Gå til indhold
IVECO vinder to ud af de tre nye priser som "Sustainable Truck of the Year 2017” med Daily Electric i varebilskategorien og Eurocargo CNG i distributionskategorien.
IVECO vinder to ud af de tre nye priser som "Sustainable Truck of the Year 2017” med Daily Electric i varebilskategorien og Eurocargo CNG i distributionskategorien.

Pressemeddelelse -

IVECO vinder to ud af de tre nye priser som "Sustainable Truck of the Year 2017”

IVECO tager to topplaceringer hjem i priskategorien "Sustainable Truck of the Year 2017”: Ny Daily Electric vinder denne prestigefyldte udmærkelse i VAN-kategorien, mens Eurocargo CNG sejrer i kategorien DISTRIBUTION.

Deltagerne i prisuddelingen, der i 2017 for første gang blev afholdt med opdeling i tre kategorier ("Tractor" for sættevognstrækkere, "Distribution" for distributionskøretøjer og "Van" for varebiler), var repræsenteret ved nye produkter fremstillet af forskellige producenter i løbet af 2016, som er i produktion og kan bestilles, og som repræsenterer et fremskridt hvad bæredygtighed angår.Vado e Torno, tidsskriftet der stod bag initiativet, udtalte at de enkelte priser blev uddelt "ud fra et bæredygtigheds- og effektivitetskoncept, der ikke blot indebærer en reduktion af forurenende udstødningsgasser, men også giver mulighed for at sænke risikotærsklen for både fører og trafikanter ved at skabe mere afslappende kørsel, mindske transportens indvirkning på befolkningen og indføre en produktionscyklus baseret på bæredygtighed fra start til slut med genanvendelighed af udtjente dele".

Maurizio Cervetto, chefredaktør for Vado e Torno, overrakte præmierne til Pierre Lahutte, IVECO Brand President, under transport- og logistikmessen Transpotec 2017, der afholdtes i Verona mellem 22. og 25. februar.

Pierre Lahutte, IVECO Brand President, udtalte:

"Vi er meget stolte over at vinde disse to priser i forbindelse med den nye version af prisuddelingen for ”Sustainable Truck of the Year” med vores nye Daily Electric og Eurocargo CNG.Denne klare målsætning om bæredygtighed har længe været et kendetegn for IVECO og understøttes af avanceret teknologisk ekspertise.Vi er således i dag den eneste producent, der har et komplet udbud af naturgasdrevne køretøjer, lige fra lette til tunge køretøjer, herunder busser.Vi er også mestre i bæredygtighed ved at vi, som en del af CNH Industrial Group, for sjette år i træk har opretholdt vores placering som brancheførende i Dow Jones Sustainability Index (DJSI) for Europa og verden. Vores produktstrategi - tilføjede Lahutte - bygger på en af vores vigtigste målsætninger:at forsyne vores kunder med biler, der hjælper dem til at blive mere bæredygtige.IVECO nåede til finalen med tre af sine køretøjer - én pr. kategori - og imponerede ved at løbe af med to ud af tre priser, med sine storvindende Daily Electric og Eurocargo CNG.Vi er især stolte over at modtage disse priser i denne by, Verona, kun et stenkast fra vores fabrikker i Suzzara og Brescia, som er hjembyerne for henholdsvis Daily og Eurocargo".

Maurizio Cervetto, chefredaktør for "Vado e Torno", havde følgende kommentar til kåringen af Daily Electric:“Konstruktionen går tilbage til 2009, men det er først med den seneste opdatering af produktprogrammet og med overgangen til Euro 6 dieselversionerne, at Daily Electric har nået sin fulde modenhed.Ud over et afgørende skridt fremad med hensyn til tilslutningsmuligheder, har den højt avancerede strømforsyningspakke med natrium-nikkel-klorid batterier, superkapacitorer og et fleksibelt ladesystem bragt ydeevnen op på et særdeles attraktivt niveau:25% stigning i effektivitet, 100 kg ekstra lasteevne og en rækkevidde på mere end 200 km.Med fuldt genanvendelige batterier udgør Daily Electric et nul-emissions og nul-støjs alternativ, der med fuld effektivitet kan anvendes til distribution i bycentre".

Til Eurocargo CNG havde chefredaktør Cervetto følgende kommentarer:“Med over 10.000 solgte naturgaslastbiler i de sidste tyve år har IVECO sikret sig førerpositionen inden for alternative brændstoffer.Naturgasmotoren Tector 6 er exceptionelt miljøvenlig:stort set ingen partikler, en reduktion af CO2 (over 80% ved brug af biometan) og et støjniveau under 60 decibel.Eurocargo udnytter veletablerede, let tilgængelige og omkostningseffektive teknologier; den er ikke begrænset af byernes trafikbegrænsninger, og den kan leveres i et misundelsesværdigt udvalg af konfigurationer med totalvægt op til 16 tons.Og med en rækkevidde på 400 km kan distributionssektoren uden fortrydelse vinke farvel til diesellastbilerne.”

