bolighuset. ”Vi har allerede opdateret hele vores første etage med nye møbler og boligtilbehør i forskellige stilgrupper. En opdatering af sengeafdelingen er også påbegyndt med store ændringer i lokalet, så butikken får et nyt og opdateret helhedsudtryk,” fortæller han. Butikken tilbyder desuden et sortiment, som inkluderer unikke møbler, der ikke fås andre steder.

Som kunde hos ILVA Fredericia bliver man mødt af et professionelt og erfarent team, der gerne vil skabe en inspirerende oplevelse for, samt være på fornavn med, butikkens besøgende. I weekenden fra den 11. til den 13. oktober inviterer ILVA Fredericia til en fremvisning af de nye initiativer med spændende tilbud, hvor der bydes på et glas bobler, en lille snack samt sodavand til børnene.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Om ILVA

ILVA er Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning med ca. 900 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark og 26 bolighuse i udlandet samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr. ILVA er hovedselskab for IDdesign Project (Erhvervssalg) og IDdesign Franchise . ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156

Relateret materiale