Gå til indhold
Regeringen: Vi skal ikke tage opgaver fra erhvervslivet

Pressemeddelelse -

Regeringen: Vi skal ikke tage opgaver fra erhvervslivet

Regeringens udspil til fair og lige konkurrence mellem det offentlige og erhvervslivet hilses velkommen af IT-Branchen.

Udspillet gør det helt klart: Det offentlige skal ikke konkurrere med private aktører på områder, der ikke er kerenopgaver for det offentlige, ligesom offentlige institutioner ikke skal udvikle it-programmer med henblik på at indhøste indtægter.

”Det er godt at se, at regeringen vil stoppe den stigende offentlige konkurrence med private – også på it-området. Derfor hilser vi udspillet velkomment,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

IT-Branchen har den klare holdning, at it-udvikling og -drift som hovedregel ikke bør varetages af de offentlige myndigheder selv, men af markedet.

”Vi har en rigtig bred og mangeartet branche med over 2.000 it-leverandører, der leverer løsninger til det offentlige. Derfor skal det offentlige også fokusere på at blive bedre kunder – ikke leverandører,” udtaler Birgitte Hass.

Hun understreger dog samtidig, at det er godt, at det offentlige engagerer sig i it-udviklingen, ligesom det er nødvendigt, at de offentlige institutioner styrker deres it-kompetencer, så de forskellige offentlige myndigheder kan blive yderligere digitaliseret.

Det offentlige skal ikke konkurrere mod erhvervslivet

I udspillet lægger regeringen op til at begrænse den kommunale og regionale erhvervsaktivitet, ligesom de statslige institutioners adgang til indtægtsdækket virksomhed indskrænkes. Og det er sundt, mener IT-Branchen.

”Markedet kan levere bedre løsninger, og tilbyde mere fleksibilitet og skalerbarhed, hvilket i sidste ende vil give lavere priser, end de offentlige myndigheder selv vil kunne opnå,” siger Birgitte Hass.

Hvis det offentlige endelig skal ud og konkurrere, vil regeringen sikre, at der foregår en fair prissætning, så der bliver konkurreret på lige vilkår.

”Det har alt for længe været en gråzone, og det har været svær at tolke, hvor grænsen går for kommunerne. Ved at lovfastsætte kommunalfuldmagten får vi endelig trukket en vigtig streg i sandet, så alle ved, hvad man må og ikke må.”

En sidste ting, som IT-Branchen roser i udspillet, er planerne om, at der skal etableres en tværgående og uafhængig klagemyndighed, der kan udstede påbud og få udregnet mere retvisende offentlige priser.

”Det er vigtigt, at der bliver skabt en effektiv klagemyndighed, der hurtigt kan træffe afgørelser og følge op med konkrete handling. Kun på den måde kan vi sikre, at de gode intentioner også bliver til noget,” slutter Birgitte Hass.

IT-Branchen afleverede i foråret nogle konkrete anbefalinger og ønsker til Økonomi- og Indenrigsministeren, og vi er glade for at se, at regeringen har lyttet til rigtig mange af vores ønsker.

Her kan du læse regeringens udspil: Fair og lige konkurrence.

Emner


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark