Blogindlæg -

​Derfor skal du vælge SharePoint til hjemmesider

Der er mange myter om SharePoint, når det handler om at bruge softwaren til hjemmesider. Her vil vi aflive nogle af dem, som ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Af Simon Spence Mørch, Senior Konsulent

Dyrt, grimt og svært at administrere. SharePoint har ikke haft det bedste ry som værktøj til offentlige hjemmesider, og der er opstået et væld af myter om Microsoft-softwaren. SharePoint har længe været kendt som et software-værktøj primært til intranet og teamsamarbejde internt i en virksomhed – og til det er SharePoint også altid blevet rost til skyerne. Men i takt med at SharePoint har udviklet sig, er softwaren blevet et fremragende redskab til at bygge hjemmesider med. 

1) SharePoint er let at bruge

SharePoint er først og fremmest let at gå til for redaktørerne. Hvis man kender til Word, går det lynhurtigt at sætte sig ind i, hvordan man sætter tingene op. Hvis I allerede har et intranet baseret på SharePoint, så vil redaktørerne herfra kunne understøtte oplæringen af nye bidragsydere og redaktører.

Det store fokus på forfatteroplevelsen betyder, at SharePoint kan bruges uden forudgående kendskab til opbygningen af elementer med HTML og CSS.

2) SharePoint er let at administrere

En af de store fordele ved SharePoint er, at alt er rettighedsstyret. Du kan derfor let angive, hvem der har lov til at gøre hvad. Og det gør det hele en hel del lettere for administratoren: Du kan give de forskellige forfattere adgang til at redigere – men uden at risikere, at de ændrer på noget sensitivt. I SharePoint er rollerne skarpt definerede.

Derfor er det også muligt at tracke, hvem der har gjort hvad og hvornår. Skulle uheldet være ude, og en forfatter er kommet til at slette noget, der stadig skal bruges, kan man let samle det op af papirkurven. I sidste ende er det med til at hjælpe både administrator og redaktør.

3) Man kan godkende og planlægge

Der er generelt mange værktøjer i SharePoint, som faciliterer den gode forfatteroplevelse. Alt indhold er ikke skabt lige, og nogle gange er det vigtigt, at indhold lever op til flere krav. I den forbindelse hjælper de indbyggede workflows med godkendelse. Før en side bliver offentligt tilgængelig, skal en eller flere ’godkendere’ se indholdet igennem og sige god for udgivelsen. Dette kan være en ansvarshavende redaktør, eller f.eks. en jurist.

Man kan også skemalægge sine udgivelser. Hvis du har en nyhed til i morgen kl. 12, kan du gøre den klar på forhånd og planlægge dens udgivelse til det rette tidspunkt. 

4) Du kan selv styre designet

Med SharePoint-hjemmesider kan man ændre ved alt, så udtrykket bliver lige, som du gerne vil have det. Du har mulighed for at brande din SharePoint-hjemmeside, så den får netop det design, du gerne vil have. Det er desværre bare en mulighed, som ofte bliver negligeret med det resultat, at hjemmesiderne bliver generiske og kedelige.

/Simon Spence Mørch, Senior Konsulent, Itera Denmark

Kategorier

  • sharepoint
  • hjemmesider
  • software
  • microsoft