AI skal være et krav i alle offentlige it-løsninger

Kunstig intelligens (AI) har potentialet til at gentænke hele den måde, vi leverer den offentlige service på. Derfor bør alle offentlige it-løsninger indeholde elementer af AI.

AI kan gøre den offentlige sektor mere proaktiv, sammenhængende og nærværende, og det er en væsentlig mulighed for at fremtidssikre vores velfærdssamfund, der bliver presset af flere ældre, syge og kronikere samtidig med, at der bliver færre i den arbejdsdygtige alder.

ICT forudser faktisk, at brugen af AI kan øge det globale GDP med hele 1,4%, svarende til 27,7 billioner kroner allerede om fem år. Men det kræver, at det offentlige i langt højere grad end i dag begynder at benytte de teknologiske muligheder.

”Ved at bruge AI i det offentlige, kan vi ikke bare øge velstanden i samfundet og forbedre effektiviteten. Vi kan også give en langt bedre service overfor den enkelte borger. Derfor er det også så vigtigt, at det offentlige kommer i gang på det her område,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

En AI-first strategi i det offentlige
IT-Branchen foreslår, at man indfører en strategi om, at alle fremtidige offentlige it-løsninger som udgangspunkt bør indeholde elementer baseret på kunstig intelligens.

”AI skal være et krav i alle nye offentlige it-udviklingsprojekter, og der bør indføres et implementer-eller-forklar princip, hvor myndighederne er forpligtet til som minimum at undersøge mulighederne for AI i alle fremtidige it-projekter,” siger Natasha Friis Saxberg.

En lang række lande som England, Canada og Malaysia har tidligere med succes indført cloud-first strategier i de offentlige, for at tvinge de enkelte instanser til at forholde sig til fremtidens teknologier og argumentere for et evt. fravalg af disse muligheder.

I England har tilgangen bl.a. ført til, at det offentlige har investeret 41,5 mia. kr. i cloudløsninger, hvoraf 45% af dem er leveret af små og mellemstore it-leverandører.

Barrierne skal fjernes
Usikkerhed om etiske/moralske konsekvenser ved anvendelse af AI samt uklare regler for anvendelse af data, sætter i dag en effektiv stopper for rigtig mange gode projekter.

Samtidig mangler der en offentlig prioritering af innovation hvilket gør, at der iværksættes mange pilotprojekter, som desværre ikke skaleres op på trods af de målbare gevinster, de leverer.

”Hvis Danmark skal gå forrest med udvikling af moralsk og etisk afbalancerede AI løsninger, så kræver det, at det offentlige tør gå forrest og efterspørge netop denne type løsninger. Løsninger der ikke bare kan bruges i det offentlige i Danmark, men som også fremadrettet kan eksporteres til andre lande,” fortæller Natasha Friis Saxberg.

Danmark bør ifølge IT-Branchen derfor hurtigst muligt etablere et EU-testcenter for kunstig intelligens, hvor nye anvendelser af kunstig intelligens kan afprøves og komme hurtigere ud på markedet.

Samtidig bør der oprettes en uddannelse i basal AI-forståelse, som skal klæde alle offentlige såvel som private beslutningstagere på ift. muligheder og udfordringer ved brug af teknologi.

Uddannelsen skal specifikt indeholde introduktion til de teknologiske muligheder samt de etiske aspekter i anvendelse af AI. Uddannelsen bør tilbydes til alle offentligt ansatte og alle folkevalgte politikere, og kan f.eks. være i stil med det finske Elements of AI.