Ny Daily Electric:det eksklusive nul-emissions køretøj

Ny Daily Electric er et 100 procent elektrisk, nul-emissions køretøj, der garanterer maksimal bæredygtighed, enestående driftssikkerhed og er perfekt egnet til transportopgaver i byen, såsom dør-til-dør distribution og passagertransport.Energiforbruget er reduceret takket være højeffektive, vægtoptimerede elektriske hjælpeaggregater, og batterilevetiden er udvidet med op til 20%.

Desuden imponerer ny Daily Electric med en ca. 100 kg større nyttelastkapacitet.

Batterierne er 100% genanvendelige og deres ydeevne er garanteret under alle omgivelsesforhold.

Desuden gør IVECOs patenterede, fleksible ladefunktioner det muligt at genoplade Daily på offentlige ladestationer eller derhjemme. Med hurtigladefunktionen tager en opladning kun to timer.

Ny Daily Electric tilbyder klassens bedste effektivitet med en udvidet rækkevidde på op til 280 km målt ved NEDC testcyklen, for konfigurationen med tre batterier.Chaufføren har desuden mulighed for at vælge mellem to køremåder, Eco og Power:I Eco-mode justeres motorens drejningsmoment til at minimere energiforbruget, uden at det begrænser køretøjets maksimumhastighed.I Power-mode kan chaufføren udnytte den elektriske drivmotors fulde potentiale.

Det regenerative bremsesystem er en anden ny og vigtig funktion ved Daily Electric, der giver chaufføren mulighed for at beslutte, hvilken bremsemetode han ønsker at anvende under kørslen.Afhængigt af vejens beskaffenhed og trafikforholdene, kan man på et aktuelt tidspunkt vælge den mest hensigtsmæssige bremsemetode og derved minimere energiforbruget og samtidig opretholde fremragende køreegenskaber.

Takket være branchens bredeste udbud af varebiler og chassiser, op til 5,6 tons totalvægt og op til 19,6 m3 lastvolumen, samt Daily’ens dokumenterede opbygningsmuligheder, egner Ny Daily Electric sig perfekt til mange forskellige arbejdsopgaver, herunder shuttle-transport i byerne med minibusudgaven.

Desuden bidrager den støjsvage kørsel til at reducere støjforureningen og muliggør udbringning i byområder i nattetimerne.Endelig er den som standard udstyret med et nyt akustisk alarmsystem for fodgængere, som aktiveres automatisk, når der køres ved hastigheder mellem 0 og 30 km/t.

Dens styrke og robusthed er garanteret af chassisrammen i U-profil i højstyrkestål, en af Daily’ens mest berømte egenskaber, der sikrer maksimal holdbarhed over tid og fleksible anvendelsesmuligheder.

Eurocargo CNG:den mest bæredygtige lastbil til bydistribution

Eurocargo CNG, som allerede blev valgt til ”International Truck of the Year 2016”, er udstyret med en ny ”supermiljøvenlig” Tector 6-motor på 210 hk, som drives af komprimeret naturgas.Takket være nykonstruktion af tændspoler, blow-by-ventil, stempler og tætningsringe har IVECO formået at opnå betydelige fordele med hensyn til effektivitet, emissioner og vedligeholdelse.

Derudover er de naturgasdrevne Eurocargo modeller meget støjsvage, hvilket gør dem perfekte til bykørsel især i nattetimerne.Lastbilen tilbyder øget ydeevne med 210 hk og et maksimalt drejningsmoment på 750 Nm.Da Eurocargo Natural Power opfylder emissionskravene i Euro VI trin C, kan den køre i byområder med trafikbegrænsninger, hvilket er en afgørende fordel ved opgaver med mange stop.Fordelene ved naturgasteknologi er mange, både når det gælder miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.Naturgasdrift er den mest effektive tekniske løsning, der findes til at løse byernes forureningsproblemer, og er derfor det eneste virkelige alternativ til benzin og diesel.Fra et emissionsmæssigt synspunkt er naturgas et "rent" brændstof, da det producerer 35% mindre nitrogenoxid (NOx) emissioner og 95% mindre partikler sammenlignet med diesel.

Derudover er de naturgasdrevne Eurocargo modeller meget støjsvage, hvilket gør dem perfekte til bykørsel især i nattetimerne.

Emner


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 7,5 til 18 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum