Pressemeddelelse -

Slip legen løs i børneværelset

ILVA og FLEXA er gået sammen om at skabe et nyt og indbydende børneunivers, som giver legen og fantasien ekstra god plads i børneværelset til priser, hvor alle kan være med.

Børneværelset behøver ikke at flyde over med legetøj i pangfarver og møbler, der skriger de voksne i øjnene. Nu byder ILVA og FLEXA indenfor til et nyt børneunivers med et endnu større sortiment af senge og lækre møbler, som indbyder til mange timers leg.

Med sine afdæmpede pastelfarver er de nye børnemøbler med til at skabe ro for øjet og samtidig er hvert eneste møbel designet til at pirre barnets nysgerrighed og fantasi.

- For os er det vigtigt at give forældre mulighed for at indrette et flot børneværelse, som de og deres børn har lyst til at opholde sig i, og samtidig give børnene de bedste rammer at udfolde deres kreativitet i, siger ILVA’s koncept manager Fie Rønsholt.

Møbler til mange timers leg

FLEXA er især kendt for de efterhånden legendariske børnesenge, der sikrer barnet en god nats søvn, uanset om det sover i tremmeseng, etageseng eller en enkeltseng, der fås i forskellige højder og kan udbygges med forhæng og rutsjebane. Men derudover byder ILVA’s børneunivers også på helt nyt legetøj.


- Nu kan børnene invitere mor, far og bamserne til middag, som de selv har kokkereret i det fine rosa legekøkken, hvor de kan slå sig løs med kogeplader, vask og køkkenskab med forhæng, fortæller Fie Rønsholt.

Til køkkenet fås også matchende træservice, gryder, pander og et kokkesæt med forklæde


Priser i børnehøjde

Blandt de nye møbler er også en legeshop, hvor børnene kan åbne deres egen butik eller værksted. Shoppen kan suppleres med kasseapparat med både mønter og kort og/eller en smart værktøjskasse fyldt med solide redskaber.

Derudover omfatter børneuniverset flot sengetøj, der kan sætte prikken over i’et i indretningen på børneværelset. Hele sortimentet er naturligvis i den topkvalitet, FLEXA er kendt for, og med priser fra 199 kr. er der rig mulighed for at komme godt i gang med at indrette børneværelse eller finde gaver til fødselsdage og barnedåb.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

ILVA har 8 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156