Gå til indhold
Regeringen åbner op for deleøkonomien i Danmark

Pressemeddelelse -

Regeringen åbner op for deleøkonomien i Danmark

Med Strategi for vækst gennem deleøkonomi, ønsker regeringen at byde flere deleøkonomiske løsninger indenfor. Selvom der er mange gode takter i strategien, mangler der stadig én vigtig ting.

Der er ingen tvivl om, at regeringen kan se mulighederne i dele- og platformsøkonomiske tjenester, hvor man tilbyder og deler ressourcer med hinanden.

Regeringens ambition er klar: Deleøkonomien skal være en drivkraft for vækst og innovation, og skal virke som en løftestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparatet og ressourcer. Og det kan IT-Branchen tilslutte sig.

”Der ligger et kæmpe potentiale i deleøkonomien, og fordi vi er et lille land med en effektiv digital infrastruktur, kan vi faktisk gøre Danmark til et foregangsland på denne front. Derfor er det også godt at se, at regeringen nu kommer med en decideret strategi på området,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

IT-Branchen roser bl.a., at regeringen vil oprette én indgang til det offentlige, som kan vejlede og give hurtige og koordinerede svar på tværs af myndighedernes ansvarsområder.

For det er vigtigt, at nye forretningsideer og tjenester kan få hurtigt svar, så de kan komme i gang og bidrage til vækst og innovation.

Samtidig er det positivt, at regeringen vil hæve bundfradraget til 36.000, hvis du også automatisk indberetter dine indtægter til SKAT. Det er et vigtigt incitement til at få indberettet sine indtægter korrekt.

”Det er godt at se, at regeringen bruger mere gulerod end pisk i deres forslag. For der er brug for at lokke flere til fremfor at skræmme virksomheder og borgere væk fra deleøkonomien,” udtaler Birgitte Hass og fortsætter, ”det er også positivt, at regeringen vil udvikle en it-løsning, så du automatisk og nemt kan indberette din indtægt til SKAT. På den måde kan du bidrage til samfundet fra dag ét, uden at skulle bruge tid og ressourcer på besværlige manuelle indberetninger.”

Én vigtig ting mangler: Lovgivningssiden

Selvom regeringen vil nedsætte et deleøkonomiske panel, der skal gøre opmærksom på udfordringer, samt etablere en offentlig serviceenhed for deleøkonomiske spørgsmål, er der én stor udfordringer, der mangler at blive taget stilling til: Forældet lovgivning.

Nye forretningsmodeller og tjenester vil ikke kunne undgå at udfordre branchespecifikke eller forældede love. Og det kan blive en kæmpe stopklods, hvis lovgivere ikke fra starten er indstillet på at løse dette.

Her er der brug for, at både politikere og embedsmænd bliver bedre til at tænke fremtiden ind, og kontinuerligt at få lavet en mere smidig lovgivning.

”Sidst vi så politikerne skulle byde en platformsøkonomi velkommen, endte det som en fiasko, hvor der blev holdt fast i lovgivning omkring forældede teknologier som f.eks. sædefølere i biler fremfor at tænke teknologineutralt og fremtidsorienteret. Skal vi indfri potentialet, skal politikerne stoppe med at bygge forhindringer op, men i stedet arbejde på at gøre lovgivning enkel og fleksibel,” siger Birgitte Hass.

Flere forsøgsbyer, mulighed for at få dispensation i forhold til regulatoriske krav og hurtigere ændring i eksisterende lovgivning, er nogle af de redskaber, regeringen bør benytte, hvis vi som samfund skal opnå de deleøkonomisk mål.

Her kan du læse hele regeringens Strategi for vækst gennem deleøkonomi.

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark